Er I ugifte samlevende og er i tvivl om, hvordan I er stillet i forhold til hinandens arv? Hvis I er ugifte samlevende, skal I være opmærksom på, at I ikke arver hinanden. Det gælder uanset hvor længe I har boet sammen, og uanset om I har fælles børn.
Arver min samlever efter mig?
Flere ugifte samlevende tror fejlagtigt, at de arver efter hinanden, hvis blot de har levet sammen i en vis periode og har fælles børn. Hvis I har valgt at leve sammen uden at blive gift, er det vigtigt at kende reglerne og de konsekvenser der kan være med hensyn til arven.
Først og fremmest kan det konkluderes, at I ikke arver efter hinanden med mindre der foreligger et gyldigt testamente. Hvis der ikke foreligger et testamente, er det arvereglerne der bestemmer, hvem der skal arve efter jer. I den forbindelse kan I med fordel gøre brug af et udvidet samlevertestamente. Med et sådant testamente kan de ugifte samlevende stille hinanden, som de var gift med fuldstændigt særeje. Dog kan man ikke sidde i uskiftet bo, og heller ikke blive fritaget for boafgift. Alligevel sikrer testamentet parret langt bedre end uden.
Ny arvelov i 2008
Den nye arvelov trådte i kraft den 1. januar 2008. Med den nye arvelov, har Folketinget ønsket at tilgodese ægtefæller. Samtidig forbedrer den nye arvelov retsstillingen mellem samlevende, men det er stadigvæk nødvendigt at oprette testamente for at tilgodese sin samlever.
Eksempelvis kan ugifte samlevende ved testamente bestemme, at de skal arve hinanden og arves, som om de var ægtefæller (udvidet samlevertestamente), jf. § 87. Med et sådant testamente kan ugifte samlevende opnå samme retsstilling som ægtefæller, der har rent fuldstændigt særeje.
Hvem arver efter mig? – arverækkefølge
Hvis I ikke har oprettet et udvidet samlevertestamente, og en af jer afgår ved døden, vil arven blive fordelt efter den afdødes slægtskab og nærmeste familie. Det betyder, at børn og forældre typisk vil arve først, mens ugifte samlevende ikke automatisk er berettiget til at arve. Dette kan skabe økonomiske og praktiske udfordringer for den efterladte samlever, som f.eks. at skulle forlade den fælles bolig.
- 1. Arveklasse: ægtefælle og eventuelle børn (og adoptivbørn). Har du begge dele, arver din ægtefælle halvdelen, mens børnene arver den anden halvdel til deling. Har du en ægtefælle og ingen børn eller omvendt, så arver vedkommende hele din arv.
- 2. Arveklasse: forældre og søskende (nevøer og niecer). Ifølge arverækkefølgen er dine forældre de første i rækken. Hvis begge dine forældre er i live, vil de arve halvdelen hver.
- 3. Arveklasse: bedsteforældre (onkler, mostre og fastre). Først i rækkefølgen er dine bedsteforældre, som hver er berettiget til ¼ af din arv. Hvis nogle af dine bedsteforældre er gået bort, vil deres andre børn – onkel eller tante – indtræde i deres plads og arve den procentsats, som bedsteforælderen skulle have haft.
Hvem er arving?
Ugifte samlevendes arvinger er vedkommendes børn, både børn fra et evt. tidligere forhold og/eller fælles børn med samleveren. Disse børn deler lige i forhold alt, hvad den afdøde efterlader sig.
Eksempel med børn og ugift: Hvis Betina og Niels har to børn (A og B), vil A og B skulle dele Betinas arv ligeligt (50 % til hver), mens Niels stadig ingenting ville få. De love, der fastsætter, hvem der arver efter hinanden, når nogen dør uden et testamente, er kendt som arveloven.
Boafgiften (arveafgiften) ved ugifte samlevende
Overordnet skal der betales boafgift af det, de ugifte samlevende arver af hinanden. Hvis samlivsforholdet (fælles bopæl) har varet mere end 2 år, er boafgiften kun 15 %. Er samlivet derimod af kortere varighed, skal der tillige betales tillægsboafgift på 25 %.
Det betyder at samlevende der har boet sammen i to år på fælles folkeregisteradresse, eller som har fælles folkeregisteradresse i kortere tid, har eller har haft et barn sammen med afdøde, skal betale en boafgift på 15 procent af det, som afdøde efterlader sig ud over bundfradraget på 321.700 kr. (2023) i dødsboet. Opfylder man ikke disse kriterier, skal der betales op til 36,25 procent i boafgift af det, som afdøde efterlader sig,
Samlever og pension
Mister du livet inden din folkepensionsalder, vil dine efterladte som hovedregel få en udbetaling fra din pension. Hvis du ikke har givet pensionsselskabet besked om, hvem du ønsker skal have udbetalingen fra din pension ved et dødsfald, går pensionen til din ægtefælle/registrerede partner. Typisk vil samleveren være dækket hvis:
- Du og din samlever har haft fælles folkeregisteradresse i to år, eller har haft fælles bopæl i en sammenhængende periode på to år, der alene er ophørt grundet institutionsanbringelse, herunder ældrebolig.
- Du og din samlever har oprettet et testamente, senest tre måneder før din død, hvor din samlever står til en arv på samme størrelse som den tvangsarv en ægtefælle ifølge arveloven ville få.
Hvilke udbetalinger du vil kunne få fra din samlevers pensionsopsparinger afhænger af, hvilken type pension og forsikring din ægtefælle eller samlever havde. Derfor skal man altid sørge for at undersøge sine egne specifikke pensionsforhold.
Pensioner før 2008
Det vil altid være en fordel at indsætte en begunstiget i sin pension, for at undgå fremtidig tvivl. Indsætter du ikke en begunstiget eller arving i din police, vil det være dine nærmeste pårørende, der får beløbet. Dine nærmeste pårørende afhænger af, hvornår du har oprettet din pensionsordning eller hvornår, du har valgt at indsætte en begunstiget.
Har du oprettet eller ændret din ordning efter den 1. januar 2008, vil dine nærmeste pårørende være følgende i denne specifikke rækkefølge:
- Ægtefælle/registreret partner: Din ægtefælle eller din registrerede partner.
- Samlever: Din samlever (boet sammen i minimum to år, venter barn eller har fælles børn).
- Børn m.m.: Børn, børnebørn og oldebørn.
- Testamente: Arvinger efter dit testamente.
- Arvelov: Arvinger efter arveloven.
Er din pensionsordning oprettet eller ændret før den 1. januar 2008, vil dine nærmeste pårørende være de samme. Dog med den forskel, at samlever er fjernet fra listen og derfor ikke længere betegnes som værende nærmeste pårørende.
Ofte stillede spørgsmål
Som ugifte samlevende er I mere udsatte i arvesager end ægtefæller, hvis der ikke er oprettet testamente. Udgangspunktet for samlevende er, at man ikke arver efter hinanden. Derfor er det vigtigt, at I opretter et udvidet samlevertestamente, hvis I ønsker at sikre hinanden bedst muligt.
Som ugifte samlevende med fællesbørn går arven efter dig udelukkende til jeres børn. Den længstlevende samlever får altså ikke arv fra den, der dør først, da arveloven ikke tilgodeser ugifte samlevere – heller ikke selvom I har boet sammen i mange år. Efter arveloven er det kun afdødes biologiske børn og adoptivbørn, der arver. Partnerens børn arver ikke noget.
Når I er ugifte samlevende uden børn, går jeres arv til hver jeres forældre. Hvis de ikke lever, går de til jeres søskende eller deres børn.