Lexlys juridiske ordbog indeholder en oversigt de mest anvendte juridiske termer, men også de mere sjældent anvendte begreber. Vi bestræber os på at forklare hvert eneste term på så let og overskuelig en måde som muligt. For at gøre ordbogen så anvendelig som mulig for dig som læser, har vi tilføjet krydshenvisninger til alle relaterede begreber.
A-aktie
A-aktier er ofte indbegrebet af kontrol i virksomheder. De tilbyder ofte større stemmekraft end andre aktieklasser som B-aktier, hvilket giver aktionærerne mere indflydelse på virksomhedens beslutninger. Dette kan inkludere alt fra strategiske ændringer til godkendelse af fusioner og opkøb.
En anden vigtig karakteristik ved en A-aktie er deres forlodsret til udbytte. Det vil sige, at hvis virksomheden vælger at udbetale udbytte, vil A-aktieindehavere være de første til at modtage deres andel. Dette kan være særligt attraktivt for investorer, der søger en stabil indtægtskilde.
Det er vigtigt at bemærke, at en a-aktie ikke nødvendigvis er bedre stillet end en B-aktie. Det er op til virksomheden selv at beslutte, hvilke privilegier der skal tildeles de forskellige aktieklasser. For eksempel kan en virksomhed vælge at tildele likviditetspræferencer til B-aktier, hvilket betyder, at i tilfælde af virksomhedens likvidation vil B-aktieindehavere modtage deres andel før A-aktieindehavere.
Før man beslutter sig for at investere i A-aktier, er det kritisk at gennemgå virksomhedens vedtægter og forstå de specifikke rettigheder og forpligtelser, der følger med. Dette inkluderer ikke kun stemmerettigheder og udbytte, men også andre forhold som omsættelighed og fremtidig kapitaludvidelse.
A-aktier spiller en vigtig rolle i dansk erhvervsliv og repræsenterer en interessant mulighed for investorer, der ønsker mere end bare økonomisk afkast. De giver mulighed for en dybere engagement i virksomhedens drift og strategiske beslutninger, men kommer også med deres eget sæt af udfordringer og kompleksiteter. Derfor er det vigtigt for potentielle investorer at foretage en grundig due diligence, inden de dykker ned i denne type investering.
I familieejede virksomheder spiller A-aktier ofte en særlig rolle i at sikre, at familiens kontrol over virksomheden bevares. Ved at fordele A-aktierne inden for familien, kan man sikre en langsigtet strategisk retning, som kan være svær at opretholde med mange forskellige aktionærer. Det giver også familien mulighed for at bevare en betydelig grad af indflydelse, selvom virksomheden måske går på børsen.
Absolut flertal
Et absolut flertal kræver mere end halvdelen af de afgivne stemmer. Det modsatte princip er relativt flertal, hvor muligheden med flest stemmer vedtages som beslutning. Såfremt der stemmes om flere end to muligheder, kan der anvendes enten simpelt absolut flertal (hvor en af mulighederne skal modtage et flertal af de afgivne stemmer) og simpelt relativt flertal (hvor den af mulighederne med flest afgivne stemmer vedtages).
Absorption
Absorption af en virksomhed er en økonomisk begreb, der definerer overgangen fra to selvstændige virksomheder til en enkelt. Det betyder, at den absorberende virksomhed overtager alle de aktiver og forpligtelser, der oprindeligt tilhørte den absorberede virksomhed. Absorption betyder ikke nødvendigvis, at det absorberende selskab overtager ledelse, medarbejdere eller produkter fra den absorberede virksomhed.
Absorption har mange årsager, herunder ønsket om at udnytte synergier i fusionen, at opnå større markedsandeler, at konkurrere med større virksomheder, at få adgang til teknologi og opnå større skala og omkostningsbesparelser.
Når et eller flere selskaber fusionerer, kaldes det for en fusion af selskaber med begrænset ansvar. Det starter med, at bestyrelsen i hver virksomhed godkender fusionen. Derefter søger de aktionærernes godkendelse. I praksis kan fusioner af virksomheder finde sted på to forskellige måder:
Absorptionsvirksomheder spiller en væsentlig rolle i økonomien, og de tjener et bredt udsnit af samfundet. Når man diskuterer den økonomiske betydning af absorption virksomheder, er der et par centrale elementer at overveje. Først og fremmest bidrager de til at opretholde konkurrenceevnen på det globale marked. Når absorption virksomheder køber produkter og tjenesteydelser fra udenlandske markeder, giver det dem mulighed for at reducere deres inputpriser. Dette binder priserne, så deres produkter bliver billigere for forbrugerne, hvilket fører til øget konkurrenceevne.
For det andet har absorption virksomheder en stor økonomisk effekt for det lokale samfund. De har brug for mange lokale leverandører, hvilket skaber job i hele lokalsamfundet. Desuden skaber de betydelige skatteindtægter, der kan bruges til at støtte samfundet.
En absorption af en virksomhed kan blive nødvendigt på forskellige tidspunkter. For eksempel kan det være nødvendigt i situationer, hvor en virksomhed er i fare for at gå konkurs eller har finansielle problemer, som ikke kan løses af selskabet alene.
En anden situation, hvor absorption kan blive nødvendigt, er, når to virksomheder, som begge har gode finansielle resultater, ønsker at forene sig og oprette en ny virksomhed. I dette tilfælde vil den nye virksomhed tage over aktiverne og passiverne fra de to eksisterende virksomheder.
Absorption af en virksomhed kan også være nødvendig, når en virksomhed vokser og etablerer nye afdelinger. I dette tilfælde vil den eksisterende virksomhed absorbere de nye afdelinger.
At være en succesfuld absorption virksomhed kræver, at man har en plan og strategi på plads. Der er en række faktorer, som man skal tage i betragtning, når man udvikler en plan.
Først og fremmest skal man fokusere på at udvikle et godt ry og en stærk kundebase. Dette omfatter at have effektive markedsføringsstrategier i gang, så man kan være sikker på, at man når ud til sit målpublikum. Man skal også sørge for at have kvalitetsprodukter og -tjenester i sit udbud.
En anden vigtig ting, du skal have på plads, er korrekt forretningsadministration. Dette inkluderer at have et godt og veludviklet regnskab, der håndterer al finansiel information, og et veludviklet budget, der kan hjælpe med at styre virksomhedens økonomi.
Absorption betyder at aktieselskab overtager aktiver og passiver fra et eller flere andre aktieselskaber. Det indskydende selskab opløses derefter uden likvidation.
For eksempel kan det være nødvendigt i situationer, hvor en virksomhed er i fare for at gå konkurs eller har finansielle problemer, som ikke kan løses af selskabet alene. En anden situation, hvor absorption kan blive nødvendigt, er, når to virksomheder, som begge har gode finansielle resultater, ønsker at forene sig og oprette en ny virksomhed.
En fusion af selskaber betyder kort sagt, at to eller flere selskaber bliver til ét.
Abstrakt mangelsbegreb
Defekte eller mangelsfulde ydelser, der underlægges et abstrakt mangelsbegreb, vil skulle sammenlignes med almindelige genstande af den samme pågældende art for at afsløre om varen er af dårligere kvalitet og beskaffenhed end "standarden". Omvendt vil et konkret mangelsbegreb bero på (eller udledes af) den aftale, der er indgået mellem parterne.
Fx vil cykeldæk, der ikke kan tåle vejsalt, ud fra et abstrakt mangelsbegreb være mangelfulde/defekte. Såfremt cykeldækkene blev solgt til indendørs banecykling, så vil de ud fra et konkret mangelsbegreb ikke kunne anses for værende mangelfulde, selvom de ikke kan tåle vejsalt.
Et abstrakt mangelsbegreb er en måde at vurdere, om en vare er mangelfuld eller defekt ved at sammenligne den med almindelige genstande af samme art for at afgøre, om varen er af dårligere kvalitet og beskaffenhed end "standarden".
Et abstrakt mangelsbegreb baserer sig på en sammenligning med almindelige genstande af samme art, mens et konkret mangelsbegreb beror på den aftale, der er indgået mellem parterne, og vurderer mangler ud fra de specifikke aftalte forhold.
Accept
I aftalerettens verden er accepten det magiske øjeblik, hvor en potentiel aftale bliver til en bindende forpligtelse. Når en person eller en virksomhed fremsætter et tilbud, er det op til den anden part at beslutte, om de vil antage dette tilbud. Når de gør det, skaber det juridiske bånd, som begge parter nu er forpligtet til at overholde.
Mens mange accepter er klare og utvetydige, kan andre være mere subtile. Der kan opstå situationer, hvor tilbudsgiveren har en rimelig grund til at tro, at modtagerens passivitet – eller manglen på respons – er ensbetydende med en accept. Dette kan skabe kompleksitet i forhold til rettigheder og forpligtelser, da det undertiden kan være uklart, om der faktisk er indgået en aftale.
Selvom accepten er central i aftaleindgåelse, er der situationer, hvor man ikke er forpligtet til at reagere på et tilbud. I disse tilfælde er passivitet ikke nødvendigvis lig med accept. Dette kan være tilfældet i situationer, hvor tilbudet er uklart, eller hvor modtageren ikke har haft rimelig tid til at overveje tilbudet.
At forstå dynamikken i accept-processen er nøglen til at opretholde integriteten af en aftale. For begge parter er det afgørende at kommunikere klart og tydeligt, især i situationer hvor stiltiende accept kan komme i spil. En velinformeret og gennemsigtig kommunikationsproces kan forhindre misforståelser og sikre, at begge parter er på samme side.
Med den rette viden og forståelse for acceptens rolle i aftaleindgåelse kan man navigere sikkert i forhandlinger og aftaler. Det er afgørende at være bevidst om, hvordan ens handlinger og manglende handlinger kan tolkes, og at sikre sig, at alle parter har en fælles forståelse af, hvad der er blevet aftalt. I en verden med komplekse forhandlinger og aftaler er det altafgørende at forstå, hvordan accept fungerer, og hvilken kraft det kan have i at forme juridiske relationer.
Accept af risiko
Hvis en skadelidt på forhånd frivilligt har anerkendt en risiko, så kan erstatningsansvaret- og kravet enten nedsættes eller bortfalde helt.
Egen skyld og accept af risiko refererer til situationer, hvor en person deltager i en aktivitet med kendt fare og derfor kan påtage sig en vis grad af ansvar for skader. Før 1986 blev accept af risiko betragtet som en objektiv grund til ansvarsfrihed, både for personskade og skade på ejendom. Denne grad af ansvarsfordeling blev ændret siden 1986.
Acceptfrist
En frist for accept af tilbud. Et tilbud kan udløbe ved at fristen udløber, jf. Aftalelovens § 2. Hvis ikke der er sat en acceptfrist, så gælder Aftalenlovens § 3, hvoraf det bl.a. fremgår, at modtageren af et tilbud skal have rimelig betænkningstid. Dog gælder det af § 3, stk. 2, at mundtlige tilbud skal accepteres straks for at have retsvirkning.
Kommer accepten af et tilbud frem efter acceptfristen, så anses det for at være et nyt tilbud, jf. Aftalelovens § 4.
Accessorisk aftale
En accessorisk aftale er en aftale, der hænger naturligt sammen med en eksisterende og godkendt aftale, og som derfor ikke behøver sin egen godkendelse. Begrebet er særligt gældende indenfor konkurrenceretten.
Accessorisk virksomhed
Accessorisk virksomhed er typisk et forretningsområde, der falder udenfor en kommunes almindelige serviceområde (også kaldet kommunalfuldmagten), men som kan varetages af kommunen i et afgrænset omfang, fordi ydelsen har en vis tilknytning til kommunalfuldmagten.
Act of God
I amerikansk og engelsk ret en betegnelse for begivenheder, der ikke kan tilskrives menneskeligt ansvar og som derfor bl.a. kan hæve kontraktuelle forpligtelser eller ansvar. I Danmark og andre civil law-lande bruges til sammenligning udtrykket Force Majeure.
Der er mange forskellige typer af "acts of god". Nogle eksempler er orkaner, jordskælv, oversvømmelser, tornadoer og vulkansk udbrud. Selvom disse hændelser kan være meget ødelæggende, er det vigtigt at huske, at de ikke er forudseelige eller forhindelige. De opstår udelukkende pga. naturlige årsager, og der er derfor ikke noget, vi kan gøre for at forhindre dem.
Forsikringsselskaberne har ofte deres egne definitioner af, hvad der udgør en "act of god". Men generelt set dækker en "act of god" ikke skader, der er forårsaget af menneskelige handlinger - såsom kriminalitet, krig eller naturkatastrofer, der er forudsigelige eller undgåelige.
Der er mange forskellige "acts of god" der kan ske i Danmark, men de mest almindelige er nok orkaner, voldsomme storme og oversvømmelser. De fleste af disse naturlige fænomener kan dog relativt let forudses, så mange mennesker er forberedt på dem.
"Act of god" refererer specifikt til begivenheder, der skyldes naturlige årsager og ikke kan forhindres eller forudses af mennesker. Force majeure er en bredere betegnelse, der inkluderer både "acts of god" og andre uforudsete og uforudsigelige begivenheder, såsom krig, strejker og politisk uro, der forhindrer en part i at opfylde sine kontraktlige forpligtelser.
Ja, en kontrakt kan indeholde en "act of god"-klausul, der angiver, hvordan parterne skal håndtere situationer, hvor en "act of god" forhindrer en eller begge parter i at opfylde deres kontraktlige forpligtelser. En sådan klausul kan f.eks. fastsætte, at parterne skal forsøge at finde en alternativ løsning, eller at kontrakten kan hæves uden sanktioner i tilfælde af en "act of god".
For at beskytte sig mod de økonomiske konsekvenser af en "act of god" kan man tegne en forsikring, der dækker skader og tab forårsaget af sådanne begivenheder. Det er vigtigt at læse forsikringspolicen nøje for at sikre, at den dækker de specifikke "acts of god", man ønsker at beskytte sig imod, og at man forstår eventuelle undtagelser og begrænsninger i dækningen.
Adhæsionsaftale
En adhæsionsaftale kaldes også en tilllægsaftale, og er oftest aftaler, der indgået som supplement til en allerede eksisterende kontrakt eller aftale mellem to eller flere parter.
Adhæsionsaftaler bruges, når parterne i en eksisterende aftale ønsker at tilføje eller ændre bestemmelser i den oprindelige kontrakt uden at ændre kontrakten som helhed.
En adhæsionsaftale supplerer og ændrer den oprindelige aftale i overensstemmelse med de nye bestemmelser, der er aftalt mellem parterne. Dette kan omfatte ændringer i vilkår, tidsfrister, priser eller andre aspekter af aftalen.
Ja, en adhæsionsaftale kan ændre vilkårene i den oprindelige aftale, så længe alle parter er enige om ændringerne og underskriver tillægsaftalen.
Adhæsionskontrakt
En adhæsionskontrakt er en aftale, der er ensidigt udformet af den ene part, oftest som en standardkontrakt. Det modsatte er almindeligt indgåede kontrakter, hvor begge parter har forhandlet aftalens vilkår. Adhæsionskontrakter ses ofte brugt blandt interesse- og faglige organisationer, der varetager medlemmernes interesser kollektivt ved at udstede standardkontrakter, der er kutyme-bestemte. Salgs- og leveringsbetingelser samt almindelige handelsbetingelser vil også kunne defineres som adhæsionskontrakter, idet den ene kontraktpart ikke har mulighed for at forhandle aftalens vilkår.
Kontrakten kan også indeholde bestemmelser om, hvordan eventuelle tvister skal løses. Adhæsionskontrakten binder begge parter og kan ikke ændres, medmindre begge parter er tilfredse med de nye betingelser.
Adhæsionskontrakter er kontrakter, som ofte bruges til store transaktioner eller komplekse transaktioner. De adskiller sig fra andre kontrakter, fordi de er ensidige – en af parterne er forpligtet til at acceptere og afslutte kontrakten, og den anden part er nødt til at acceptere kontraktens vilkår.
Adhæsionskontrakter er gyldige, når disse betingelser er opfyldt:
Med disse betingelser opfyldt, vil en adhæsionskontrakt være gyldig og begge parter forpligtet til at overholde det, der er skrevet i den.
Adhæsionskontrakten indeholder typisk en række krav som kunden skal overholde, når de køber et produkt eller en tjeneste. F.eks. kan det omfatte, hvordan produktet eller serviceydelsen skal betales, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes og hvilke rettigheder og forpligtelser der gælder for begge parter. Adhæsionskontrakter kan også omfatte en klausul om, at kunden accepterer produktets eller tjenestens vilkår og betingelser, når de køber det.
