Betingelser & vilkår

Handelsbetingelser

Følgende vilkår gælder for alle serviceprodukter, der bliver solgt og leveret på lexly.dk, app.lexly.dk og andre hjemmesider (herefter kaldet ”platformen”), der administreres af Semper Pacta DK, (herefter kaldet ”Lexly”) og Lexlys rådgivere (herefter kaldet ”rådgivere”) og brugerne af platformen.

Din adgang til og brug af platformen udgør samtykke til at være bundet af disse betingelser, som etablerer et kontraktforhold mellem dig og Lexly. Hvis du ikke giver samtykke til vilkårene, må du ikke tage adgang til eller bruge platformen. Lexly kan øjeblikkeligt opsige disse vilkår. Lexly kan ophøre med at tilbyde eller nægte adgang til platformen på et hvilket som helst tidspunkt af enhver grund.

Lexly kan fra tid til anden ændre vilkårene relateret til platformen. Ændringerne i vilkårene vil træde i kraft, efter Lexly slår sådanne opdaterede vilkår op på dette sted. Din fortsatte adgang til eller brug af platformen efter sådanne opslag udgør samtykke til at være bundet af de ændrede vilkår.

Serviceydelser

Lexly er formidler og leverandør af juridiske serviceydelser. Platformen faciliterer juridisk rådgivning leveret af jurister og advokater. Lexly udøver ingen instruktions- eller kontrolbeføjelse over rådgiverne, men følger naturligvis op på alle gennemførte sager for at sikre kvaliteten af rådgivningen.

Du erkender, at Lexly ikke er en advokatvirksomhed eller på nogen måde er associeret med advokatvirksomhed. Serviceydelserne, der leveres på platformen, tilbydes af enten:

  1. Juridiske rådgivere, der ikke er advokater. Disse rådgivere er ansat af Lexly og er derfor underlagt Lexlys erhverv- og rådgiveransvarsforsikring. Ved køb af enkeltstående rådgivningsopgaver accepterer du således Lexlys handelsbetingelser.

    eller;
  2. Eksterne og uafhængige advokater med aktive advokatbestallinger. Dit køb af enhver form for serviceydelse fra en af Lexlys advokatpartnere er reguleret under afsnittet Advokater herunder.

Som bruger af platformen har du mulighed for at købe juridisk rådgivning og andre juridiske serviceydelser på følgende måder:

  • Som enkeltstående rådgivningsopgave.
  • Som abonnementsaftale.
  • Som dokumentskabelon.

Enkeltstående rådgivningsopgaver er reguleret af vilkårene i disse handelsbetingelser. Abonnementsaftaler er ligeledes reguleret af vilkårene i disse handelsbetingelser, men er desuden yderligere reguleret i afsnittet “Abonnementsvilkår”. Dokumentskabeloner er reguleret af vilkårene i afsnittet ”Dokumentskabeloner”.

Advokater

Alle advokater, der opererer på Lexlys platform er uafhængige partnere, der benytter Lexlys platform til at levere serviceydelser samt til at få adgang til nye kundemner.

Advokaterne er ikke underlagt instruktioner fra Lexly og opererer selvstændigt i ethvert øjemed. Advokaterne betaler hverken et henvisningshonorar for adgangen til kundemner og deler ej heller salær og eller betaling med Lexly for juridiske services leveret gennem Lexlys platform.

Advokatpartneres profiler på Lexlys platform vil tydeligt være markeret på en måde, der angiver, at de er eksterne advokatpartnere.

Ved køb af enkeltstående rådgivningsopgaver fra en advokatpartner accepterer du Lexlys handelsbetingelser, i det omfang de er gældende for dig.

Du accepterer desuden samtidig advokatpartnerens almindelige forretningsbetingelser, der fremgår af advokatpartnerens profil.

Pris og betaling

Hos Lexly bestemmer du selv, hvilken afregningsmodel du ønsker, når du opretter en enkeltopgave.

