Hvad er en omstrukturering?
En omstrukturering i et selskab kan indebære alt fra aktieombytning, spaltning, tilførsel af aktiver, fusion og/eller omdannelse.
Det vil ofte i et selskabs levetid være hensigtsmæssigt at foretage omstrukturering af selskabet f.eks. med henblik på generationsskifte, salg, optagelse af medejer eller begrænsning af risiko.
Hvordan kan der foretages en omstrukturering?
En omstrukturering kan bestå af flere forskellige elementer alt efter den oprindelige virksomhedsform og ønsket til den færdige konstruktion. En omstrukturering kan være:
- Ændring af ejer struktur, eksempelvis en etablering af et holdingselskab ved en anparts- eller aktieombytning eller tilførsel af aktiver
- Omdannelse fra personligt ejet virksomhed til kapitalselskab (ApS eller A/S)
- Spaltning af et selskab
- Fusion af flere selskaber
- Omdannelse af et selskab fra ApS til A/S
- En kombination af de ovenfor nævnte elementer
Vi vil nedenfor kort beskrive nogle af fordelene ved omstrukturering:
Aktieombytning
Etablering af et holdingselskab med henblik på risikobegrænsning, mulighed for udlodning af skattefrit udbytte, skattefrit salg af driftsselskabet og lettere finansiering af et generationsskifte eller salg af driftsselskabet.
Spaltning
Opdeling af et selskabs aktiviteter med henblik på f.eks. risikoafgrænsning, lette adgangen til generationsskifte eller salg og mulighed for individuel udbytte- og investeringspolitik.
Tilførsel af aktiver
Samme fordele som en aktieombytning. Herudover mulighed for at opdele eksisterende driftsaktiviteter i flere selskaber (driftsselskab og holdingselskab).
Fusion
Sammenlægning af aktiviteter i flere selskaber i ét selskab. Kan også i visse tilfælde lette adgangen til generationsskifte.
Omdannelse
En omdannelse fra ApS til A/S kan være hensigtsmæssigt og naturligt efter nogle års drift, hvis den fornødne egenkapital er til stede. (kr. 400.000). Det kan også være relevant at omdanne til eller fra en af de andre selskabsformer nævnt under andre selskabsformer.
En omstrukturering medfører som udgangspunkt almindelig realisationsbeskatning af alle udskudte skatter, som ofte kan være ganske betydelige beløb. Disse skatter kan undgås/udskydes, men kun hvis man opfylder betingelserne om skattefrihed i fusionsskatteloven/aktieavancebeskatnings-loven. Hvis SKAT finder, at bare én af disse mange betingelser ikke er overholdt, vil omstruktureringen være skattepligtig.
Regler om omstrukturering - hvornår er det bedst?
Omstrukturering kan anvendes i flere tilfælde. Der vil dog forekomme tilfælde, hvor omstrukturering effektivt kan anvendes til eksempelvis at lette:
- et generationsskifte,
- optagelse af en ny medejer,
- udskillelse af en aktivitet fra anden drift,
- spredning af risiko,
- og mere.
Oprettelse af et holdingselskab og dermed en holdingkonstruktion er en meget normal proces, som kan medføre en betydelig skatteindkapsling og dermed skatteudskydelse.
Hvor er faldgrupperne?
Enhver form for omstruktrurering optræder i sig selv som et salg, hvilket indebærer, at det oftest udløse avancebeskatning hos den oprindelige ejer. Det er derfor vigtigt, at selskabet omstruktureres på den rette måde, ligesom virksomhedsejeren også skal være bekendt med de gældende skatteregler såfremt man ønsker at anvende regler om skattefri omstrukturering af selskaber.
I dag arbejder man med forskellige værnsregler hvis sigte er at undgå skattespekulation. Dog kan man utilsigtet komme til at bryde disse regler, hvorfor en uheldig handling kan medføre at en hel konstruktion bliver betragtet som skattepligtig og dermed udløser avancebeskatning.
Hvornår er det en god idé at lave en omstrukturering?
Der kan være flere forskellige grunde til at lave en omstrukturering af din virksomhed. En af de hyppigste årsager er, hvis man ønsker en holdingstruktur. Det kan også være, at du har to datterselskaber, som du ønsker at lægge sammen til et. Det kunne være relevant, hvis det ene ikke er aktivt eller at du har et driftsselskab med flere typer af drift, som du ønsker at dele.
Lad Lexly udforme jeres omstrukturering
Ønsker du hjælp til at foretage en omstrukturering, så har det heldigvis aldrig været nemmere. Dermed sikrer du dig også, at alt bliver gjort lovmæssigt, og du slipper samtidig for besværet.
Opret din sag hos i vores platform, hvor du beskriver, hvad du ønsker hjælp til. Relevante papirer vedhæftes i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os. Lexly er Danmarks førende digitale juridiske platform som alternativ til en almindelige selskabsadvokat.
Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i selskabsret. Lexlys jurister er nøje udvalgte eksperter indenfor deres fagområder, derfor kan du være sikker på at din opgave bliver løst bedst muligt. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse, så du og rådgiverne sammen kan danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.
Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.
Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.