En adhæsionskontrakt er et standardiserede kontrakt, der bruges i mange brancher, der involverer salg af varer og tjenester. Kontrakten har almindelige betingelser og vilkår, som begge parter skal overholde. Ofte er disse kontrakter gældende, selvom der er ingen specifikke ændringer eller yderligere detaljer skrevet ind i dem. Der er flere typer af adhæsionskontrakter. Nedenfor er et par eksempler:
Begrebet dækker over en kontrakt uden individuelle betingelser, men blot udfærdiget i overensstemmelse med de almindelige kontraktbestemmelser.
Det kræver, at der først og fremmest er krav om, at begge parter skal underskrive kontrakten. Det er vigtigt, at begge parter har kendskab til kontraktens indhold, før de underskriver den. Derudover skal kontrakten også være skrevet klart og præcist, så ingen af parterne er i tvivl om indholdet og den skal være i overensstemmelse med loven for at være gyldig.
Adhæsionskontrakten indeholder typisk en række krav som kunden skal overholde, når de køber et produkt eller en tjeneste. F.eks. kan det omfatte, hvordan produktet eller serviceydelsen skal betales, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes og hvilke rettigheder og forpligtelser der gælder for begge parter.
Advokat
Advokat er en beskyttet titel, der kan bruges af jurister, der har gennemført advokatuddannelsen. For at kunne blive advokat skal man bl.a.:
En advokat er den eneste professionelle, der kan repræsentere dig i retten, mens en jurist kun kan rådgive og vejlede. Dermed er forskellen mellem en jurist og en advokat, at en advokat har møderet i retssalen. Hvis du har brug for repræsentation i retten, skal du kontakte en advokat.
Advokatbistand
En advokat er en efter loven beskyttet titel, der kun må anvendes af personer, der efterlever en række specifikke lovkrav. Disse krav er bl.a. at have taget en juridisk kandidatgrad (cand.jur.) og at have gennemført en tre-årig uddannelse, eksempelvis som advokatfuldmægtig.
Advokater er oftest prissat relativt højt. Der kan være mange grunde til dette. Når der opsøges advokathjælp, er det typisk med et ønske om kvalificeret og meget specialiseret rådgivning inden for et specifikt retsområde. Det er ikke let at blive advokat. En praktiserende advokat skal, for at beholde sin beskikkelse, tegne en ansvarsforsikring, der dækker min. 2,5 mio. kr. samt en garantiordning, der dækker min. 5 mio. kr. Hensigten bag dette er, at man som advokat kan risikere at begå professionelle fejl, som kan og oftest vil forårsage tab af en eller anden art. Garantiordningen er til for at dække tab som følge af svigagtige forhold fra advokaten eller dennes personales side.
Advokatbistand er herudover ikke baseret på en fast timepris for alle advokater, da dette er i strid med konkurrencereglerne i Danmark. Advokater kan heller ikke fuldstændigt frit fastsætte deres salær. De skal i stedet tage et "rimeligt salær" for deres arbejde. Hvis man som forbruger beder en advokat om bistand, skal advokaten af egen drift skriftligt oplyse dig om hovedelementerne i den angivet bistand og om størrelsen af det vederlag, som advokaten skal have for sine ydelser. Heri skal advokaten beskrive, hvilken måde, hvorpå vederlaget vil blive beregnet eller alternativt give et begrundet overslag.
Hvis det samlede vederlag forventes at overstige et beløb, der er angivet i et overslag afgivet af advokaten, skal advokaten tidligst muligt orientere kunden om dette.
Hos Lexly foregår vores rådgivning sådan, at du først opretter din sag hos os. I sagen skal du beskrive, hvad du ønsker hjælp til. Har du relevante papirer til din sag, så anbefaler vi, at disse vedhæftes sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.
Vores specialiserede jurister sidder klar til at give dig et uforpligtende tilbud. Når du har oprettet en sag, byder juristerne på opgaven. Herefter kan du frit vælge mellem de modtagede tilbud, hvorefter behandlingen af din sag kan begynde.
Advokatbistand indebærer juridisk rådgivning og bistand fra en kvalificeret advokat, som har gennemført en juridisk kandidatgrad og en tre-årig uddannelse. Advokatbistand kan omfatte specialiseret rådgivning inden for specifikke retsområder, forhandling, kontraktudarbejdelse og repræsentation i retssager.
Et rimeligt salær for advokatbistand refererer til det beløb, som en advokat kan opkræve for deres ydelser. Dette beløb skal stå i forhold til den tid, indsats og ekspertise, der er anvendt på sagen, samt klientens interesser og sagens kompleksitet. Advokater skal informere klienter om deres salær og hvordan det beregnes, samt orientere dem om eventuelle overskridelser af et tidligere angivet overslag.
Kvaliteten af advokatbistand sikres gennem en række lovkrav, som advokater skal overholde. Advokater skal have en juridisk kandidatgrad (cand.jur.) og gennemføre en tre-årig uddannelse, for eksempel som advokatfuldmægtig. Desuden skal de tegne en ansvarsforsikring og en garantiordning for at dække eventuelle tab forårsaget af professionelle fejl eller svigagtige handlinger. Dette sikrer, at advokater har den nødvendige uddannelse og ekspertise til at levere kvalificeret og specialiseret juridisk rådgivning og bistand.
Adækvans
Adækvans er et erstatningsretligt begreb, der kan almindeligt oversættes til påregnelighed. Adækvans er den anden faktor i bedømmelsen af, hvorvidt en given handling er ansvarspådragende, når der foreligger en kausal handling også kaldet årsagssammenhæng (se kausalitet). Adækvans er således som begreb, anvendt inden for erstatningsretten som en af nødvendighederne for at blive pålagt et erstatningsansvar.
I dansk ret er det ikke tilstrækkeligt for at ifalde erstatningsansvar, at der blot foreligger årsagssammenhæng/kausalitet. Der skal også kunne tilskrives adækvans. Begrebet kan beskrives ved, at skadevolderen ved den pågældende ansvarspådragende handling burde kunne have forudset, at handlingen ville kunne få den ansvarspådragende følge.
Eksempel på adækvans:
Som eksempel: Skadevolder A kommer til at ramme en parkeret bil, da A parkerer sin egen bil. Udover en bule og en ridse i lakken går også et Fabergé-æg i stykker, da dette vælter ned fra bagsædet i den parkerede bil. Der foreligger uomtvisteligt kausalitet mellem parkeringsskaden og det ødelagte Fabergé-æg. Det er dog tvivlsomt, om der foreligger adækvans, idet det ikke kan formodes, at A ville have kunne forudse, at hans skadevoldende handling (parkeringen) ville forårsage et ødelagt Fabergé-æg.
Objektivt ansvar er en særlig form for erstatningsansvar, hvor en person eller enhed kan blive holdt ansvarlig for en skade, selvom vedkommende ikke har handlet uagtsomt eller forsætligt. Det betyder, at der ikke er behov for at bevise culpa (skyld) for at pålægge erstatningsansvar. Objektivt ansvar anvendes i situationer, hvor lovgiveren har fundet det rimeligt at pålægge skadevolderen et ansvar uafhængigt af, om skadevolderen kan bebrejdes for skaden.
I nogle tilfælde kan objektivt ansvar gælde, fordi den aktivitet, som skadevolderen udfører, betragtes som særligt farlig, og det derfor er rimeligt at pålægge en strengere ansvarsstandard. Et klassisk eksempel kan være ejere af potentielt farlige dyr, hvor ejeren kan blive holdt ansvarlig, hvis dyret forårsager skade, selvom ejeren har udvist al nødvendig omhu.
Objektivt ansvar tager typisk udgangspunkt i lovgivning, hvor lovgiveren har besluttet at fravige det traditionelle culpa-baserede ansvar. Det er vigtigt at bemærke, at selvom man kan blive holdt objektivt ansvarlig, kan der stadig være faktorer, som kan begrænse eller udelukke ansvar, såsom force majeure.
Afbestillingsret
I kontrakter kan der indsættes en afbestillingsret, der medfører, at en part kan udtræde af et aftaleforhold uden at ifalde erstatningsansvar. Sidstnævnte tilfælde kaldes annullation. Afbestillingsretten følger ikke af dansk lovgivning, men kan frit aftales mellem parterne. I forbrugerkøb findes afbestillingsretten dog bl.a. i Lov om pakkerejser § 15.
Afbestillingsretten giver forbrugere ret til at annullere en kontrakt uden konsekvenser, såfremt det sker inden for den tidsfrist, der er angivet i kontrakten. Som forbruger har du ret til at annullere kontrakter inden for et par forskellige omstændigheder. Her er nogle eksempler på, hvornår du kan bruge afbestillingsretten:
De fleste hoteller har en afbestillingsfrist som normalt er mellem 24 og 48 timer før ankomst. Det betyder, at hvis du afbestiller mindre end 24 timer før, så er du stadig forpligtet til at betale for de nætter, du har reserveret. Nogle hoteller har endda strammere frister, så det er meget vigtigt at læse deres afbestillingspolitik, inden du går videre med reservationen.
Udover afbestillingsfrister, så skal du også huske på, at hoteller ofte kan kræve et depositum, når du reserverer et værelse. Dette depositum vil ofte blive returneret til din konto, når du checker ud. Dog er det muligt, at hotellerne kan trække penge fra dette depositum, hvis du afbestiller et værelse efter den fastsatte frist.
Hvis du har købt en vare eller ydelse, som du ikke længere ønsker, kan du udnytte din ret til afbestilling. Afbestilling skal ske inden 14 dage eller, hvis produktet er leveret, inden dagen efter du har modtaget det. For at afbestille skal du følge disse trin:
Afbestillingsretten er en lov, der giver forbrugere visse retlige rettigheder i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser. Det er ofte kendt som den 14-dages fortrydelsesret, som giver forbrugeren ret til at returnere købte varer eller annullere en tjenesteydelse inden for 14 dage.
Formålet med afbestillingsretten er at beskytte forbrugerne mod ukorrekte købsaftaler og forhold, der kan opstå mellem leverandører og forbrugere. Dette kan omfatte ulovlige salgsmetoder, urimelige salgsbetingelser eller manglende oplysninger.
Når du køber et rejseprodukt, kan du ofte få en afbestillingsret, som dækker visse omkostninger. Afbestillingsretten dækker typisk udgifter til billetpriser, overnatninger, transport og andre anmodede services. Afhængig af den type afbestillingsret, som du har købt, kan andre omkostninger også være dækket.
Afbetalingskøb
Hvis man køber en genstand, et produkt eller en ydelse på afbetaling (med afdrag), så foreligger der et afbetalingskøb. Et afbetalingskøb vil ofte være forbundet med et ejendomsforbehold, hvilket betyder, at sælger kan tage salgsgenstanden tilbage, såfremt køber misligholder sine afdrag eller aftalen i det hele taget. Et afbetalingskøb vil oftest være reguleret af Kreditaftaleloven.
Et afbetalingskøb er et køb, hvor køber ikke betaler det fulde købesum med det samme, men i stedet betaler et mindre beløb hver måned (eller anden fastsat periode) til sælger. Køber har dog kun fuld adgang til at bruge/disponere over den købte genstand/ydelse, når det fulde købesum er betalt.
Det er almindeligt, at der ved et afbetalingskøb er et ejendomsforbehold, som giver sælger mulighed for at tage genstanden/ydelsen tilbage, hvis køber ikke overholder sine afdrag.
Det er ofte banken eller anden finansiel institution, der står for at indfri det aftalte beløb til sælger - dette kaldes for indfrielse.
Når man køber en vare eller ydelse på afbetaling, så betaler man en fast månedlig ydelse over en periode. Denne periode kan normalt være fra 3-5 år. I de fleste tilfælde vil der være en opsigelsesvarsel på 1 måned, hvilket betyder, at man skal give sælger besked 1 måned før man ønsker at opsige aftalen.
Der kan være mange grunde til at vælge et afbetalingskøb. Måske har man ikke pengene til at købe varen eller ydelsen i én gang.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der kan være stor forskel på prisen på varen eller ydelsen, alt efter om man køber den i én gang eller på afbetaling. Dette skyldes, at der er renter og gebyrer forbundet med et afbetalingskøb, og disse kan hurtigt løbe op.
Derfor er det altid en god idé at undersøge markedet, inden man vælger et afbetalingskøb. På den måde kan man finde den bedste pris og sikre sig, at man ikke betaler mere, end man behøver.
Der er en række love og regler, der gælder for afbetalingskøb. Disse regler er blandt andet fastsat i forbrugeraftaleloven og finansieringsselskabsloven. Derudover er der også en række EU-regler, der gælder for afbetalingskøb.
Ja, der er typisk renter. Du betaler normalt en fast månedlig ydelse, og derudover betaler du renter på det beløb, du har tilbage at afbetale.
Hvis man ikke kan betale på afbetaling, kan der ske flere ting. For det første kan man få et gebyr, og for det andet kan det påvirke ens kreditvurdering negativt. Hvis man ikke betaler på afbetaling, kan det også medføre, at man ikke kan få lov til at købe på afbetaling igen i fremtiden.
Det eneste fordel er, at man kan få en vare eller ydelse hurtigere, end hvis man skulle spare op. Det er oftest en bedre idé at vente med at købe varen, til man rent faktisk har råd.
Afbrydelse (ved forældelse)
En kreditor kan afbryde forældelse af en fordring, dvs. udsætte forældelsesreglerne ved at foranstalte en række handlinger. Resultatet af en afbrydelse vil i så fald være en ny forældelsesfrist af samme tidslængde.
Som eksempel: A skylder B 1.000 kr. A betaler ikke B pengene tilbage, men fordringer vil gælde i 10 år, jf. Forældelsesloven. 9 år efter tidspunktet for lånet har A endnu ikke betalt pengene tilbage. Såfremt B fremsender en rykker på dette tidspunkt, da vil der ske afbrydelse af forældelsesfristen og B vil kunne forlænge sin fordring med yderligere 10 år. Hvis ikke der sker afbrydelse vil fordringen være tabt efter 10 år.
Afdækning
Juridisk afdækning er en viderførelse af risikoen fra et selskab til et andet.
Affidavit
Et affidavit er en skriftlig erklæring, der er givet under ed, det vil sige under ansvar. Dette juridiske dokument bruges primært i amerikansk ret, men det kan også finde anvendelse i andre jurisdiktioner. Affidavits tjener til at præsentere faktuelle oplysninger, som erklæringsgiveren (affianten) bekræfter som sande og korrekte.
Affidavits er ofte anvendt i retssager og retsprocesser for at fremlægge vigtige oplysninger, som en part ønsker at få indført som bevis. Affidavits kan bruges til at styrke en parts sag ved at præsentere troværdige vidnesbyrd fra personer, der ikke er i stand til at møde op i retten eller give mundtlige vidnesbyrd.
Derudover kan affidavits anvendes i forskellige andre juridiske sammenhænge, såsom ved indgivelse af dokumenter til offentlige myndigheder, i forbindelse med indvandringsansøgninger, eller som støtte for finansielle transaktioner.
Et affidavit oprettes ved, at en person (affianten) skriver en erklæring og præsenterer den for en notar eller en anden person, der har bemyndigelse til at tage eder. Denne person bekræfter affiantens identitet og sikrer, at affianten forstår betydningen af at afgive en ed. Affianten underskriver derefter erklæringen under ed.
Et vidneudsagn er en mundtlig erklæring, som en person afgiver i retten under ed. Et affidavit er en skriftlig erklæring, der også er afgivet under ed, men uden for retssalen. Begge typer erklæringer er beviser i en retssag og kan have betydelige juridiske konsekvenser, hvis de viser sig at være falske.
Hvis en person afgiver et falsk affidavit, kan det føre til alvorlige juridiske konsekvenser, såsom strafferetlige anklager for mened. Mened er en alvorlig forbrydelse, der straffes med bøder, fængsel eller begge dele, afhængigt af lovgivningen i den pågældende jurisdiktion.
Affilierede selskaber (koncern)
Affilierede selskaber er selskaber, der er etableret under samme koncernstruktur. Dette betyder, at de eksempelvis har samme moderselskab eller at de på anden vis er koncernforbundne.
De fleste selskaber har nogle affilierede selskaber, da dette ofte giver fordele i forhold til økonomi, skat og administration.