For juridiske rådgivere gælder det, at hvad enten du vælger at modtage rådgivning løbende eller som fast pris, vil timeprisen altid være fast. Det, mener vi, skaber størst mulig transparens. Du betaler således altid kr. 1.796,00 ekskl. moms (2.245,00 inkl. moms) pr. påbegyndt rådgivningstime.

For eksterne og uafhængige advokater gælder den timepris, som advokatparteren angiver i sit tilbud.

For enkeltopgaver oprettet med løbende timer gælder følgende:

  • Lexlys rådgivere vil byde ind med deres profil på din opgave. Hvor du har mulighed for at vælge den rådgiver, du mener passer bedst på din opgave.
  • Tilbuddet vil medfølge en tilbudsbeskrivelse, hvor rådgiveren beskriver, hvordan opgaven vil blive løst.
  • Når du accepterer et tilbud fra en rådgiver vil rådgiveren løbende tilføje timer efterhånden som opgaven bliver løst. Leverede timer vil blive afregnet på den sidste kalenderdag i hver måned. Du kan som kunde altid se en oversigt over antal timer registeret på din sag.
  • For at kunne oprette en sag med løbende timer, skal du tilføje et gyldigt betalingskort, der vil blive anvendt til de løbende betalinger.

For enkeltopgaver oprettet med faste tilbud gælder følgende:

  • Hvert tilbud afgivet af Lexlys rådgivere vil tydeligt indeholde en foreslået pris for rådgivningen. Prisen er udregnet på baggrund af antal timer, som rådgiveren forventer at skulle bruge på din sag. Prisen er bindende for både dig og rådgiver. Under særlige omstændigheder gælder det, at såfremt sagen har været utilstrækkeligt eller urigtigt oplyst ved rådgivningens påbegyndelse, da forbeholder Lexly sig retten til at tilbagekalde tilbuddet. Sagen kan herefter genoptages ved fornyet tilbudsafgivelse.
  • Når du accepterer et tilbud fra en rådgiver, så beder vi dig om dine betalingsoplysninger. Disse oplysninger bliver derefter behandlet af vores betalingspartner, Stripe, for at sikre, at betalingskortet er funktionelt. Vi trækker ikke pengene på dit betalingskort, før sagen er afsluttet.
  • Lexly kan i særlige tilfælde give rabat på timeprisen. Rabatten kan aktiveres ved at anvende en gyldig rabatkupon. Rabatten vil fremgå af rådgivningstilbuddet. Lexlys rabatkuponer kan udløbe, være ugyldige eller på anden vis være ubrugelige. Lexly er ikke forpligtet til at give dig varsel om udløb af rabatkuponer. Lexly er ikke forpligtet til at tilbyde dig en ny rabat, hvis en rabatkupon er udløbet, ugyldig eller på anden vis er ubrugelig.

For både enkeltopgaver på faste tilbud og løbende timer, vil rådgiveren kunne tilføje udlæg for f.eks. gebyrer til registeringer. Alle gebyrer og udlæg skal accepteres af dig som kunde, før de bliver tilføjet til din opgave.

Fortrolighed

Hos Lexly mener vi, at tillid og fortrolighed er afgørende for et godt samarbejde. Alle oplysninger modtaget fra dig eller om dig bliver behandlet fortroligt, og alle medarbejdere samt rådgivere er underlagt tavshedspligt i overensstemmelse med lov om juridisk rådgivning, reglerne om god skik for juridisk rådgivning samt dansk rets almindelige regler om persondatabehandling. Læs mere om vores privatlivspolitik og om hvordan vi behandler personoplysninger, her.

Ansvar

Lexly er ansvarlige over for dig efter dansk rets almindelige regler og lov om juridisk rådgivning herunder reglerne om god skik for juridisk rådgivning. Lexly kan dog ikke gøres ansvarlige for indirekte tab eller følgeskader, herunder tab af data, mistet fortjeneste, avance, driftstab mv. Lexlys ansvar er i ethvert tilfælde begrænset til et beløb svarende til de summer som er anført under “Forsikringssummer”.

Lexly er ikke ansvarlige for nedbrud eller midlertidige afbrydelser på platformen, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder, som er uden for Lexlys kontrol. Det kan ikke garanteres, at du kan benytte downloadede filer på enhver PC, og benyttelse vil altid forudsætte, at du er i besiddelse af software, der kan åbne/læse relevante filer.

Forsikring

Oplysninger til kunden omkring forsikringsforhold.

Lexly skal herved oplyse, at Lexlys juridiske rådgivere er ansvarsforsikret, hvilket som udgangspunkt indebærer, at et eventuelt erstatningsansvar, der måtte opstå som følge af fejl eller mangler ved rådgiverens rådgivning, kan dækkes af If Skadeförsäkring AB.

Fortrydelsesret og reklamation

Når du accepterer et tilbud fra en af Lexlys rådgivere, giver du samtidig samtykke til, at leveringen af din serviceydelse begynder og at din 14 dages fortrydelsesret bortfalder.

Du kan stadig fortryde din bestilling, men vil dog blive opkrævet betaling for den allerede leverede rådgivning. Hvis du vil fortryde din bestilling af rådgivning, skal du straks informere både din rådgiver og Lexly herom.

Du kan reklamere over din rådgivning ved at skrive til os på info@lexly.dk

Din reklamation skal indeholde:

  • En begrundelse for reklamationen
  • Sagsnummer

Abonnementsvilkår

Følgende abonnementsvilkår gælder for dig som abonnent, når du tegner en abonnementsaftale hos Lexly. Som abonnent har du adgang til abonnementstjenesten under de til enhver tid gældende abonnementsvilkår, der følger af disse handelsbetingelser. Abonnementernes pris, fordele, indhold mm. vil til enhver tid fremgå af hjemmesiden på https://lexly.dk/medlemsskaber/.

Abonnentens adgang til abonnementstjenesten

For at kunne tegne et abonnement hos Lexly kræver det, at du opretter en autoriseret konto på platformen. For at kunne oprette en autoriseret konto beder vi dig registrere følgende oplysninger hos os:

  1. Tilvejebringe et gyldigt betalingskort. Læs mere om betaling under afsnittet “Pris og betaling”.
  2. Tilvejebringe en gyldig e-mailadresse, fulde navn, CVR-nummer samt andre nødvendige oplysninger. Læs mere om disse oplysninger under afsnittet “E-mail og kodeord”.

Når du har oprettet en autoriseret konto på platformen, kan du få adgang til platformen.

For at kunne få adgang til platformen skal du opfylde følgende betingelser:

  1. Du skal være mindst 18 år;
  2. Du skal kunne opfylde en sædvanlig kreditvurdering;
  3. Du skal indestå for, at de oplysninger, du har angivet i forbindelse med registreringen af din autoriserede konto, er sandfærdige og korrekte, og du skal meddele Lexly, hvis disse oplysninger på noget tidspunkt ændres;
  4. Du skal acceptere, at Lexly udelukkende rådgiver om danske juridiske forhold. Lexly er således på ingen måde ansvarlig for eventuelle omkostninger, overtrædelser af lovgivning eller andet ansvar, herunder erstatningsansvar, der måtte følge af, at du benytter eller forsøger at anvende vores serviceydelser uden for Danmark;
  5. Du skal sørge for, at du har adgang til en egnet internetforbindelse;
  6. Du må ikke anvende eller lade andre anvende abonnementstjenesten til ulovlige eller upassende formål;
  7. Du skal registrere og opdatere dine betalingsoplysninger, såfremt de ændres i løbet af aftaleperioden.

Abonnentens brug af abonnementstjenesten

Som abonnent får du en personlig, ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig og begrænset licens til brug af abonnementstjenesten. Denne licens giver udelukkende abonnenten adgang til abonnementstjenesten som beskrevet i disse abonnementsvilkår.

Enhver adgang til og brug af abonnementstjenesten via Application Program Interface (“API”) eller anden automatisk adgang, der ikke er leveret af Lexly som en del af abonnementstjenesten, er strengt forbudt uden skriftlig tilladelse fra Lexly.