Affilierede selskaber kan have mange forskellige formål. Nogle af disse er følgende:
Affilierede selskaber har ofte forskellige økonomiske og juridiske forhold end moderselskabet. Dette kan f.eks. være i form af en anden skattesats eller forskellige regler for administration og styring.
Derfor er det vigtigt, at man som moderselskab er bevidst om de forhold, der gælder for de affilierede selskaber, og sikrer sig, at man overholder disse.
Der findes to hovedtyper af affilierede selskaber. Det ene er datterselskaber, der er etableret af et moderselskab, og det andet er interessentskaber, der er etableret af to eller flere selskaber.
Et datterselskab er et selskab, der er etableret af et moderselskab. Datterselskaber er normalt underlagt moderselskabets kontrol, og moderselskabet har derfor ofte en stor indflydelse på datterselskabets økonomiske og juridiske forhold.
Et moderselskab er et selskab, der ejer et andet selskab, kaldet et datterselskab. Moderselskabet har ofte en stor indflydelse på datterselskabets økonomiske og juridiske forhold.
Et interessentskab er et selskab, der er etableret af to eller flere selskaber. Interessentskaber er ikke underlagt nogen af de deltagende selskabers kontrol, og derfor har de ofte en mere afvejet økonomisk og juridisk struktur.
Der er mange fordele ved at være et affilieret selskab.
For det første er der økonomiske fordele. Et affilieret selskab har ofte adgang til bedre priser på varer og tjenester, og derfor kan de ofte tilbyde disse til en lavere pris. Dette giver dem en konkurrencedygtig fordel.
For det andet har et affilieret selskab ofte bedre adgang til kvalitetsprodukter og -tjenester. De har ofte bedre kontakter med producenter og leverandører, og derfor kan de ofte tilbyde bedre kvalitet til deres kunder.
For det tredje har et affilieret selskab ofte en bedre forståelse for deres kunders behov. De har ofte mere erfaring og viden om deres kunders ønsker og behov, og derfor kan de tilpasse deres produkter og tjenester bedre.
Alt i alt betyder dette, at et affilieret selskab har en bedre chance for at lykkes på lang sigt.
Der er flere ulemper ved et affilieret selskab.
For det første er der ikke nogen garanti for, at selskabet vil kunne levere de produkter eller ydelser, som det lover.
For det andet kan der være problemer med at få kompensation, hvis der er problemer med et produkt eller en ydelse.
Endelig kan det være svært at finde information om et affilieret selskab, hvis man ikke kender nogen, der allerede har erfaring med selskabet.
Affilierede selskaber kan påvirke et moderselskabs økonomi og administration ved at tilbyde fordele som bedre priser på varer og tjenester, adgang til kvalitetsprodukter og øget forståelse for kundernes behov. Dog kan der også opstå ulemper, såsom komplikationer ved levering af produkter og tjenester, problemer med kompensation og manglende information om affilierede selskaber.
Som moderselskab er det vigtigt at holde sig informeret om de juridiske forhold og regler, der gælder for affilierede selskaber. Dette kan gøres ved at konsultere juridiske eksperter, indgå i dialog med de affilierede selskaber og sørge for, at alle aftaler og kontrakter overholder gældende love og regler.
Når man overvejer at etablere et affilieret selskab, bør man tage hensyn til faktorer som økonomiske fordele, muligheden for at skabe synergier mellem virksomhederne, adgang til nye markeder og kunder, og den administrative belastning ved at håndtere flere selskaber. Det er også vigtigt at vurdere de juridiske aspekter og ansvar, der er forbundet med etableringen af et affilieret selskab.
Afgift
En afgift er en betaling, som forbrugere yder for brug af bestemte goder eller ydelser. Denne betaling kan variere afhængigt af det gode eller den ydelse, der bliver brugt. Mens nogle kan tænke på afgifter som en ekstra omkostning, spiller de en afgørende rolle i mange aspekter af vores samfund, især inden for offentligretlige rammer.
I offentligretlig sammenhæng er afgifter ikke kun indtægtskilder for staten eller kommunerne; de tjener ofte også som et middel til adfærdsregulering. Ved at pålægge afgifter på bestemte aktiviteter eller produkter kan myndighederne tilskynde eller afskrække bestemte former for adfærd. Et eksempel er parkeringsafgifter, som kan regulere, hvor længe og hvor folk parkerer deres køretøjer. Denne form for afgift kan hjælpe med at styre trafikstrømme og sikre tilgængelighed i tæt befærdede områder.
Selvom afgifter og bøder begge kan synes at være økonomiske sanktioner, er der markante forskelle mellem de to. En bøde er en form for formuestraf, der pålægges en person eller en enhed for en overtrædelse eller en forseelse. Bødens primære formål er at straffe, og den relaterer sig direkte til en uretmæssig handling.
I modsætning hertil tjener afgifter ikke nødvendigvis som en straf. Selvom nogle afgifter kan virke straffende, er deres primære formål ofte at dække omkostningerne ved levering af en tjeneste eller regulere adfærd. Det er vigtigt for forbrugere at forstå disse nuancer, så de kan navigere korrekt i de økonomiske forpligtelser, de møder i dagligdagen.
Afhentningskøb
Afhentningskøb er et køb, hvor sælgeren af varen har forpligtelsen til at opbevare varen for køberen, indtil køberen henter varen hos sælgeren.
En afhentningskøb er ikke det samme som et køb på afbetaling, selvom der også kan være en forpligtelse til at opbevare varen for køberen indtil betalingen er modtaget.
I et afhentningskøb er købelovens § 9 ikke til hindring for, at sælgeren og køberen kan aftale andre vilkår for afhentning. Det vil sige, at de to parter kan aftale, at varen skal afhentes på et andet tidspunkt, end det der fremgår af købsaftalen.
Det er dog altid en god idé at have dette skriftligt, så der ikke er misforståelser.
Når du køber en vare på afhentning, vil sælgeren give dig et kvitteringsnummer. Med dette nummer kan du hente varen i butikken.
Ofte vil der også være en deadline for, hvornår varen skal afhentes. Hvis du ikke henter varen inden deadline, kan sælgeren sælge varen til anden side.
Det er derfor altid en god idé at hente varen så hurtigt som muligt.
Når du køber en vare på afhentning, skal du være opmærksom på følgende:
Det er derfor altid en god idé at hente varen så hurtigt som muligt.
Det er altid købers ansvar at hente varen. Sælgeren skal sørge for, at varen er parat til afhentning, men det er købers ansvar at hente varen.
Hvis du ikke kan afhente varen, skal du kontakte sælgeren. Sælgeren kan så enten give dig en ny deadline eller aflyse handlen.
Det afhænger af sælgeren og varen. Ofte skal du afhente varen hos sælgeren. Nogle gange kan sælgeren også sende varen til dig.
Afhentning er ofte gratis. Men det kan være, at sælgeren opkræver et gebyr for at afhente varen.
Afhjælpning
Afhjælpning er en parts istandsættelse af en mangelfuld ydelse, så den lever op til det mellem parterne aftalte. Afhjælpning kan ske ved at ydelsen/genstanden repareres, omleveres, osv.
Forbrugere har ret til afhjæpning, jf. Købelovens § 78, stk. 1 (afhjælpningspligt). Omvendt kan sælgere i forbrugerkøb forbygge misligholdelse ved at afhjælpe, jf. Købelovens § 79 (afhjælpningsret).
I andre købssituationer end forbrugerkøb kan afhjælpning udelukkende ske ved omlevering, jf. Købelovens § 43, ligesom sælger kun har begrænset ret til afhjælpning, jf. Købelovens § 49.
Indenfor lejeretten kan lejerens afhjælpning af mangler i lejemålet ske for udlejers regning, jf. Lejelovens § 11. Omvendt kan udlejer kræve afhjælpning af lejer, således at lejemålet tilbageleveres i kontraktmæssig stand.
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden fungerer som et centralt regnskabstal, der tydeliggør virksomheders evne til at generere overskud ud fra den indskudte kapital. Det vil sige at tallet viser hvor stort et overskud i en virksomhed er blevet i forhold til den investerede kapital. Som udgangspunkt skal en god afkastningsgrad ligge over markedsrenten. Ligningen kan skrives således:
Resultat af primær drift (EBIT) / Investeret kapital = Afkastningsgrad
''Resultatet af primær drift (EBIT)'' er også kendt som ''resultat før renter'' eller ''nettoresultat''. Derudover skal man også kende de samlede aktivers værdi i virksomheden.
Afkastningsgraden fungerer som sagt, som et vigtigt økonomisk nøgletal for en virksomhed. Tallet kan bruges til at sammenligne virksomheder med hinanden, i forhold til at vurdere hinandens investeringer inden for samme branche eller på tværs af brancher - også kaldet rentabilitet. Jo højere afkastningsgrad en virksomhed har, desto bedre er det.
Hvis man ønsker at se en virksomheds afkastningsgrad, kan man bl.a. besøge Proff.dk. Her kan du indtaste CVR-nummer, vælge virksomheden og markere ''afkastningsgrad''.
Afkastningsgraden kan anskueliggøres ved et eksempel: Hvis X virksomhed har en afkastningsgrad på 20 %, vil det betyde et afkast på 20 kr., hver gang der investeres 100 kr. i aktier.
Det er et godt tegn for virksomheden, hvis afkastningsgraden er højere end markedsrenten - i så fald vil du få mere ud af investere i virksomheden end i markedet.
Der er forskel på overskudsgraden og afkastningsgraden, da overskudsgraden fortæller hvor meget af din omsætning der bliver til indtjening/overskud. Der er også mulighed for at sammenligne en virksomheds afkastningsgrad med dennes overskudgrad. Overskudsgrad fungerer som et andet nøgletal, hvis du ønsker at få indblik i virksomhedens indtjeningsevne. Jo bedre en virksomhed er til at holde sine omkostningerne nede, jo højere vil overskudsgraden blive.
Overskudsgraden kan beregnes på følgende måde: Resultat af primær drift * 100 / nettoomsætning = overskudgrad.
Generelt er det vanskeligt at fastsætte en god afkastningsgrad for en virksomhed. Det vil typisk afhænge af en række forskellige faktorer. Tommelfingerreglen kan siges at være at afkastningsgraden skal være højere end markedsrenten. Hvis virksomheden er i tvivl, kan man sammenligne virksomhedens afkastningsgrad med sammenlignelige virksomheder. På den måde kan du få et overblik over et retvisende billede på, hvad en god afkastningsgrad er for din virksomhed.
Når man sammenligner afkastningsgraden og egenkapitalens forretning kan man få et indblik i, om man tjener penge på fremmedkapitalen eller om der er tale om en dårlig forretning.
Hvis egenkapitalen er mindre end afkastningsgraden, taber man penge på fremmedkapitalen - hvilket ikke er fordelagtigt. Hvis derimod egenkapitalens forrentning er større end afkastningsgraden, er værdien, man får ind fra fremmedkapitalen større end omkostninger ved at få fremmedkapital ind i virksomheden.
Overskud er et vigtigt aspekt af enhver virksomhed, og det refererer til den mængde af indtægter, som overstiger omkostningerne ved at drive virksomheden. Overskud er det beløb, som din virksomhed har tilbage efter salg, når driftsudgifter, renter og skat er trukket fra.
Indskudt kapital er en betegnelse for den kapital, som en virksomhed modtager fra dens ejere eller investorer. Det kan være i form af penge, aktiver eller andre værdier, som ejerne eller investorerne bidrager med for at få virksomheden op at stå eller for at styrke dens økonomi. Dette kan f.eks. være ejendomme, maskiner, inventar og biler, som bruges til at holde virksomheden kørende.
Begrebet dækker over et økonomisk nøgletal, som viser din virksomheds evne til at genere overskud i forhold til den mængde kapital, der er blevet indskudt.
En høj afkastningsgrad betyder, at virksomheden bruger sine aktiver effektivt og er i stand til at generere et godt afkast til investorerne. En lav afkastningsgrad kan betyde, at virksomheden ikke bruger sine aktiver effektivt eller har lave indtægter i forhold til sine omkostninger.
Formlen for at udregne afkastningsgraden er simpel:
Afkastningsgrad = Resultat før renter x 100 / aktiver. Resultat før renter kaldes også for ‘’resultat af primær drift’’.
Afledet krav
Afledte krav er krav, der opstår som en følge af en skade på en ting eller person. De er en form for erstatningskrav, der søger at dække de omkostninger og tab, der opstår som følge af en skade.
Afledte krav har en lang historie i erstatningsret, og deres anvendelse kan spores tilbage til oldtiden. I tidernes morgen blev afledte krav typisk anvendt i forbindelse med skader på fælles ejendom, hvor den skadelidte havde ret til at få erstatning for sine tab fra den, der var ansvarlig for skaden.
Skadevolderens ansvar – Afledte krav er direkte knyttet til skadevolderens ansvar. Skadevolderen er ansvarlig for at dække de omkostninger og tab, der er opstået som følge af skaden.
Skadelidtes rettigheder og pligter – Skadelidte har ret til at kræve erstatning for sine tab, men skal samtidig opfylde sine pligter i forbindelse med afledte krav, fx at begrænse sine tab så vidt muligt.
Afledte krav er en almindelig form for erstatningskrav, der anvendes i en række forskellige sammenhænge, herunder skader på ejendom, person- og erhvervsskader.
Subrogation og overdragelse af krav – Afledte krav kan overdrages til en tredjepart, fx et forsikringsselskab, gennem en subrogation.
Forholdsmæssig ansvarsfordeling – Afledte krav skal fordeles forholdsmæssigt mellem skadevoldere og skadelidte i henhold til ansvarsfordelingen.
Forsikringsdækning af afledte krav – Afledte krav kan dækkes af forsikring, såfremt det er indeholdt i forsikringsaftalen.
Forsikringsselskabers subrogationsret – Forsikringsselskaber har ret til at overdrage deres afledte krav til skadevolderen som følge af subrogationsret.
Afleveringskontrakt
En afleveringskontrakt er en kontrakt, der pålægger den ene part en pligt til at aflevere en bestemt genstand. Begrebet kan ses i relation til forvaring, lån til brug og depositum.
Afleveringskontrakter er således en fællesbetegnelse for sådanne kontrakter, hvor skyldnerens (debitor) hovedforpligtelse går ud på at bevaring og aflevering af en andenmand tilhørende ting. Hovedeksemplet er f.eks. depositum og lån. Derudover findes der også afleveringskontrakter i forbindelse med leasing af biler. I kontrakten står der bl.a. en beskrivelse af hvilke ridser/buler, der er acceptable, og hvilke der ikke er.
Når to personer indgår en aftale, men den ene part ikke overholder sin del, så giver det konsekvenser. Misligholdelse sker, når en kontrakt er indgået mellem (minimum) to parter, og den ene part ikke overholder aftalen nedskrevet i kontrakten.
Hvilken type konsekvens og misligholdelsesbeføjelse der kan gøres gældende, afhænger bl.a. af kontraktens indhold samt øvrige omstændigheder.
Kontrakten er en aftale, der som sit hovedindhold pålægger en part at aflevere en ting. Som eksempel på afleveringskontrakt kan nævnes aftaler om forvaring eller om lån.
Kontrakterne bruges især ved lån til brug eller depositum. Herudover kan de f.eks. også bruges i forbindelse med leasingbiler, hvor der efter brug af en bil skal opfyldes nogle krav til bilens stand.
Afleveringsprøve
Udtrykket bruges om den eller de test, der afgør, hvorvidt et IT-system lever op til kravsspecifikationerne i et udviklingsprojekt og derved kan anses for leveret. Afleveringsprøver er bl.a. reguleret i K-kontrakterne.
Aflysning (mods. tinglysning)
Når en rettighed udskrives af og fjernes fra tingbogen, så aflyses den. I modsætning hertil er tinglysning, hvorved en rettighed indskrives og registreres i tingbogen.
Aflysning betyder, at en rettighed bliver udskrevet og fjernet fra tingbogen. Dette sker, når en rettighed ikke længere er relevant eller gyldig, og den derfor ikke længere skal være registreret i tingbogen.
Aflysning og tinglysning er modsætninger i forhold til tingbogen. Tinglysning er processen, hvorved en rettighed indskrives og registreres i tingbogen, mens aflysning er processen, hvorved en rettighed udskrives og fjernes fra tingbogen.
Det kan være nødvendigt at aflyse en rettighed i tingbogen, når den ikke længere er relevant eller gyldig, for eksempel når et pantebrev er indfriet, en servitut ophører, eller en ejendom skifter ejer, og de tidligere registrerede rettigheder ikke længere er gældende.