Abonnenten må ikke reproducere, duplikere, kopiere, sælge eller videresælge adgang til abonnementstjenesten eller brug af abonnementstjenesten uden Lexlys skriftlige tilladelse. Abonnenten må ej heller videregive kontooplysninger til tredjeparter, der ikke er direkte associeret med abonnenten.

Abonnenten må ikke manipulere, “reverse engineer” eller på nogen anden måde ændre abonnementstjenesten. Abonnenten må ikke oprette websteder, applikationer eller tjenester, der fremtræder som værende forbundne med Lexly.

Abonnenten må ikke tilføje indhold til abonnementstjenesten, der overtræder immaterielle rettigheder herunder krænkelser af ophavsretten. Abonnenten accepterer endvidere ikke at tilføje noget indhold eller bruge tjenesten på nogen måde, der er enten ulovlig eller i strid med vilkårene i denne aftale.

Lexly forbeholder sig retten til at foretage opdateringer, afbrydelser, tilføjelser eller omstruktureringer, midlertidige eller permanente, af enhver funktion tilknyttet platformen og abonnementstjenesten med eller uden varsel, med undtagelse af ændringer, som væsentligt ændrer eller reducerer funktionaliteten af platformen, i hvilket tilfælde Lexly skal give abonnenten et varsel på 14-dage. Lexly forbeholder sig imidlertid retten til at foretage væsentlige ændringer eller reduktion af funktionalitet, med eller uden varsel, såfremt der er tale om et aktuelt eller forventet brud på sikkerheden, i hvilket tilfælde Lexly vil bestræbe sig på at give alle berørte abonnenter besked herom, uden unødigt ophold. Enhver brug af abonnementstjenesten efter nogen af ​​de ovennævnte scenarier udgør abonnentens accept af abonnementstjenesten i sin efterfølgende version.

Abonnementstjenesten indhold

Lexly udbyder følgende serviceydelser som en del af abonnementstjenesten:

  • Adgang til standardiserede juridiske dokumenter
  • Adgang til en juridisk hotline

Abonnenten har adgang og brugsret til Lexlys juridiske dokumenter. Lexly indestår for kvaliteten af de juridiske dokumenters indhold. Lexly kan dog ikke gøres ansvarlig for anvendelsen af de juridiske dokumenter, herunder fejlagtig udfyldelse, tilrettelse eller anvendelse af de juridiske dokumenter. Virksomheden er således ikke ansvarlig for hverken direkte, indirekte eller afledte tab, som abonnenten måtte lide som følge af fejlagtig anvendelse af Lexlys juridiske dokumenter. Abonnenten accepterer, at Lexlys tilvejebringelse af de juridiske dokumenter ikke kan sidestilles med juridisk rådgivning. Abonnenten accepterer, at Lexlys juridiske dokumenter ikke er omfattet eller beskyttet af Lexlys kombinerede erhvervs- og rådgiveransvarsforsikring. Forsikring af juridiske dokumenter kan ske ved abonnentens oprettelse af en enkeltstående rådgivningsopgave, med henblik på at få en rådgiver til at gennemgå og kvalitetssikre dokumentet efter behov. Den enkeltstående rådgivningsopgave og de af rådgivningen omfattede juridiske dokumenter vil i så fald være omfattet af Lexlys rådgiveransvarsforsikring.

Abonnenten har ubegrænset adgang til Lexlys juridiske hotline, hvorigennem abonnenten kan modtage telefonisk juridisk vejledning om danske juridiske forhold. Der kan ikke ydes vejledning vedrørende strafferetlige eller skatteretlige forhold samt forhold vedrørende overdragelse af fast ejendom. Abonnenten accepterer, at hver henvendelse er begrænset til 30 minutters juridisk vejledning pr. spørgsmål. Lexlys juridiske hotline er tilgængelig for abonnenten på hverdage mellem 8:00 og 18:00 (CET). Abonnenten accepterer, at vejledning, der ydes gennem Lexlys juridiske hotline, ikke udgør juridisk rådgivning og ikke kan sidestilles med juridisk rådgivning. Abonnenten accepterer, at Lexlys juridiske hotline ikke er omfattet eller beskyttet af Lexlys kombinerede erhvervs- og rådgiveransvarsforsikring.