Afsavnsforsikring
En afsavnsforsikring er en forsikring, der udbetales for det afsavn som forsikringstager måtte lide for en genstand, der ikke er tilgængelig, brugbar eller anvendelig, fordi den eksempelvis er til reparation.
Ses ofte i forbindelse med bilforsikringer, hvor bilejeren modtager en forsikringssum på dagsbasis i den tid, hvor bilen er på værksted.
Afskrivning
Virksomheder kan få fradrag for den værdiforringelse, der sker af driftmidler over tid. Dette kaldes afskrivning. Eksempelvis kan maskiner og bygninger afskrives. Afskrivninger er fradragsberettigede i den skattepligtige indkomst.
Afslag i købesum
Når du køber en vare, forventer du at modtage den i den stand, som sælgeren har lovet. Desværre kan der i visse tilfælde opstå fejl eller mangler ved varen, som gør, at den ikke lever op til dine forventninger. I sådanne tilfælde kan en forbruger have krav på et afslag i købesum.
Hvis en vare lider af en mangel, kan køberen af denne vare kræve afslag i købesummen, dvs. nedsættelse af købesummen. Forholdet er reguleret i købelovens § 43 og § 78b.
Forholdsmæssigt afslag i købesummen er, når forbrugeren kan kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen i forbindelse med en køberetlig mangel. Hvis der er tale om et forbrugerkøb, kan forbrugeren efter Købelovens § 78b såfremt salgsgenstanden lider af en mangel, kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen eller hæve købet, hvis manglen er væsentlig.
Når du oplever en mangel ved en vare, kan du kræve et afslag i købesummen. Afslaget skal svare til den værdiforringelse, som manglen har medført. Hvis manglen f.eks. betyder, at varen kun kan sælges med 10% rabat, skal du have et afslag i købesummen på 10%.
Det er op til sælgeren at dokumentere, hvor stor værdiforringelsen er, og du som forbruger kan derfor have brug for at få en uvildig vurdering af varen foretaget.
Forholdsmæssigt afslag i købesummen er, når forbrugeren kan kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen i forbindelse med en køberetlig mangel.
Køberen er ikke berettiget til at ophæve købet, hvis manglen er uvæsentlig. Herudover er det sælgeren der har bevisbyrden for, at manglen er uvæsentlig.
Vælger du at få pengene tilbage eller et forholdsmæssigt afslag i prisen, kan sælgeren afvise dit krav. Han kan i stedet tilbyde dig at vælge mellem at få manglen afhjulpet f.eks. ved en reparation eller at få varen omleveret.
Afståelsesret
Parterne i et lejeforhold kan aftale, at lejer har ret til at afstå sin lejeaftale og overdrage den til en anden, hvorefter alle rettigheder og pligter overgår til den nye lejer. Afståelsesretten skal ses i modsætning til fremleje.
Aftale
En aftale er bredt defineret som to eller flere viljeserklæringer afgivet af to eller flere personer mellem hinanden. For at der kan være tale om en aftale, skal mindst én af viljeserklæringerne være et tilbud. Et tilbud kræver dog accept fra den anden part. Aftalen kan også gå under betegnelserne kontrakt, vedtagelse, pagt, overenskomst, osv.
Aftaler anvendes både om små og uforpligtende viljeserklæringer. Et eksempel herpå er hverdagsaftaler, men også om regulære juridiske aftaler, der kan gennemtvinges retligt.
En aftale er et dokument, der er underskrevet af to eller flere parter, der indeholder deres fælles aftalte forpligtelser. For at etablere en aftale, skal du følge disse trin:
Juridiske aftaler kan enten være skriftlige eller mundtlige. Det anbefales altid at have en skriftlig kontrakt, som kan vise tilbage til, hvad der blev aftalt. Hvis en aftalen indeholder vilkår og betingelser, kan det være en god idé at have en skriftlig kontrakt, så der ikke er misforståelser om, hvad der er aftalt.
En bindende aftale skal som minimum indeholde:
En aftale kan være forpligtende for begge parter eller kun for den ene part. Det afhænger af, hvordan aftalen er udformet, og hvad der er aftalt.
Der er mange forskellige typer af aftaler, og de kan have forskellige formål og indhold. Men det vigtigste er altid, at alle parter er enige om, hvad der er aftalt, og at alle parter overholder deres forpligtelser.
I princippet kan alle aftaler gennemtvinges, hvis den anden part ikke overholder sine forpligtelser. Men det er ikke altid muligt at gennemtvinge aftalen, fordi der kan være mange forskellige årsager til, at den anden part ikke overholder aftalen.
Det er derfor altid en god idé at have en skriftlig aftale, så der ikke er nogen tvivl om, hvad der er aftalt, og så man kan dokumentere, hvad der er aftalt, hvis det bliver nødvendigt.
Begrebet kan defineres som en formel eller uformel aftale mellem to eller flere parter, hvor de aftalte betingelser og procedurer skal overholdes af alle parter. En aftale kan være skriftlig eller mundtlig, og parterne kan være både juridiske og fysiske personer. Det kan også omfatte civile aftaler mellem to eller flere parter om deres forpligtelser over for hinanden på et bestemt tidspunkt. Aftaler kan være bindende for alle parter, så længe de er i overensstemmelse med lovgivningen.
Det er meget vigtigt at overholde en aftale, da det kan få alvorlige konsekvenser, hvis man ikke gør det. Først og fremmest vil det have en negativ effekt på dit omdømme og din troværdighed. En anden konsekvens af ikke at overholde en aftale er, at det kan have økonomiske konsekvenser. Hvis du har lavet en aftale med en anden person, og du ikke overholder den, kan det føre til, at du bliver dømt til at betale en bøde. Du risikerer også at du mister retssagen, hvis du ikke kan bevise, at du har overholdt aftalen.
Når du laver en aftale, er det vigtigt at have nogle overvejelser i baghovedet. Det første du skal tage stilling til er, om det er en skriftlig eller mundtlig aftale. Skriftlige aftaler er den bedste beskyttelse i tilfælde af en tvist, da disse er lettere at håndhæve. Du bør også være opmærksom på, hvem der er involveret i aftalen. Det er også værd at notere sig, hvor meget kontrol der er i aftalen. Dette er afgørende for at forhindre uenigheder.
Aftægt
I Danmark har aftægt i århundreder været en integreret del af ejendomsoverdragelser, især i landområder. Traditionen bygger på en kombination af respekt for de ældre og et ønske om at sikre dem i deres efterårsliv. Ved at forpligte sig til at yde forsørgelse, sikrer den nye ejer, at den tidligere ejer eller dennes ægtefælle kan leve trygt og beskyttet, selv efter ejendommen er overdraget.
Når en aftægt aftales, forpligter den nye ejer sig ofte til at stille en bolig til rådighed for den tidligere ejer. Dette kan være en del af den ejendom, der er blevet solgt, eller en separat bolig. Udover bolig kan aftægten også omfatte bestemmelser om mad, tøj og andre nødvendige fornødenheder. I nogle tilfælde kan det også inkludere en økonomisk komponent.
For at beskytte begge parters interesser er det essentielt at tinglyse aftægten som en grundbyrde på ejendommen. Dette sikrer, at den forpligtelse, der er indgået mellem de to parter, bliver overholdt, også hvis ejendommen skulle skifte hænder igen. Tinglysningen fungerer som en juridisk sikkerhed og garanterer, at de indgåede aftaler bliver overholdt, uanset hvad fremtiden måtte bringe.
At indgå en aftægt er en stor beslutning, der involverer både emotionelle og økonomiske aspekter. Det er en manifestation af tillid mellem parterne, men det er også en juridisk forpligtelse, der kan have langvarige konsekvenser. Det er derfor vigtigt at overveje nøje og søge rådgivning, inden man beslutter sig for at indgå en aftægt.
Aftægt er en smuk tradition, der minder os om vigtigheden af at tage vare på vores ældre generation. Samtidig er det en kompleks juridisk aftale, der kræver klarhed og forståelse fra begge sider.
Afvikling
Afvikling er en betegnelse for en række forskellige juridiske forhold, herunder bl.a. om udvekslingen af ydelser til opfyldelse af parternes forpligtelser i forbindelse med fx værdipapirer. Det kan også betyde afslutning og lukning af et selskab, hvad enten der er tale om frivillig eller ufrivillig afvikling.
Afvikling er blot en anden betegnelse for udveksling af ydelser. I forbindelse med handel med værdipapirer foretages der ofte en såkaldt fysisk afvikling, hvor værdipapirerne udvejes. Alternativt kan det ske ved, at der indgås en kontrakt om, at det skal ske ved indfrielse af gæld eller ved udveksling af penge.
Der kan være mange grunde til, at et selskab vælger at afvikle sig selv. Det kan fx være, fordi selskabet ikke længere er rentabelt, eller fordi ejerne ønsker at gå hver til sit. I sådanne tilfælde kan det være en fordel at afvikle selskabet, så der ikke er nogen økonomiske forpligtelser tilbage.
Afviklingen af et selskab kan ske på flere måder, og det er vigtigt at vælge den rigtige løsning, så man ikke står tilbage med økonomiske problemer.
En af de mest almindelige måder at afvikle et selskab på er ved at sælge aktiverne. Dette kan fx ske ved at sælge virksomheden til en anden virksomhed eller ved at sælge aktiverne enkeltvis. Når aktiverne er solgt, skal selskabet slettes hos Erhvervsstyrelsen.
En anden mulighed er, at lade selskabet gå konkurs. Dette kan gøres ved at ansøge om konkursbehandling hos Skifteretten. Konkursbehandlingen vil medføre, at selskabets aktiver bliver realiseret, og at eventuelle gældsposter bliver slettet. Konkursen vil også medføre, at selskabet bliver slettet hos Erhvervsstyrelsen.
Faktorer, der kan føre til afvikling af et selskab, inkluderer manglende rentabilitet, ændringer i markedet, interne konflikter mellem ejere, strategiske beslutninger om at fokusere på andre forretningsområder, eller ønsket om at gå hver til sit.
Frivillig afvikling sker, når selskabets ejere eller ledelse beslutter at afvikle selskabet af egen vilje, mens den ufrivillige er, når selskabet tvinges til at afvikle på grund af eksterne omstændigheder, såsom insolvens, konkurs, eller retslige påbud.
Afviklingsmodenhed
Ved modregning af ydelser er det oftest en betingelse, at fordringerne, der bruges til modregningen, er forfaldne, dvs. modne til at kunne afvikles.
Afviklingsmodenhed er et udtryk, der bruges i forbindelse med modregning af fordringer. Det betyder, at fordringen er forfalden, dvs. den er moden til at blive afviklet. Fordringen skal derfor være blevet indfriet, før der kan ske modregning.
Det er altså en forudsætning for, at der kan ske modregning, at fordringen er forfalden og dermed afviklingsmoden. Hvis fordringen ikke er afviklingsmoden, kan der ikke ske modregning, og fordringen forbliver uafviklet.
Det er vigtigt, at fordringer er afviklingsmodne, da det er en forudsætning for, at der kan ske modregning. Modregning er en vigtig metode til at indfri fordringer, og derfor er det afgørende, at fordringerne er afviklingsmodne, før der kan ske modregning.
Derudover er det også vigtigt, at fordringerne er afviklingsmodne, da det sikrer, at fordringerne bliver indfriet på et tidspunkt, hvor det er hensigtsmæssigt for begge parter. Hvis fordringen ikke er afviklingsmoden, kan det medføre problemer for den, der har fordringen, da vedkommende ikke kan få indfriet sin fordring på det ønskede tidspunkt.
Der er forskellige regler for, hvornår fordringer er afviklingsmodne.
I almindelighed er fordringer afviklingsmodne, når de er forfaldne til betaling. Det vil sige, når det er blevet den dato, hvor fordringen skulle have været betalt.
Der kan dog også være andre kriterier for afviklingsmodenhed. For eksempel kan det i nogle tilfælde være en betingelse for afviklingsmodenhed, at fordringen er blevet indfriet. Dette er dog ikke almindeligt, og det er ikke en forudsætning for afviklingsmodenhed i almindelighed.
Derudover kan der være andre særlige krav til afviklingsmodenhed, der er angivet i lovgivningen eller i en kontrakt.
Afviklingsmodenhed er altså ikke altid det samme, og det kan derfor være en god idé at tjekke, hvad der gælder for den enkelte fordring, før man vælger at afvikle den.
Der er flere ting, man kan gøre for at sikre, at fordringer er afviklingsmodne.
For det første kan man sørge for at have styr på sine fordringer, og være opmærksom på, hvornår de forfalder.
For det andet kan man sikre, at der ikke er rettigheder eller forbehold, der kan gøre fordringen uafviklingsmoden.
Endelig kan man sørge for at have de nødvendige dokumenter i orden, så der ikke er nogen tvivl om, hvad der er aftalt, og hvem der har ret til at afvikle fordringen.
Hvis en fordring ikke er afviklingsmoden ved modregning, kan den ikke bruges til at modregne en anden fordring. I sådanne tilfælde forbliver fordringerne uafviklede, og parterne skal finde en anden måde at indfri deres respektive fordringer på. Dette kan for eksempel være gennem betaling, forhandling eller retslige skridt.
Ja, afviklingsmodenhed kan variere afhængigt af kontraktens vilkår. Parterne kan aftale bestemte betingelser og krav, som skal opfyldes, før en fordring bliver afviklingsmoden. Disse vilkår kan være forskellige fra de generelle regler for afviklingsmodenhed og kan omfatte yderligere frister, betingelser eller krav, som skal opfyldes, før fordringen kan betragtes som afviklingsmoden og dermed være egnet til modregning.
Afviklingsmodenhed er generelt en vigtig betingelse for modregning, men der kan være situationer, hvor den ikke er relevant. For eksempel kan parterne aftale, at fordringer kan modregnes, uanset om de er afviklingsmodne eller ej. Dette er dog ikke almindeligt og vil normalt kræve en særlig aftale mellem parterne.
Afvisning
Afvisning er en handling, hvor noget nægtes anerkendt eller godkendt. Begrebet bruges om flere juridiske situationer, og i denne artikel vil vi udforske nogle af de mest almindelige kontekster, hvor afvisning opstår.
En person kan blive afvist ved en grænseovergang af forskellige årsager, såsom manglende visum, overtrædelse af tidligere indrejsebegrænsninger eller mistanke om kriminel aktivitet.
En ret kan afvise en sag, når der er manglende processuelle forudsætninger for rettens kompetence til at dømme i sagen.
Et dokument kan blive afvist af en tinglysningsdommer, hvis det har processuelle mangler, eller hvis udstederen ikke er berettiget til at tinglyse det pågældende dokument. Dette kan for eksempel ske, hvis et skøde er ufuldstændigt eller mangler nødvendige oplysninger.
AG (Aktiengesellschaft)
Et AG er forkortelse for Aktiengesellschaft og er det tyske ord for aktieselskab.
AGB (tysk)
AGB er den tyske forkortelse for Allgemeine Geschäftsbedingungen, der i al almindelighed svarer til almindelige handels- eller salgs- og leveringsbetingelser.
Formålet med AGB er at fastsætte standardvilkår og betingelser for en virksomheds forretningsforhold med kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere. AGB giver klarhed over rettigheder og forpligtelser for begge parter og hjælper med at forhindre misforståelser og tvister.
AGB'er er typisk struktureret i flere afsnit, der dækker emner som betalingsbetingelser, leveringsbetingelser, ansvarsbegrænsning, fortrolighed, force majeure, ændringer og opsigelse. Hvert afsnit indeholder specifikke vilkår og betingelser relateret til det pågældende emne.
Ja, AGB'er er juridisk bindende, når de er inkluderet i en kontrakt mellem to parter og accepteret af begge parter. Det er vigtigt, at AGB'er er tydelige og forståelige, og at de overholder gældende lovgivning for at sikre deres juridiske gyldighed.
Agency Bank
En 'Agency Bank' er et specifikt koncept inden for bankverdenen. Det henviser til en lokal bankfilial, der fungerer som repræsentant for en udenlandsk bank. Men hvad betyder det præcist, og hvilke fordele og udfordringer er der ved dette arrangement?
I sin essens er en det en lokal bank, der handler på vegne af en udenlandsk. Den lokale bank opererer således under en slags fuldmagt, hvor den udfører specifikke bankaktiviteter på vegne af den udenlandske bank. Dette kan inkludere alt fra at acceptere indskud og udføre pengeoverførsler til at håndtere udlån på den udenlandske banks vegne.
En af de primære fordele ved modellen er den øgede tilgængelighed og bekvemmelighed for kunderne. For eksempel, hvis en kunde har en konto i en udenlandsk bank, men bor i et område hvor den ikke har nogen filialer, kan kunden i stedet bruge en agency bank. Denne bank kan så udføre banktjenester for kunden på vegne af den udenlandske bank.
En anden fordel er, at agency bank-modellen kan hjælpe udenlandske banker med at udvide deres rækkevidde og nærvær på nye markeder. Ved at samarbejde med lokale banker, kan udenlandske banker betjene kunder i områder, hvor de måske ikke har ressourcer eller kapabilitet til at etablere egne filialer.
Selvom modellen tilbyder mange fordele, er der også visse udfordringer og overvejelser. For eksempel skal både den udenlandske bank og agency banken sikre, at de overholder alle relevante love og regler - både lokalt og internationalt. Desuden kan der være spørgsmål om ansvar og risikostyring, der skal håndteres.
Yderligere skal den være i stand til at levere en høj servicekvalitet på vegne af den udenlandske bank. Det kræver, at agency banken har en dyb forståelse for den udenlandske banks produkter, services og politikker.
Agio
Agio stammer fra latin og betyder opgæld eller kursgevinst. Begrebet bruges om det beløb, der betales for et værdipapir udover den pålydende værdi, dvs. den overskydende værdi.
Agio er et finansielt udtryk, som ofte bliver brugt i forbindelse med valutahandel eller handel med obligationer. Udtrykket henviser til en pris, som er højere end markedsværdien eller den nominelle værdi af en investering.
Begrebet kan også referere til forskellen mellem den aktuelle kurs på en valuta og den kurs, som en bank eller valutaveksler tilbyder for at købe eller sælge denne valuta. Dette kan være relevant for personer eller virksomheder, som har behov for at veksle valuta i forbindelse med handel eller rejser til udlandet.
Det er vigtigt at være opmærksom, da det kan påvirke den samlede værdi af en investering eller transaktion. Investorer og virksomheder bør derfor altid undersøge agio og andre omkostninger, inden de foretager investeringer eller valutavekslinger. I nogle tilfælde kan det også være et udtryk for prestige eller status.
Agio kan både være positivt og negativt. Hvis den faktiske kurs er højere end den officielle kurs, taler man om et positivt agio, hvilket betyder, at valutaen er mere værd end dens nominelle værdi. Omvendt, hvis den faktiske kurs er lavere end den officielle kurs, taler man om et negativt agio, hvilket betyder, at valutaen er mindre værd end dens nominelle værdi.
Herudover er det en vigtig faktor at tage hensyn til, når man handler med valuta eller investerer i udenlandske aktier og obligationer. Det kan påvirke ens afkast og risiko, og derfor bør man være opmærksom på agio, når man træffer investeringsbeslutninger.
Agio er en term, der bruges til at beskrive en form for rente, der betales på investeringer i en virksomhed. Det kan også betegne en præmie, der betales for at købe visse aktier eller obligationer over deres nominelle værdi. Herudover kan den give indsigt i, hvor profitabel aktien/obligationen er. Hvis kursværdien overstiger den pålydende værdi markant, betyder det, at aktien/obligationen har haft en sund udvikling, og at den er blevet mere værd over tid.
En aktie er en andel af ejerskabet i en virksomhed og repræsenterer en ejerandel for aktieindehaveren. Når du køber en aktie, erhverver du en lille del af virksomheden og bliver dermed medejer. Som aktionær har du ret til at modtage en del af virksomhedens overskud i form af udbytte samt ret til at stemme på generalforsamlinger om vigtige beslutninger vedrørende virksomheden.
Aktier kan købes og sælges på forskellige børser og handelsplatforme, hvor prisen fastsættes af udbud og efterspørgsel. Aktiekursen er et udtryk for markedets vurdering af virksomhedens værdi, og den kan variere i løbet af en handelsdag og over tid. Investering i aktier indebærer en vis risiko, da kursen kan stige og falde afhængigt af faktorer som virksomhedens præstation, økonomiske forhold og markedssentiment.
Det er vigtigt at forstå, at aktier ikke altid er likvide, og at der kan være perioder, hvor det er vanskeligt at sælge aktierne til den ønskede pris. Som aktionær bør man derfor være forberedt på at tage langsigtet perspektiv og acceptere, at aktiekurser kan svinge over tid.
En obligation er typisk et lån givet til enten en virksomhed, en stat eller et realkreditinstitut. Ved at investere i en obligation, låner du dine investerede penge til en part, som forpligter sig til at tilbagebetale efter obligationens betingelser. Disse betingelser inkluderer en bestemt løbetid, ofte mellem 1 og 30 år, samt en fastsat rente, der udbetales til dig enten enkeltvis eller flere gange om året. Betingelserne bestemmer det afkast, du får fra din investering.
Begrebet dækker kort sagt for det beløb, som kursværdien på et værdipapir overstiger den pålydende værdi med.
Agio kan bl.a. bruges til at give indsigt i, hvor meget en aktie eller obligations værdi på markedet afviger fra dens oprindelige værdi.
Den pålydende værdi er en term, der ofte anvendes i forbindelse med obligationer og aktier. Det er den nominelle værdi af en investering, som er angivet på selve værdipapiret. I praksis betyder den pålydende værdi, at det er det beløb, som investoren kan forvente at modtage ved udløb af investeringen.
Agreed Document
I forretningsverdenen, hvor interesser ofte kan være i konflikt, er det vigtigt at finde fælles grund. Et agreed document tjener netop dette formål. Det er en form for aftale, typisk i form af en standardkontrakt, der er indgået mellem to grupper med divergerende interesser. Disse dokumenter bygger bro over potentielle konflikter og sikrer, at begge parter føler sig hørt og forstået.
I et agreed document er det essentielt, at alle nødvendige detaljer er præcist beskrevet, så der ikke er plads til misforståelser eller tolkningskonflikter i fremtiden. Typisk vil dokumentet indeholde en klar definering af de parter, der indgår i aftalen, samt en detaljeret beskrivelse af de forpligtelser, hver part har. Det vil også skitsere de præcise vilkår og betingelser for samarbejdet, inklusive eventuelle milestones og deadlines, der skal overholdes.
Yderligere vil det være fordelagtigt at inkludere en metode til konfliktløsning i tilfælde af uenigheder eller misforståelser. Det kan også være relevant at inkludere bestemmelser om fortrolighed, især hvis samarbejdet involverer deling af følsomme eller proprietære informationer. Endvidere kan det være passende at angive, hvilken lovgivning der vil regere aftalen, og hvilken domstol der vil have kompetence i tilfælde af tvister.
Agreed documents skal fremstilles med en vis fleksibilitet for at kunne tilpasse sig ændringer i forretningsmiljøet eller parternes omstændigheder. Derfor er det også almindeligt at se klausuler, der tillader revision eller ændring af aftalen under specifikke omstændigheder.
For at facilitere en glat implementering og efterfølgelse af aftalen, kan det være nyttigt at inkludere et afsnit, der beskriver, hvordan kommunikation mellem parterne skal foregå, og hvem de respektive kontaktpersoner er. Det er afgørende at gøre dette, da klar kommunikation er rygraden i enhver succesrig aftale.
Når to interessegrupper står over for et potentielt sammenstød af prioriteter, kan forhandling være nøglen til at finde en løsning. Et agreed document er resultatet af disse forhandlinger. I stedet for at én part dominerer, bliver der taget hensyn til begge parters bekymringer, og der skabes en aftale, som begge parter kan leve med. Dette kræver ofte kompromis og en dyb forståelse for den anden parts perspektiv.
Brugen af agreed documents kan medføre en række fordele. Først og fremmest mindsker det risikoen for fremtidige konflikter, da begge parter har en klar forståelse af aftalens vilkår og betingelser. Dette kan igen føre til stærkere forretningsrelationer og et mere stabilt samarbejde. Desuden, i en verden, hvor omdømme er afgørende, kan det at indgå i sådanne aftaler også ses som et tegn på virksomhedens villighed til at samarbejde og dens evne til at finde løsninger på komplekse udfordringer.
Selvom agreed documents kan være en ideel løsning i mange situationer, er de ikke uden udfordringer. Det kræver tid og ressourcer at forhandle og udarbejde sådanne aftaler. Desuden skal virksomheder være opmærksomme på at sikre, at aftalen fortsat opfylder deres grundlæggende behov, selvom de gør kompromiser.
Agterskrivelse
En agterskrivelse er en meddelelse eller et brev fra skattemyndighederne med påbud om, at myndigheden vil træffe afgørelse i en sag. Oftest drejer agterskrivelser sig om en ændring af et skatteforhold på et andet grundlag, end hvad der er selvangivet. Agterskrivelser giver mulighed for indsigelse.
En agterskrivelse er et brev, som myndighederne kan vælge at sende til borgeren før en sag bliver afgjort. Brevet sendes inden der træffes afgørelse og vil typisk indeholde det forventede resultat af den kommende afgørelse. Agterskrivelsen er at anse for en partshøring af bogeren.
Hvis myndigheden vælger at lade agterskrivelsen få virkning i en afgørelse, skal myndigheden overholde alle forvaltningsretlige krav til bl.a. klagevejledning. Det er vigtigt, at myndigheden er opmærksom på, om det står tilstrækkelig klart, hvad borgeren skal forholde sig til. Desuden er det et krav, at det klart fremgår, at der er tale om en høring, og at parten har mulighed for at komme med en udtalelse.
En agterskrive er et brev, som myndigheden kan vælge at sende til borgeren, inden der træffes afgørelse i en sag. Brevet vil typisk indeholde det forventede resultat af en kommende afgørelse. Hvis kravene ikke er opfyldt, vil agterskrivelsen være ugyldig som afgørelse.
En agterskrivelse kan anses som en partshøring for borgeren. Myndigheden kan vælge at lade en agterskrivelse få virkning som en afgørelse. I tilfælde heraf, skal myndigheden være særlig opmærksom på at overholde de forvaltningsretlige principper, herunder klagevejledning.
Når du har kontakt til kommunen i forbindelse med en bestemt sag, skal sagsbehandleren sikre, at du får kendskab til sagens faktiske oplysninger og mulighed for at kommentere, rette eller supplere beslutningen før der træffes afgørelse. Dette er en partshøring.
Akkordløn
Lønaftale, hvoraf arbejdere modtager kompensation for præstationen af en bestemt mængde arbejde og ikke for selve arbejdstiden. Akkordløn er en form for løn, der betales til en arbejder efter, hvor meget arbejde personen har udført. Det betyder, at arbejderen får betalt efter mængden af arbejde, der er blevet gjort. En arbejder kan vælge at arbejde på akkordløn, hvilket betyder, at deres løn vil variere afhængigt af, hvor meget arbejde de har gjort. Dette betyder også, at arbejderen kan tjene flere penge, hvis de er villige til at arbejde mere.
Akkordløn er en betalingsform, som er baseret på, hvor meget arbejde en person udfører. Det er en god løsning for både arbejdsgiveren og arbejdstageren, da det giver arbejdstakeren en større incitament til at arbejde hårdere og hurtigere og det giver arbejdsgiveren fleksibilitet til at tilpasse lønnen til arbejdskravene.
Lønnen fastsættes typisk baseret på det antal timer eller det antal enheder, som en person leverer. Det betyder, at jo flere timer eller enheder, man leverer, desto højere vil lønnen være. Lønnen kan også fastsættes baseret på den kvalitet af en persons arbejde. Så for eksempel, hvis man leverer arbejde af høj kvalitet, vil man opnå højere akkordløn.
Denne aflønningsform ses typisk i bygge- og anlægsbranchen samt i produktionsvirksomheder. Når virksomheder konkurrerer på produktionspris, er akkordaflønning en fordel for arbejdsgiverne. Herigenne, ved de præcis, hvad omkostningen pr. enhed bliver.
Aftalen om akkordløn mellem arbejdsgiver og lønmodtager kan være en individuel eller en kollektiv aftale.
Akkordløn er et tidsbegrænset lønsystem, der betaler arbejdstagere med et fast satsbeløb for hver opgave eller produktion, der opfyldes. Det er en fleksibel og målrettet måde at betale løn på, som kan være meget gavnlig for en virksomhed. Her er nogle af de væsentligste fordele ved akkordløn:
Begrebet er en form for aflønning som afhænger af din præsterede produktionsmængde, og ikke den faktisk anvendte arbejdstid. Du bliver altså lønnet efter hvad du producerer og ikke hvor lang tid det har taget dig.
En akkord vil som regel være udregnet ud fra din timeløn, men er reelt en aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, om at aflønningen vil ske ud fra resultat og ikke antal timer. Lønnen bliver således fastsat ud fra forventninger til, hvor meget en arbejdstager forventes at levere pr. time.
Denne type lønningsform vil oftest være at finde i bygge- og anlægsbranchen, da der fokuseres på at være konkurrencedygtig på produktionspris.
Akkrediteringsrådet
En offentlig institution, som har til opgave at sikre, at videregående uddannelser og andre uddannelsesudbud har fornøden kvalitet og relevans for samfundet. Akkrediteringsrådet fastsætter krav for uddannelsesinstitutionerne.
Akkrediteringsrådet fastsætter krav for uddannelsesinstitutionerne. Dette er for at sikre, at de tilbudte uddannelser lever op til en bestemt standard af kvalitet og er relevante for samfundet.
Akkrediteringsrådet påvirker uddannelsesinstitutionerne ved at fastsætte krav, som institutionerne skal overholde. Disse krav sikrer, at uddannelserne er af høj kvalitet og relevante for samfundet.
Akkrediteringsrådet spiller en central rolle i kvalitetssikringen af uddannelser. Ved at fastsætte krav til uddannelsesinstitutionerne sikrer rådet, at uddannelserne er af høj kvalitet og relevante for samfundet.
Akkumulerende
Fra latin "accumulare", der betyder at 'dynge/hobe sammen', herunder at opsamle og lagre noget så den samlede mængde forøges. Begrebet bruges blandt andet om investeringsforeninger, hvor en akkumulerende investeringsforening ikke udbetaler udbytte, men i stedet reinvesterer overskuddet.
Investeringsforeninger opdeles typisk i afdelinger, som har fastlagt en særlig investeringsprofil. Investeringsforeninger skal godkendes af Finanstilsynet og er samtidig underlagt en lang række lovkrav. Kort sagt kan man sige:
En akkumulerende investeringsforening udbetaler ikke udbytte, men geninvesterer alle nettoindtægter. Hele overskuddet tilskrives formuen i afdelingen. Afkastet fremkommer for investor som en kursgevinst.
En investeringsforening har to muligheder, hvor den kan opnå en gevinst. Det er enten gennem udbytte fra de selskaber, der er investeret i. Ellers kan det være ved at sælge et papir, der er steget i værdi. Når investeringsforeningen opnår denne gevinst, så er der to muligheder for uddele gevinsten til dig som investor:
Hvad der er bedst for dig eller din virksomhed er individuelt. Kort sagt kan man sige:
Begrebet dækker over en type investeringsforening, der ikke udbetaler udbytte til investorerne, men i stedet geninvesterer alle nettoindtægter i foreningen. Dette resulterer i en stigning i foreningens samlede formue og en kursgevinst for investorerne.
Forskellen mellem akkumulerende og udbyttebetalende investeringsforeninger ligger i, hvordan de håndterer deres overskud. Akkumulerende investeringsforeninger geninvesterer overskuddet i stedet for at udbetale det som udbytte, mens udbyttebetalende investeringsforeninger udbetaler en del af overskuddet til investorerne i form af udbytte.
Denne type investeringsforening kan være fordelagtig for investorer, der ønsker at opbygge deres investeringsportefølje og potentielt opnå en højere langsigtet vækst. Geninvestering af overskuddet kan resultere i en større vækst i værdien af investeringen over tid, og investorer kan drage fordel af renters rente-effekten.
Akkvisitionsfællesskab
Akkvisitionsfællesskaber er samarbejdsinitiativer, hvor virksomheder eller organisationer arbejder sammen for at opnå fælles mål inden for indkøb, salg, forskning og udvikling. Disse fællesskaber kan skabe konkurrencefordele, styrke virksomhedernes position på markedet og fremme innovation. Denne artikel vil gennemgå forskellige typer af akkvisitionsfællesskaber, etableringsprocessen, fordelene og udfordringerne samt deres rolle i en globaliseret økonomi og fremtidige perspektiver.