Abonnentens køb af enkeltstående rådgivningsopgaver

Som abonnent har du mulighed for at købe enkeltstående rådgivningsopgaver med rabat. Rabatten afhænger af din abonnementstype. Lexly forbeholder sig retten til at ændre rabatterne, dog altid med et varsel på minimum 30 dage.

Abonnenten accepterer ikke at kunne anvende rabatkuponer eller andre prisregulerende tilbud, der ikke er omfattet af abonnementstjenesten, ved køb af enkeltstående rådgivningsopgaver.

Email og kodeord

Når du registrerer dig og opretter en autoriseret konto på platformen, vil du blive bedt om at angive en email og kodeord for at logge ind og anvende abonnementstjenesten. Derudover vil du bliver bedt om at tilvejebringe et CVR-nummer for den virksomhed, der tegner abonnementsaftalen samt et telefonnummer.

Kombinationen af email og kodeord er fortrolige oplysninger, og du må ikke videregive dem til nogen tredjepart. Vi forbeholder os retten til på ethvert tidspunkt, men med rimeligt varsel, at kræve, at du ændrer dit kodeord. Du accepterer, at en sådan ændring kan forårsage en midlertidig afbrydelse af din adgang til abonnementstjenesten.

Hvis du har mistanke om, at din email og/eller adgangskode bliver brugt af en anden, skal du straks underrette Lexly og ændre din adgangskode. Hvis Lexly har grund til at antage, at email og/eller adgangskode er blevet afsløret eller på anden måde misbrugt, har Lexly ret til straks at deaktivere abonnementstjenesten og/eller gøre abonnementstjenesten utilgængelig for dig eller på anden måde forhindre fortsat uautoriseret eller ulovlig adfærd.

Fortrolighed og sikkerhed

Lexly stiller en sikker adgang til platformen til rådighed. Lexly vil tilvejebringe funktionaliteter, der:

  • Facilitere adgangskodeadministration af abonnentens brugere.
  • Kan sende og gemme adgangskoder i et sikkert og krypteret format.
  • Beskytte brugernavn, adgangskoder og andre personlige data på en måde, der følger industristandarder og overholder gældende regler.

Lexly, herunder alle tredjeparter og hostingpartnere, vil altid:

  • Bruge “best industry practice” til at gemme, administrere og overføre data og indhold.
  • Gennemføre politikker og procedurer for at forhindre uautoriseret brug af brugernavne og adgangskoder, og vil straks underrette abonnenten ved mistanke om, at brugernavn og adgangskode er gået tabt, stjålet, kompromitteret eller misbrugt.
  • Implementere “best industry practice” i informationssikkerhed med hensyn til netværksteknikker, herunder, men ikke begrænset til, firewalls, indtrængningsdetektering, databeskyttelsesforanstaltninger, patchhåndtering og stresstest.

Abonnenten er ansvarlig for opbevaring af adgangskode, brugernavn og andre legitimationsoplysninger, der giver adgang til tjenesten.

Abonnenten accepterer at underrette Lexly i tilfælde af uautoriseret adgang til tjenesten eller ved mistanke om, at en e-mail, en adgangskode eller andre legitimationsoplysninger er mistet, stjålet, misbrugt eller kompromitteret.

Betaling, tilbagebetalinger, bindinger, prøveperiode og abonnements- og prisændringer

For at få adgang til de betalte funktioner i abonnementstjenesten, der er tilgængelige fra en autoriseret konto, skal abonnenten give Lexly et gyldigt betalingskort til betaling af abonnementsgebyret som beskrevet af Lexly på hjemmesiden. Alle priser er eksklusive skatter, afgifter, moms eller andre gebyrer, som abonnenten er forpligtet til at betale.