Indkøbsfællesskaber – Indkøbsfællesskaber er samarbejdsgrupper, hvor virksomheder går sammen for at opnå bedre priser og vilkår ved fælles indkøb af varer og tjenesteydelser. Dette kan omfatte råvarer, produktionsudstyr, kontorartikler og tjenesteydelser såsom transport og logistik. Gennem samarbejde kan virksomheder opnå stordriftsfordele og reducere omkostningerne.
Salgsfællesskaber – Salgsfællesskaber er grupper af virksomheder, der arbejder sammen for at sælge deres produkter eller tjenester på markedet. Dette kan omfatte fælles markedsføringsindsats, distributionskanaler og kundeservice. Ved at samarbejde kan virksomheder opnå større markedsdækning, styrke deres forhandlingsposition over for kunder og reducere salgsomkostningerne.
Forsknings- og udviklingsfællesskaber – Forsknings- og udviklingsfællesskaber er en form for akkvisitionsfællesskab, hvor virksomheder eller organisationer samarbejder om forskning og udvikling af nye produkter eller teknologier for at opnå fælles innovationsmuligheder og øge deres konkurrenceevne.
Aftalegrundlag og juridiske strukturer – Det er vigtigt at have et solidt aftalegrundlag og en juridisk struktur, når man etablerer et akkvisitionsfællesskab. Dette inkluderer en forretningsplan og strategi samt en afklaring af de juridiske og økonomiske forhold mellem partnerne.
Forretningsplan og strategi – En forretningsplan og strategi er en nødvendig del af etableringen af et akkvisitionsfællesskab. Dette inkluderer en afklaring af målsætninger, forventninger til samarbejdet, roller og ansvar for partnerne samt en plan for implementering og opfølgning.
Stordriftsfordele og økonomiske gevinster – Et akkvisitionsfællesskab kan give stordriftsfordele og økonomiske gevinster ved at reducere omkostninger og øge effektiviteten i forhold til indkøb, salg eller forskning og udvikling.
Adgang til ressourcer og kompetencer – Et akkvisitionsfællesskab giver partnerne mulighed for at få adgang til hinandens ressourcer og kompetencer, hvilket kan styrke deres samlede konkurrenceevne og innovationsmuligheder.
Risikodeling og innovation – Ved at dele risikoen og samarbejde om innovation, kan partnerne i et akkvisitionsfællesskab opnå større sikkerhed og muligheder for at udvikle nye produkter eller teknologier.
Samarbejdsproblemer og konflikthåndtering – Samarbejdsproblemer og konflikter kan opstå i et akkvisitionsfællesskab, og det er vigtigt at have en plan for konflikthåndtering for at sikre en effektiv løsning.
Juridiske og konkurrencemæssige aspekter – Det er vigtigt at overveje juridiske og konkurrencemæssige aspekter i et akkvisitionsfællesskab, herunder beskyttelse af immaterielle rettigheder og overholdelse af konkurrenceregler.
Beskyttelse af immaterielle rettigheder – Det er vigtigt at sikre beskyttelse af immaterielle rettigheder i et akkvisitionsfællesskab, herunder patenter, varemærker og knowhow.
Adgang til internationale markeder – Et akkvisitionsfællesskab kan give partnerne adgang til internationale markeder og mulighed for at udvide deres internationale aktiviteter.
Håndtering af geopolitiske udfordringer – Ved at samarbejde i et akkvisitionsfællesskab, kan partnerne bedre håndtere geopolitiske udfordringer og øge deres konkurrenceevne på verdensplan.
Bæredygtighed og miljømæssige hensyn – Et akkvisitionsfællesskab kan også bidrage til at adressere bæredygtigheds- og miljømæssige hensyn, da partnerne kan samarbejde om at implementere bæredygtige praksisser og løsninger.
Digitalisering og e-handel – Digitalisering og e-handel vil fortsætte med at påvirke akkvisitionsfællesskaber, og det vil blive vigtigere for partnerne at have en strategi for at drage fordel af de nye teknologier og muligheder.
Nye forretningsmodeller og partnerskaber – Nye forretningsmodeller og partnerskaber vil fortsætte med at udvikle sig, og akkvisitionsfællesskaber vil spille en vigtig rolle i denne udvikling.
Regulering og lovgivning – Regulering og lovgivning vil fortsætte med at påvirke akkvisitionsfællesskaber, og det vil være vigtigt for partnerne at være opmærksomme på de juridiske og konkurrencemæssige aspekter af deres samarbejde.
Akkvisitiv arvepagt
Personer kan indsætte en anden person som arving, hvilket ofte anvendes, når der ikke foreligger et gavemotiv. En akkvisitiv arvepagt skal afgives som testamente, jf. arvelovens § 68, stk. 2.
Akkvisitive arvepagter er sjældent forekomne i dansk ret.
Aktie
En aktie er en betegnelse for den andelsret en person kan have i et aktieselskab. En aktie giver - alt efter omstændighederne - ret til udbytte af selskabets overskud samt ret til at stemme på selskabets generalforsamling.
En aktiehandel er handel med aktier. Aktier er andele i virksomheder, og når man køber aktier, køber man rettigheder til at deltage i virksomhedens udvikling og eventuelle overskud.
Aktiehandel kan foregå på to måder. Enten køber man aktierne direkte hos virksomheden eller hos en anden privatperson, eller også køber man aktier gennem en børs. Børsen fungerer som en slags mellemhandler, og dermed sikrer man sig, at man altid kan sælge aktierne igen.
Aktiehandel er en risikabel investering, da aktiekurserne kan svinge meget. Men hvis man formår at købe aktierne til en lav pris og sælge dem igen, når kursen er høj, kan man tjene mange penge på aktiehandel.
Et aktiekurs er det pris, som investorerne sætter på en bestemt aktie. Kursen afhænger af mange ting - herunder selskabets økonomiske vækst, markedets generelle tendenser og politiske forhold.
Når du køber en aktie, betaler du den aktuelle kurs. Hvis du sælger en aktie, får du den aktuelle kurs. Så hvis du køber en aktie til 10 kroner og sælger den senere samme dag til 12 kroner, har du tjent 2 kroner pr. aktie.
Ofte vil du se, at aktiekursen bevæger sig op og ned hver dag. Dette skyldes, at investorerne konstant vurderer, hvor meget værdi de tillægger den pågældende aktie.
Der er mange fordele ved at investere i aktier. For det første er aktier en relativt sikker investering, hvis man vælger at investere i et velkendt og etableret selskab. For det andet giver aktier også mulighed for at tjene gode penge, hvis man investerer i et selskab, der går godt. Endelig er aktier også en fleksibel investering, hvor man kan sælge sine aktier til enhver tid.
Der er også nogle ulemper ved at investere i aktier. For det første er der en vis risiko forbundet med investering i aktier, da aktiekurserne kan svinge meget. For det andet kræver investering i aktier også en vis viden og erfaring, da man skal vælge de rigtige aktier at investere i.
Det er faktisk ret enkelt at købe aktier. Du skal bare finde ud af, hvilken aktie du gerne vil købe, og derefter kontakte en erhvervsdrivende eller en bank for at hjælpe dig med at købe aktien.
Der er dog et par ting, du skal være opmærksom på, inden du køber aktier. For det første skal du have en forståelse for, hvordan aktier fungerer. Du bør også overveje, hvor meget du har råd til at investere, og hvor risikovillig du er. Du bør også sørge for at forstå, hvordan du kan handle aktier, før du kaster dig ud i det.
Når du forstår disse ting, kan du begynde at kigge efter aktier, der interesserer dig. Du kan finde mange oplysninger om aktier online eller i aviser og magasiner. Når du har fundet nogle aktier, du gerne vil købe, kan du kontakte en erhvervsdrivende eller bank for at hjælpe dig med at købe aktierne.
I Danmark og mange andre lande opererer man med inddeling af aktierne. Disse indelinger kaldes aktieklasser. En del aktieselskaber opererer således med A- og B-aktier med forskellige rettigheder. Rettighederne er blandt andet med hensyn til stemmeret på selskabets generalforsamling. Tilsvarende gælder i en række andre lande, der i varierende grad anerkender muligheden for præferenceaktier, som er aktier, der har en fortrinsstilling frem for andre aktier. De kan f.eks. give fortrinsret til udbytte.
Aktiekapital er det samlede beløb, som investorerne har indskudt i et selskab. Dette kan være i form af kontanter eller andre værdier, som selskabet kan bruge til at dække sine omkostninger. Aktiekapitalen er normalt opdelt i aktier, som investorerne kan købe og sælge på markedet.
B-aktier er en type aktie, der giver investorerne adgang til virksomhedens overskud og værditilvækst. Disse aktier er normalt udstedt af store og velkendte virksomheder, og de fleste af dem handles på børsen. B-aktier giver investorerne mulighed for at få en andel i virksomhedens fortjeneste og værditilvækst.
Det er faktisk ret enkelt at købe aktier. Du skal bare finde ud af, hvilken aktie du gerne vil købe, og derefter kontakte en erhvervsdrivende eller en bank for at hjælpe dig med at købe aktien.
Aktieavancebeskatning
Aktieavancebeskatning er den skat, som investorer betaler på deres avancer (gevinster) fra handel med aktier. Det er et centralt element i det danske skattesystem og kan have stor indflydelse på de samlede afkast fra aktieinvesteringer.
Dine aktieavancer bliver beskattet, når du realiserer gevinsten - det vil sige, når du sælger dine aktier. Hvis du holder på dine aktier, bliver gevinsterne ikke beskattet, selvom deres værdi stiger.
I Danmark anvendes et progressivt skattesystem til beskatning af aktiegevinster. Det betyder, at skatteprocenten stiger sammen med gevinstens størrelse. Pr. 2021 er skatteprocenten på aktieavancer op til 55.300 kr. 27%, og for gevinster derover er skatteprocenten 42%. Disse beløbsgrænser justeres årligt af Skattestyrelsen.
Beskatning af aktier i Danmark sker, når avancer fra handel med aktier realiseres. Med andre ord bliver du beskattet af gevinsten, når du sælger dine aktier med fortjeneste. Det er på dette tidspunkt, at aktieavancebeskatningen træder i kraft. Så længe du beholder dine aktier, bliver potentielle urealiserede gevinster ikke beskattet, uanset hvor meget aktiens værdi måtte stige.
For at beregne den skat, du skal betale, skal du trække købsprisen (og eventuelle omkostninger forbundet med købet) fra salgsprisen. Forskellen mellem de to beløb er din avance, som derefter bliver beskattet efter de gældende satser i Danmark.
Det er også vigtigt at bemærke, at hvis du sælger dine aktier med et tab, kan dette tab modregnes i andre aktiegevinster, du måtte have i samme år. Dette kan hjælpe med at reducere den skat, du skal betale.
Ved investering i aktier bør man derfor ikke kun overveje de potentielle afkast men også de skattemæssige konsekvenser ved salg af aktierne. Det kan i nogle tilfælde være en strategisk fordel at holde på aktierne længere for at minimere skattebetalingen eller udnytte skattereglerne optimalt.
Du kan få fradrag for tab på aktier, både når det gælder børsnoterede og unoterede aktier, men måden, det håndteres på, varierer.
For børsnoterede aktier, hvis du har tab, kan dette tab modregnes i gevinster fra andre børsnoterede aktier. Dette betyder, at hvis du har tjent penge på andre børsnoterede aktier, kan du reducere den skattepligtige gevinst med størrelsen af dit tab. Hvis din ægtefælle har en aktiegevinst, kan tabet også modregnes i denne. En vigtig fordel her er, at der ikke er nogen tidsgrænse for, hvornår du kan benytte dette fradrag. Så hvis du ikke har aktiegevinster i det år, du realiserer tabet, kan du udskyde fradraget til fremtidige år, hvor du måske har gevinster.
Når det gælder unoterede aktier, kan tabet fradrages i din aktieindkomst. Dette fradrag håndteres på din årsopgørelse, hvor SKAT automatisk fratrækker tabet i en anden positiv aktieindkomst, hvis du har indberettet tabet. Hvis dit tab er større end din positive aktieindkomst, eller hvis du ikke har nogen positiv aktieindkomst, har du mulighed for at udskyde fradraget til senere år. Denne mulighed har heller ingen tidsbegrænsning. Og ligesom med børsnoterede aktier, kan du også udnytte din ægtefælles positive aktieindkomst til at modregne tabet.
I begge tilfælde er formålet med fradraget at mindske din skattebyrde ved at modregne tab mod gevinster, hvilket resulterer i en lavere samlet skattepligtig indkomst.
Aktieavancebeskatningen kan have en betydelig indvirkning på dine samlede investeringsafkast. Højere beskatning reducerer det effektive afkast, du får fra dine investeringer, hvilket gør det endnu vigtigere at have en strategi for din investeringsportefølje.
Hvis du er en aktiv trader, der køber og sælger aktier hyppigt, kan det være en god idé at konsultere en skatterådgiver for at forstå, hvordan aktieavancebeskatningen kan påvirke dine afkast.
Når du investerer i aktier, er det vigtigt at tage højde for skattemæssige overvejelser. Husk på, at aktieavancebeskatning kun gælder, når du sælger dine aktier og realiserer gevinsten. Hvis du er en langsigtede investor, der holder dine aktier i mange år, kan du potentielt udskyde betalingen af aktieavancebeskatning, indtil du beslutter at sælge dine aktier.
En aktiesparekonto er en særlig type investeringskonto, der er designet til at forenkle beskatningen af gevinster fra aktieinvesteringer for private investorer i Danmark. Med en aktiesparekonto beskattes samtlige gevinster og tab fra aktiehandel samlet én gang om året med en fast skatteprocent, uanset hvornår i løbet af året, du har realiseret gevinster eller tab.
Denne type konto tilbyder en række fordele for investorer. For det første gør den det nemmere at administrere skatter på aktiegevinster, da man ikke skal beregne skat på hver enkelt handel, men i stedet beskattes samlet. Dernæst kan den potentielt tilbyde en lavere beskatning af aktieavancer sammenlignet med den normale aktieavancebeskatning, hvilket kan være finansielt fordelagtigt for investorer.
Som af 2023 er skatteprocenten på aktiesparekontoen fastsat til 17%, hvilket er lavere end de almindelige satser for aktieavancebeskatning. Det gør aktiesparekontoen til et attraktivt valg for mange investorer, da den kan hjælpe med at maksimere afkastet på aktieinvesteringer ved at reducere den skat, der skal betales på gevinster.
Dog er der en grænse for, hvor meget man kan indbetale på en aktiesparekonto, hvilket begrænser den samlede mængde af aktieinvesteringer, der kan opnå den reducerede beskatning. Det er vigtigt at notere, at regler og satser kan ændre sig, og det er derfor altid en god idé at tjekke de aktuelle vilkår og satser før man opretter en aktiesparekonto.
Aktiebrev
Et aktiebrev er et bevis for ejerskab i et aktieselskab.
Aktiebrev er et dokument, der udstedes af en virksomhed til sine aktionærer. Det indeholder oplysninger om virksomhedens aktiviteter, finansielle resultater og andre forhold, der kan være af interesse for aktionærerne. Aktiebrevet kan også indeholde en ledelseserklæring, der beskriver virksomhedens strategi og mål. Brevet er et vigtigt redskab til at holde aktionærerne opdateret om virksomhedens aktiviteter og fremskridt.
Et aktiebrev er et værdipapir, som før oprettelsen af VP-kontoen i VP Securities, var beviset på ejerretten til en eller flere aktier. De fysiske aktier er nu erstattet af elektroniske registreringer i VP Securities (værdipapircentralen).
Et selskab kan vælge at udstede aktier i forskellige aktieklasser. Selskabet kan dog også vælge at udstede én slags aktie. Aktierne kan give aktionæren forskellig stemmeret fra andre aktier, men også forskellig ret til udbytte.
Man kaldes disse aktieklasser for A-aktier og B-aktier. A-aktier har typisk en større betydning, når der skal stemmes. Det vil sige, at man får større medbestemmelse med sine A-aktier. B-aktier har på den anden side typisk forlods ret til udbytte.
Brevet er et vigtigt dokument, som bruges til at registrere ejerskab af aktier i et selskab. Det er et skriftligt dokument, der bruges til at bekræfte, at en person eller virksomhed ejer aktier i et selskab. Dette dokument er meget vigtigt, da det bruges til at bekræfte ejerskab af aktier og forhindre uautoriseret handel med aktier.
En aktie er en andel af ejerskabet i et aktieselskab.
Aktiebreve fungerer som et værdipapir som før i tiden var bevis på ejerretten til en eller flere aktier. I dag registreres aktierne elektronisk i Værdipapircentralen.
Aktieindkomst
Begrebet aktieindkomst kaldes også undertiden for kapitalindkomst. Denne type af indkomst adskiller sig fra almindelig lønindkomst og dækker over kursgevinster og -avancer, udbytter og andet provenue, som kommer fra ejerskab af kapitalandele, dvs. anparter og aktier. Aktieindkomst reguleres særskilt i forhold til personbeskatning.
Aktieindkomst omfatter altså de penge, som man tjener på at eje aktier. Det kan både være kursgevinster og udbytter, som man får udbetalt direkte fra selskabet. Aktieindkomst er en skattepligtig indkomst, og derfor skal man være opmærksom på, at man skal betale skat af denne type indkomst.
Det er dog ikke alle, der ved, hvad aktieindkomst er, og hvordan denne type indkomst skal beskattes. Mange tror fejlagtigt, at aktieindkomst er den samme som almindelig lønindkomst, og at denne type indkomst derfor ikke skal beskattes særskilt. Dette er dog ikke tilfældet, og derfor er det vigtigt, at man sætter sig godt ind i, hvordan aktieindkomst beskattes, inden man investerer i aktier.
Der findes to hovedtyper af aktieindkomst, der beskattes forskelligt. Disse to typer af aktieindkomst er kapitalgevinster og udbytte.
Kapitalgevinst er den gevinst, man har opnået, når man har solgt en aktie til en højere pris, end den pris, man købte aktien til. Kapitalgevinst beskattes særskilt, og der er derfor ikke fradrag for kapitalgevinster.
Udbytte er den anden type aktieindkomst, og udbytte er den del af selskabets overskud, som udloddes til aktieholderne. Udbytte beskattes ikke særskilt, men der er fradrag for udbytte.
Aktieindkomst beregnes først og fremmest ud fra den kursgevinst, man har opnået på sine aktier. Kursgevinsten beregnes ved at trække købskursen fra salgsprisen.
Derudover kan man få aktieindkomst fra udbytte. Udbytte er det beløb, som aktieejerne får udbetalt af selskabet hvert år. Udbyttet udgøres af selskabets overskud, og det udbetales normalt i forbindelse med selskabets årsregnskab.
Aktieindkomst kan også opnås gennem aktieoptionsprogrammer. Aktieoptionsprogrammer giver aktieejerne mulighed for at købe aktier til en fastsat pris (kaldet "strike price"), selv om aktiekursen er steget.
Aktieindkomst adskiller sig fra almindelig lønindkomst ved, at aktieindkomst ikke er en fast indkomst.
Aktieindkomst kan variere meget fra måned til måned, og derfor kan det være svært at budgettere for aktieindkomst.
Derudover er aktieindkomst ikke beskattet på samme måde som lønindkomst.
Kapitalgevinster beskattes særskilt, og udbytte beskattes ikke så højt som lønindkomst.
Kapitalgevinster beskattes særskilt fra almindelig lønindkomst, og der er derfor særlige regler for, hvordan kapitalgevinster skal beskattes. Udbytte beskattes derimod som almindelig lønindkomst, og der gælder derfor de almindelige skatteregler for udbytte.
Aktieklasser
Der findes forskellige typer af aktier. Når du køber dem hos en virksomhed, vil de typisk være opdelt i 2 klassificeringer – A og B. Inddeling i aktieklasser betegner fravigelse fra hovedreglen om, at alle aktier i et aktieselskab har lige ret. Som oftest tildeles A-aktierne en ret til forlods udbytte og højere stemmevægt på selskabets generalforsamling. De kaldes derfor præferenceaktier, hvorimod B-aktier vil betegnes som ordinære aktier.
Eksempel: De mest almindelige aktieklasser er A-aktier og B-aktier. F.eks. kan A-aktier på generalforsamlinger være tildelt større stemmeandel end B-aktier. C-aktier er ofte præferenceaktier. Det betyder at aktierne forlods har ret til et udbytte frem for andre aktieklasser.
Indenfor dansk ret gælder det, at alle aktier (fsv. også anparter) har lige ret. Denne hovedregel kaldes for lighedsprincippet. Aktieklasser fraviger denne hovedregel ved at inddele kapitalandelene i et selskab i flere klasser, hvoraf særskilte rettigheder tilskrives de forskellige klasser.
De fleste selskaber inddeler deres kapital i aktieklasser, hvor de særskilte rettigheder kaldes for fordelingen af udbytte. A-aktierne har ofte en forlods adgang til udbyttet. Dette betyder, at aktieholderne har en fordel, når selskabet udbetaler udbytte. De får udbyttet, før aktionærerne i andre aktieklasser.
Derudover har aktieholderne i A-aktierne en højere stemmevægt på generalforsamlingen. Disse fordele giver A-aktierne en højere værdi.
A-aktierne har altså fordele i forhold til udbytte og stemmerettigheder, hvilket gør dem til en mere attraktiv investering.
En ulempe ved A-aktier er, at de er dyrere end B-aktier. Dette skyldes de fordele, som A-aktierne har. Derudover er der også en større risiko forbundet med A-aktier. Hvis selskabet går konkurs, vil aktieholderne i A-aktierne være sidst i køen til at få deres penge igen.
A-aktierne er altså dyrere og har en større risiko forbundet med sig.
Nogle virksomheder, særligt de store, udsteder aktier i forskellige aktieklasser. Med en A-aktie vil man typisk få stemmeret, når virksomheden f.eks. holder generalforsamlinger. Det vil man typisk ikke have ret til, hvis man ejer en B-aktie.
Der findes ikke en 100 procent klar og retlig definition af hhv. A og B-aktier. Dog kan man sige at når man snakker A- og B-aktier, er det typisk forbundet med stemmerettigheder til hver aktie. Her har A aktier typisk flere stemmerettigheder and B aktier.
Denne type aktier er typisk den aktieklasse, hvor der bliver udstedt flest aktier. Ved A-aktier er man oftest berettiget til at få en del af det overskud/udbytte, som virksomheden udbyder.
Aktieklasser er grupper af aktier. Aktierne i samme aktieklasse har samme rettigheder vedrørende f.eks. stemmekraft. De mest almindelige aktieklasser er benævnt A-aktier og B-aktier.
Aktieombytning
Anvendes ved køb og salg af virksomheder, hvor en kapitalejer i ét (det erhvervede) selskab afstår sine andele mod vederlag i form af andele i det andet (det erhvervende) selskab.
Aktiesplit
Et aktiesplit er en opdeling af eksisterende aktier, således at der opstår flere aktier og at deres pålydende værdi derved bliver nedskrevet. Et selskab kan splitte sine enkelte aktier i mindre dele i et bestemt splitforhold. Annoncerer et selskab f.eks. et split på 1:5, så vil du få 5 nye aktier for hver aktie, som du ejer. Kurset vil i dette tilfælde falde til 1/5 af den tidligere kurs.
Et aktiesplit finder ofte sted for, at et selskab kan øge likviditeten i aktien. Det kan gøre den mere attraktiv for flere investorer, der måske ikke har kunnet været med i de højere prislag. Det betyder også at splittet af aktier også kan medføre, at selskabets markedsværdi øges, fordi det højere antal aktier til en lavere pris, vil øge efterspørgslen på aktien.
De mest hyppige aktiesplits er 1:2, 2:3 og 1:3. En nem måde at bestemme den nye aktiekurs på er, at dividere den forrige aktiekurs med splitværdien.
Eksempel
For eksempel kan en aktie splittes i ti, så aktiens pålydende værdi bliver en tiendedel af den oprindelige værdi, og aktionærerne får ti gange så mange aktier.
I princippet kan man splitte en aktie så mange gange man vil. For at illustrere dette, splittede tech-giganten Microsoft sine aktier ni gange mellem 1987–2003.
Dog skal man være opmærksom på at aktiesplit involverer en del papirarbejde og bureaukrati. Derfor vil selskaber højst sandsynligt kun splitte deres aktier, når de føler, at det er en god og rettidig beslutning for deres forretning.
Et aktiesplit er, når en børshandlet virksomhed øger antallet af udestående aktier. En aktie bliver splittet i flere dele.
Ofte kan splittet på kort sigt se frem til en kursstigning grundet et større fokus på aktien og derved højere efterspørgsel.
Et omvendt split virker ved at samle flere aktier til en aktie. Hvis du ejer fem aktier, og virksomheden annoncerer et 5:1 omvendt aktiesplit, bliver dine fem aktier altså til en aktie.
Aktietegning
Ved aktietegning forstås en aftale om køb af nystiftede aktier. Nye aktier stiftes ved emission. Tegning sker til en på forhånd aftalt kurs.
Aktieudbytte
Det af et selskabs overskud, der udbetales til selskabets ejere, kaldes for udbytte. I en skatteretlig kontekst kaldes alle former for udbetalinger til ejerkredsen af et selskab for aktieudbytte. Hvis et aktieudbytte er udbetalt på anden vis end som regulært aktieudbytte, kaldes dette for maskeret udbytte.
Aktindsigt
Aktindsigt har almindeligvis 3 forskellige juridiske betydninger.
At få aktindsigt betyder at have adgang til at se dokumenter, der er en del af sagsbehandlingen hos en offentlig myndighed. Du kan normalt få aktindsigt ved at få udleveret kopier af dokumenterne. Aktindsigt kan gives i henhold til offentlighedsloven eller forvaltningsloven, og det giver dig mulighed for at få indsigt i relevante informationer og dokumentation fra offentlige myndigheder.
Aktionær
En aktionær er en kapitalejer i et aktieselskab. Betegnelsen bruges undertiden også om anpartshavere i anpartsselskaber.
En aktionær eller ejer af en virksomhed er den person, der ejer aktierne i virksomheden. Alle virksomheder har forskellige aktionærer, og der er ikke nogen bestemt type person, der er aktionær. Nogle virksomheder har mange aktionærer, mens andre kun har få. De fleste virksomheder har både store og små aktionærer.
Aktionærerne ejer virksomheden, og de har derfor en afgørende rolle i virksomheden. De bestemmer, hvordan virksomheden skal drives, og de har også indflydelse på, hvilke beslutninger der tages.
Aktionærerne er også med til at bestemme, hvem der skal være direktør for virksomheden.
En aktionærs rolle i en virksomhed er at eje aktierne i selskabet. De fleste aktionærer er investorer, der ønsker at tjene penge på deres investering ved at sælge deres aktier til en højere pris, når virksomheden går godt. Aktionærer har også retten til at stemme på bestyrelsen og generalforsamlingen.
Aktionærerne har flere rettigheder, herunder at få adgang til virksomhedens årsregnskab, at deltage og stemme på virksomhedens generalforsamling, og at kræve udbytte.
Aktionærerne har også ret til at kræve virksomheden opløst, hvis de mener, at det er i virksomhedens bedste interesse.
Der er mange fordele ved at være aktionær. Du får mulighed for at investere i virksomheder, som du tror på, og du får mulighed for at tjene gode penge, hvis virksomhederne går godt.
Det er dog også vigtigt at huske på, at der er nogle ulemper ved at være aktionær. Du risikerer for eksempel, at du mister pengene, hvis virksomhederne ikke går så godt, som du havde håbet.
Det er derfor vigtigt, at du tager et par ting i betragtning, før du beslutter dig for at investere i aktier. Du skal overveje, hvor meget du har råd til at investere, og du skal have klarhed over, hvilken risiko du er villig til at tage.
Aktionærfordele er fordele, som accionærerne har i virksomheden. Disse fordele kan være økonomiske, politiske eller andre former for fordele. Af virksomheder med aktionærfordele, kan bl.a. nævnes:
Aktionærlån
Et selskab kan yde lån eller anden finansiering til moderselskaber, kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.v., jf. Selskabslovens § 210.
Lånet skal dog stilles under særlige betingelser, herunder bl.a.:
Opfylder lånet ikke ovenstående betingelser, vil der være tale om et ulovligt aktionærlån.
B-aktie
En b-aktie betegner en aktie i et selskab med forskellige aktieklasser. En b-aktie har i forhold til en a-aktie typisk begrænset stemmeret. Denne forskel kan bl.a. ses ved en generalforsamling og en evt. afstemning, hvor a-aktien vil have betydeligt mere magt i forhold til en b-aktie.
Back-to-back princippet
Back-to-back princippet er et retsprincip, der indebærer, at en aftale mellem en leverandører og en leveringsmodtager tillige gælder for underleverandører.
Backletter
Backletter betegner det man på engelsk kalder et letter of indemnity. Et letter of indemnity er et subsidiært eller supplerende aftaledokument, der sikrer, at en række forpligtelser overholdes mellem to parter. Et sådant dokument er typisk udstedt af en tredjepartsorganistaion, der indvilliger i at betale økonomisk erstatning, hvis en af parterne forsømmer deres forpligtelser over for hinanden.
En backletter kan typisk indeholde følgende:
En backletter er altså ikke det samme som en garanti, men kan til gengæld give sikkerhed for, at der er økonomisk dækning, hvis en af parterne ikke overholder sine forpligtelser.
Tredjepartsorganisationen kan være en virksomhed, der leverer en service eller et produkt til den ene af parterne, og det kan derfor være nødvendigt at have en backletter for at sikre, at de leverede ydelser bliver betalt.
En backletter kan også være en forudsætning for at få et lån hos en bank.
En backletter kan have flere formål, og der er derfor ikke én fast definition på, hvornår den skal bruges.
Det er dog altid en god idé at konsultere en advokat, inden man underskriver et backletter, så man er sikker på, at man ved, hvad man har forpligtet sig til.
Et backletter kan udstedes på flere måder, men den mest almindelige er, at der udarbejdes en kontrakt mellem to parter.
Denne kontrakt indeholder en klausul om, at hvis den ene part ikke overholder sine forpligtelser, så vil den anden part have ret til at inddrive det, der står i kontrakten, via et backletter.
Et backletter kan også udstedes af en tredjepart, f.eks. en bank, hvis den ene af parterne ikke overholder sine forpligtelser.
Forskellen mellem et backletter og en garanti er, at et backletter er et subsidiært eller supplerende aftaledokument, der sikrer økonomisk erstatning, hvis en af parterne forsømmer deres forpligtelser, mens en garanti er en formel løfte fra en part om at stå inde for en anden parts forpligtelser, som kan indebære økonomisk, juridisk eller teknisk ansvar.
En backletter beskytter parterne i en aftale ved at sikre, at der er økonomisk dækning, hvis en af parterne ikke overholder sine forpligtelser. Denne økonomiske dækning kommer typisk fra en tredjepartsorganisation, der indvilliger i at betale erstatning i sådanne tilfælde.
Et backletter kan ændres eller annulleres, hvis alle involverede parter, inklusive tredjepartsorganisationen, er enige om ændringerne eller annulleringen. Det er vigtigt at sikre, at eventuelle ændringer eller annulleringer er dokumenteret skriftligt og underskrevet af alle parter for at undgå fremtidige tvister.
Bagatelregel
En bagatelregel betegner i konkurrenceretten det man kalder de minimis regler, der har til formål at fritage visse konkurrencebegrænsninger fra det ellers gældende forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Hensigten bag dette er, at de deltagende virksomheder kan have en så svag markedsposition, at der ikke foreligger mærkbar påvirkning af konkurrencen. Visse konkurrencebegrænsninger anses dog for at være mere alvorlige. Bagatelreglens hjemmel kan findes i konkurrencelovens § 7 samt i EU-kommisionens bagatelmeddelelse.
Bailee clause
En bailee clause er et vigtigt instrument inden for vareforsikring, som sikrer at fragtføreren eller enhver anden person, der håndterer varerne, ikke kan fraskrive sig ansvaret for eventuelle tab eller skader. I praksis betyder det, at hvis en vare bliver beskadiget under transport, kan den forsikringstagende ikke blot acceptere fragtførerens ansvarsfraskrivelse, men skal tage de nødvendige skridt for at gøre fragtføreren ansvarlig.
Når varer transporteres, kan mange uforudsete situationer opstå - fra uheld på vejen til skader under lastning og aflastning. For at beskytte både afsender og modtager af varerne, oprettes vareforsikringer. Men disse forsikringer ville være ineffektive, hvis fragtførere og andre, der håndterer varerne, nemt kunne fraskrive sig ansvaret. Det er her, bailee clause kommer ind i billedet.