Tjenesten kan betales løbende med enten månedlig eller årlig binding:

  • Månedlige abonnementer betales forud. Betaling opkræves via abonnentens betalingskort, som er angivet ved registrering af abonnementstjenesten. Abonnenten vil herefter blive opkrævet månedligt for hver efterfølgende måned. Abonnementer, der bliver annulleret af abonnenten før fornyelsesdatoen, vil ikke blive opkrævet betaling. Vi fortsætter med at trække den månedlige betaling fra det betalingskort, der indgår i abonnentens autoriserede konto, indtil abonnenten opsiger abonnementet.

  • Årlige abonnementer betales månedsvist forud. Betaling opkræves via abonnentens betalingskort, som er angivet ved registrering af abonnementstjenesten. Abonnenten vil herefter blive opkrævet månedligt for hver efterfølgende måned. Vi fortsætter med at trække den månedlige betaling fra det betalingskort, der indgår i abonnentens autoriserede konto, indtil abonnenten opsiger abonnementet. Abonnementer annulleret før fornyelsesdatoen vil ikke blive opkrævet betaling. Årlige abonnementer har en bindingsperiode på 12 måneder. Du er forpligtet af disse abonnementsvilkår i hele bindingsperioden.

Alle abonnementspriser er angivet ekskl. moms, medmindre andet fremgår af prisbeskrivelsen.

Alle betalinger er endelige og kan ikke refunderes. Refusion vil ikke blive givet for delvist brugte, ubrugte eller resterende abonnementsperioder.

Annullering af abonnement debiteres ikke, og abonnementer annulleret inden udgangen af​​deres nuværende faktureringscyklus vil ikke blive opkrævet igen i den følgende cyklus.

Abonnenter kan gratis anvende månedlige og årlige abonnementer i 14 dage som prøveperiode. Prøveperioden starter ved oprettelse af en autoriseret konto og afsluttes automatisk efter 14 dage, hvorefter Lexly trækker betaling for den valgte abonnementsmodel. Abonnementstjenesten er i prøveperioden begrænset til kun at omfatte juridisk hotline og rabat på enkeltstående sagsoprettelser og omfatter ikke download og anvendelse af juridiske dokumenter.

Alle priser kan ændres ved varsel på 30 dage. Lexly meddeler abonnenten om prisændringer enten via e-mail, som en meddelelse i platformen eller på anden vis, som anses for hensigtsmæssig af Lexly. For abonnement med bindingsperiode gælder den aftalte pris under hele bindingsperioden. Vi kan dog ændre priserne med kortere varsel, eller under bindingsperioden, hvis vores omkostninger ved at gøre abonnementstjenesten tilgængelig stiger som følge af ændrede skatter, afgifter, valutakursudsving, ændring i priser til tredjemand, beslutninger fra myndighedernes side eller lovændringer eller anden regulering, og prisstigningen af abonnementet svarer til denne stigning.

Aflysning og opsigelse

Abonnenten kan til enhver tid annullere et abonnement gennem abonnentens profil på platformen under “Abonnement”, dog under hensyn til vilkårene beskrevet i afsnittet “Betaling, tilbagebetalinger, bindinger og abonnements- og prisændringer”. Alternativt skal abonnenten annullere et abonnement ved skriftlig henvendelse til Lexly. Af sikkerhedsmæssige kan abonnementstjenesten ikke annulleres på anden vis.

Lexly forbeholder sig retten til at suspendere og afbryde leveringen af abonnementstjenesten til en abonnent uden varsel, såfremt abonnentens handlinger og brug af platformen udgør en væsentlig overtrædelse af denne aftale og/eller udgør en sikkerhedsrisiko.

Hvis du har et månedligt abonnements er du forpligtet til straks at betale for den resterende del af bindingsperioden, selvom Lexly opsiger dit abonnement i henhold til disse abonnementsvilkår. Abonnenten anerkender, at Lexly har ret til at inddrive gæld på anden vis.

Dokumentskabeloner

Følgende vilkår gælder for dig som kunde, når du køber og downloader en dokumentskabelon hos Lexly. Som kunde har du adgang til Lexlys dokumentskabeloner under de til enhver tid gældende vilkår, der følger af disse handelsbetingelser. Dokumentskabelonernes priser og indhold mm. vil til enhver tid fremgå af hjemmesiden på https://lexly.dk/skabeloner.

Kundens adgang til dokumentskabeloner

For at kunne købe og downloade en dokumentskabelon hos Lexly kræver det, at du opretter en autoriseret konto på platformen. For at kunne oprette en autoriseret konto beder vi dig registrere følgende oplysninger hos os:

  1. Tilvejebringe et gyldigt betalingskort. Læs mere om betaling under afsnittet “Pris og betaling”.
  2. Tilvejebringe en gyldig e-mailadresse, fulde navn, evt. CVR-nummer samt andre nødvendige oplysninger.

Når du har oprettet en autoriseret konto på platformen, kan du få adgang til platformen.

Kundens brug af dokumentskabeloner

Kunden må ikke reproducere, duplikere, kopiere, sælge eller videresælge dokumentskabeloner, der er downloadet fra Lexlys platform, samt videregive adgang til dokumentskabeloner eller brug af dokumentskabeloner uden Lexlys skriftlige tilladelse. Kunden må ej heller videregive kontooplysninger til tredjeparter, der ikke er direkte associeret med kunden.

Abonnenten accepterer endvidere ikke at tilføje noget indhold eller bruge tjenesten på nogen måde, der er enten ulovlig eller i strid med vilkårene i denne aftale.

Dokumentskabelonernes indhold

Kunden har adgang og brugsret til Lexlys dokumentskabeloner. Lexly er ansvarlig for kvaliteten af dokumentskabelonernes indhold. Lexly kan dog ikke gøres ansvarlig for anvendelsen af dokumentskabelonerne, herunder fejlagtig udfyldelse, tilrettelse eller anvendelse af dokumentskabelonerne. Lexly er således ikke ansvarlig for hverken direkte, indirekte eller afledte tab, som abonnenten måtte lide som følge af fejlagtig anvendelse af Lexlys dokumentskabelonerne.

Kunden accepterer, at Lexlys tilvejebringelse af dokumentskabelonerne ikke kan sidestilles med juridisk rådgivning.

Kunden accepterer, at Lexlys dokumentskabeloner ikke er omfattet eller beskyttet af Lexlys kombinerede erhvervs- og rådgiveransvarsforsikring. Forsikring af juridiske dokumenter kan ske ved abonnentens oprettelse af en enkeltstående rådgivningsopgave, med henblik på at få en rådgiver til at gennemgå og kvalitetssikre dokumentet efter behov. Den enkeltstående rådgivningsopgave og de af rådgivningen omfattede juridiske dokumenter vil i så fald være omfattet af Lexlys rådgiveransvarsforsikring.

Betaling og prisændringer

For at få adgang til de betalte dokumentskabeloner, der er tilgængelige fra en autoriseret konto, skal kunden give Lexly et gyldigt betalingskort til betaling af dokumentskabelonen som beskrevet af Lexly på hjemmesiden. Alle priser er eksklusive skatter, afgifter, moms eller andre gebyrer, som kunden er forpligtet til at betale.

Alle priser på dokumentskabelonerne er angivet ekskl. moms, medmindre andet fremgår af prisbeskrivelsen.

Alle betalinger er endelige og kan ikke refunderes.

Lovvalg og værneting

Enhver tvist der udspringer af dit køb på platformen eller heraf følgende tvister, herunder disse handelsbetingelsers omfang eller gyldighed, er underlagt dansk ret og skal indbringes for Københavns byret.

Oplysning om klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos Lexly kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse kontakt@Lexly.dk

Ugyldighed

Såfremt en bestemmelse i denne aftale skulle blive erklæret ugyldig eller umulig at håndhæve, vil en sådan bestemmelse ikke på nogen måde have indflydelse på, ugyldiggøre eller forhindre håndhævelse af de resterende bestemmelser i aftalen, og anvendelsen af denne bestemmelse skal håndhæves idet omfang, lovgivningen tillader det.

Andre bestemmelser

Lexly tager forbehold for tryk- og prisfejl.

Gældende fra 20. juni 2024.