Med en bailee clause i forsikringsaftalen har den sikrede pligt til at træffe alle nødvendige skridt for at hindre, at fragtføreren kan fraskrive sig sit ansvar. Det betyder, at hvis der opstår en situation, hvor varen beskadiges eller går tabt under transport, og fragtføreren forsøger at undgå ansvar ved at henvise til sine egne vilkår eller anden ansvarsfraskrivelse, vil den sikrede være forpligtet til at udfordre dette og søge kompensation.
For mange virksomheder, der regelmæssigt sender eller modtager varer, er en bailee clause essentiel for at beskytte deres interesser. Denne klausul sikrer, at de kan have tillid til transportprocessen, idet de ved, at fragtførerne ikke let kan unddrage sig ansvar. I sidste ende giver det en ekstra sikkerhedsmargen og beskyttelse mod uforudsete økonomiske tab.
Baisse
Baisse er et ord, mange investorer frygter. Det refererer til et kursfald på aktie- eller varemarkederne. Dette fænomen kan påvirke hele økonomier, sektorer eller specifikke virksomheder. Mens nogle baisseperioder kan være kortvarige, kan andre strække sig over længere tid, hvilket kan skabe økonomisk usikkerhed og påvirke investorernes tillid.
Der er mange faktorer, der kan udløse en baisse. Det kan være alt fra makroøkonomiske begivenheder, som økonomiske recessioner eller politisk ustabilitet, til micro-hændelser som dårlige regnskaber fra en stor virksomhed. Uanset årsagen kan effekten mærkes vidt og bredt, fra store institutionelle investorer til almindelige forbrugere, der ser værdien af deres investeringer falde.
Selvom en baisse kan være skræmmende, er det vigtigt at huske, at markederne er cykliske. Efter hver nedgang kommer typisk en opgang. For investorer kan det faktisk præsentere købsmuligheder, da mange aktier og varer kan blive undervurderede. Derfor er det essentielt at holde hovedet koldt, undgå paniksalg og måske endda overveje at diversificere sin portefølje yderligere.
For virksomheder kan en baisse betyde strammere budgetter og behovet for at tilpasse forretningsstrategier. Det er en tid, hvor ledelsen virkelig bliver sat på prøve, men også en periode, hvor virksomheder kan vise deres tilpasningsevne og robusthed.
Det er uden tvivl en udfordrende tid, men med den rette viden og forberedelse kan både virksomheder og enkeltpersoner navigere gennem disse perioder og måske endda komme stærkere ud på den anden side.
Bankbog
En bankbog er et historisk redskab, der blev brugt til at føre regnskab over ind- og udbetalinger på en bankkonto. I bankbogen blev hver transaktion omhyggeligt noteret, hvilket gav ejeren et klart overblik over kontoens saldo og aktiviteter. En bankbog fungerede derfor også som et gældsbrev, idet det var et bevis for kontoens indestående og ejerens krav på banken.
En fysisk bankbog fungerede som en manuel oversigt over en persons økonomi. Hver gang en person lavede en indbetaling eller en udbetaling, blev beløbet noteret i bankbogen. Dette gav en øjeblikkelig opdatering af saldoen, som personen kunne bruge til at holde styr på sin økonomi.
For mange mennesker fungerede bankbogen som en slags dagbog over deres finansielle liv. De kunne se, hvor meget de havde sparet op, hvad de havde brugt penge på, og hvordan deres økonomi havde ændret sig over tid. Det var også en måde at holde styr på deres økonomiske forpligtelser, som de skulle betale tilbage til banken.
I dag er den traditionelle bankbog for det meste erstattet af digitale systemer, der automatisk sporer og opdaterer transaktioner. Dette har gjort det meget nemmere og hurtigere at holde styr på vores økonomi, men det har også betydet, at den håndgribelige forbindelse til vores penge, som bankbogen gav, er gået tabt.
Selvom den fysiske bankbog måske er forsvundet fra de fleste menneskers liv, lever dens ånd videre i de digitale banktjenester, vi bruger i dag. Ligesom bankbogen giver disse tjenester os et overblik over vores økonomi, og hjælper os med at planlægge og styre vores penge på en ansvarlig måde. Så selvom teknologien har ændret sig, er formålet med at holde styr på vores økonomi stadig det samme.
Barter-aftale
En barter-aftale betegner en aftale om udveksling af ydelser, men hvor der ikke indgår penge-ydelser. Barterhandler har eksisteret i århundrede, hvor der altså er tale om en aftale, hvor der udveksles tjenesteydelser og lign uden kontant betaling. Det kan være en byttehandel mellem to virksomheder. I stedet for at betale hinanden for udført arbejde bytter de ydelser, der har samme værdi.
''Barter deals'' indgås af mange forskellige mennesker og virksomheder på alle niveauer.
Det smarte ved byttehandlen er, i modsætning til kontante handler, at varen/ydelsen der byttes med, normalt vil have en større værdi, for den der får den, end den der afleverer den. Dermed er fortjenesten til forskel. Det gælder begge veje – for begge parters varer der byttes og dermed en bedre aftale for begge parter.
Mange gange gennemføres byttehandler mellem privatpersoner og virksomheder. Der er i sig selv intet ulovligt i byttehandler, såfremt de registreres i regnskaberne hos begge parter på den rigtige måde.
Hvis man udveksler goder eller services uden brug af penge, er der tale om en barter-aftale.
Det kan f.eks. være en gulvlægger lægger gulv for en bekendt, som er taglægger. Herefter lægger taglæggeren tag på vennens hus, som betaling for gulvet.
Barter-aftale kan også benyttes i sammensætningen af et sponsorat. På den måde bevæger sponsoratet sig mere over mod et mere strategisk partnerskab.
Battle of forms
Battle of forms betegner en tvist, hvor aftaleparterne til et kontraktforhold sender modstridende vilkår frem og tilbage til hinanden, herunder særligt i tilfælde, hvor hver part henholder sig til egne standardvilkår frem for den andens. I dette tilfælde er der tale om en vurdering af, hvilke standardbetingelser, der gælder, da modstridende standardvilkår ikke kan eksistere samtidigt. Afklares denne situation ikke indbyrdes mellem parterne, vil det som udgangspunkt være de vilkår, der er fremsendt senest uden at være bestridt af den anden part, der gælder.
Bear market
Bear market er et økonomisk begreb, der betegner et faldende marked i form af kursfald og er en modsætning til bull market. Begge udtryk dækker over stemningen og bevægelserne på aktiemarkedet. Ofte defineres bear market som et fundamentalt drevet fald i markedet på 20 % eller mere over en længere periode. De kendte eksempler er finanskrisen fra 2008, eller det børskrak der medførte til ''Den store Depression'' i 1929. Betegnelsen anvendes især på værdipapirer- og råvaremarkederne.
Bull-market beskriver i modsætning heraf en periode med kursstigninger på mindst 20 procent, siden seneste bund på aktiemarkedet, som historisk set varer længere. Det betyder at stigende aktiekurse typisk er normaltilstanden, hvor der sker afbrydelser af korrektioner og bear-markedet.
Denne type market opstår normalt i perioder med økonomisk usikkerhed, hvor investorerne søger at sikre deres formue. De sælger aktier og andre værdipapirer, hvilket får kurserne til at falde. Et bear market kan også opstå, hvis der er en generel mistillid til markedet. I sjældne tilfælde dette market, når en stor og forudset negativ økonomisk hændelse sender økonomien ind i en recession.
Det kan være svært at vide, om dette market er på vej. Men der er nogle tegn og indikatorer, man kan holde øje med:
Der er ikke én fælles definition af, hvornår et bear market begynder. Men mange investorer anser et fald på 20 procent eller mere fra toppen af markedet som denne type market.
Markedet kan vare flere måneder eller år. I nogle tilfælde kan kurserne falde i flere år i træk. Det er svært at sige, hvor længe et det vil vare. Men man kan se på historien for at få et fingerpeg.
For eksempel varede den seneste store periode (2000-2002) omkring to år efterfulgt af finanskrisen. Dette market begyndte, da dotcom-boblen bristede. Kurserne faldt i løbet af få måneder, og markedet nåede bunden i 2002.
Det er meget forskelligt, hvordan man reagerer på et bear market. Nogle investorer vælger at sælge deres aktier og lade pengene stå på siden, indtil markedet vender igen. Andre investorer vælger at købe mere aktier, når kurserne falder, fordi de tror, at markedet vil stige igen. Hvad man gør, afhænger af ens egne investeringsmål og risikovillighed.
Der er naturligvis en risiko forbundet med at investere i et bear market. Kurserne kan fortsætte med at falde, og man kan miste penge, da priserne har en nedadgående tendens. Derfor er det vigtigt at tænke over, hvor meget risiko man er villig til at tage, inden man investerer. Hvis man er villig til at tage en høj risiko, kan man forvente at få en højere afkast, da der er mulighed for at købe billigt ind. Dog er der også en større chance for, at man mister penge.
Det er ikke sådan, at der ikke er nogen investeringer, der kan gøre det godt i et bear market. Faktisk er der mange investeringer, der kan gøre det godt, selvom kurserne generelt falder. Nogle af de bedste investeringer i i denne periode kan faktisk være aktier i selskaber, der producerer fornybar energi, og som derfor ikke er afhængige af oliepriserne.
I nogle tilfælde kan investoren sige at vedkommende er 'bearish på en aktie. Det betyder at vedkommende tror den vil falde. Omvendt betyder bullish på en aktie, at vedkommende tror på, at den vil stige.
Der er mange, der tror, at et bear market kan forårsage en recession. Men dette er ikke nødvendigvis tilfældet. En recession kan faktisk komme før, hvis der for eksempel er et markedssammenbrud. Men et dette market kan også komme, selvom der ikke er en recession. Dette er dog sjældent tilfældet.
Dette market opstår normalt i perioder med økonomisk usikkerhed, hvor investorerne søger at sikre deres formue. De sælger aktier og andre værdipapirer, hvilket får kurserne til at falde. Dette market kan også opstå, hvis der er en generel mistillid til markedet.
Der er ikke én fælles definition af, hvornår denne type marked begynder. Men mange investorer anser et fald på 20 procent eller mere fra toppen af markedet som et bear market. Er der tale om et fald på 10 %, kaldes det en korrektion. Et eksempel herpå kunne være finanskrisen i 2008 og i 1929.
Der er mange, der tror, at et bear market kan forårsage en recession. Men dette er ikke nødvendigvis tilfældet. En recession kan faktisk komme før, hvis der for eksempel er et markedssammenbrud. Dette market kan også komme, selvom der ikke er en recession - dette er dog sjældent tilfældet.
Bearbejdelse
Bearbejdelse er et ophavsretligt begreb, der betegner en handling eller en omarbejdning af et værk, som giver den pågældende ophavsret til væreket i dens omarbejdede (modificeret) version, dog uden at give ret til at råde over værket i strid med selv ophavsretten til det oprindelige værk, jf. Ophavsretslovens § 4. Dette ses typisk i oversættelse af bøger, modifikationer af edb-programmer mv.
Beføjelse
Beføjelse er et bredt juridisk begreb, der for en person betegner en adgang til at gøre en ret gældende, eksempelvis ved retlige dispositioner eller faktisk råden over rettens genstand. Såfremt der er tale om en person, der har materiel ret, er der tale om bemyndigelse.
Begrundet udtalelse
En begrundet udtalelse betegner i EU retten en skrivelse fra EU-Kommissionen til en medlemsstat, der skal angive de klagepunkter, som Kommissionen vil fremsætte i en traktatbrudssag.
Begrænset rettighed
En begrænset rettighed er en rettighed, der giver den berettigede adgang til at råde over et bestemt gode på en bestemt måde. Begrænsede rettigheder omfatter bl.a. brugsrettigheder, servitutter, grundbyrder og panterettigheder.
En begrænset rettighed er altså en rettighed til at bruge et bestemt gode på en bestemt måde. For eksempel kan der være en begrænset rettighed til at anvende et bestemt areal til parkering, eller til at færdes gennem et bestemt område.
Begrænsede rettigheder kan være knyttet til fast ejendom, som f.eks. bygninger og grunde, men også til andre ting, f.eks. veje og stier. De fleste begrænsede rettigheder er indskrevet i tingbogen for den pågældende ejendom.
En begrænset rettighed opstår, når der indgås en aftale mellem to parter, hvor den ene part (rettighedshaveren) får en rettighed til at bruge en anden parts (rettighedsgrundlæggende) ejendom på en bestemt måde. Aftalen kan være indskrevet i tingbogen for den pågældende ejendom, eller den kan være udtrykt mundtligt.
En begrænset rettighed kan også opstå, når der er tale om offentlige rettigheder, f.eks. en rettighed til at færdes på en offentlig sti.
Formålet med en begrænset rettighed er at give rettighedshaveren en mulighed for at bruge en anden parts ejendom på en bestemt måde, f.eks. ved at give rettighedshaveren en ret til at anlægge en vej på grundlæggendes ejendom.
En begrænset rettighed kan også have til formål at beskytte rettighedshaverens interesser i grundlæggende ejendom. F.eks. kan en begrænset rettighed give rettighedshaveren eneret til at bruge en fælles vej eller have adgang til grundlæggende ejendom.
En begrænset rettighed kan også være til gavn for grundlæggende eller til fordel for tredjemand. F.eks. kan en begrænset rettighed give grundlæggende eneret til at bruge en fælles have eller gøre det muligt for tredjemand at etablere en virksomhed på grundlæggende.
Der findes mange forskellige typer begrænsede rettigheder, men de fleste kan inddeles i følgende hovedgrupper:
En begrænset rettighed kan blive overført sammen med ejendommen, hvis den er indskrevet i tingbogen for ejendommen. Hvis der ikke er nogen tingbog for ejendommen, kan rettigheden overføres ved skriftlig aftale mellem de parter, der har rettigheden.
En begrænset rettighed kan også blive overført adskilt fra ejendommen. Dette kræver, at der er indgået en skriftlig aftale mellem de parter, der har rettigheden.
Den berettigede har ret til at bruge den pågældende ejendom til det formål, der er fastsat i tingbogen eller den skriftlige aftale. Den berettigede har også ret til at overføre retten til andre eller sælge retten.
En begrænset rettighed bortfalder normalt, når den ikke bliver brugt i en periode på fem år. Dog kan der være undtagelser fra denne regel, så det anbefales altid at tjekke med en juridisk ekspert, før man konkluderer, at en begrænset rettighed er bortfaldet.
Begrænset skattepligt
Begrænset skattepligt benyttes, når der er tale om personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter Kildeskattelovens § 1, men som er begrænset skattepligtige af en række indkomstarter. Begrænset skattepligt benyttes for personer, der ikke bor eller opholder sig i landet, men stadig modtager indkomst fra kilder i landet.
Begrænset skattepligt forekommer, når en person bosat i udlandet optjener indkomst ved arbejde udført i Danmark. De følgende indkomsttyper er omfattet af reglerne:
Som begrænset skattepligtig har du mulighed for følgende fradrag:
Hvis du opholder dig i Danmark i mindst seks måneder, men ikke har bopæl der, bliver du omfattet af fuld skattepligt. Det betyder, at det ikke kun er dine danske indkomster, som skal beskattes i Danmark. Det vil derimod som udgangspunkt være alle dine indkomster på samme måde, som hvis du havde permanent bopæl i Danmark.
Har du bopæl i udlandet, men optjener 75 % eller mere af dine samlede indtægter i Danmark, har du mulighed for at blive omfattet af grænsegængerreglerne. Grænsegængerreglerne har den fordel, at du kan trække flere udgifter fra i den danske indkomst ud over de udgifter, der har relation til indkomsten. Du kan således også fratrække andre personlige og familiære udgifter såsom:
Når en person ophører med at være skattepligtig i Danmark, vil dette ofte være som følge af, at vedkommende flytter sin bopæl til et andet land eller afbryder alle væsentlige og personlige bånd til Danmark. Dette kan være en kompleks proces, idet det ikke kun er selve flytningen, men også en række andre faktorer, der spiller ind i vurderingen af skattepligten. Når skattepligten ophører, stopper personens forpligtelse til at betale skat af indkomst i Danmark, medmindre vedkommende stadig modtager indkomst fra danske kilder og dermed falder ind under reglerne for begrænset skattepligt.
Ved ophør af skattepligt skal man være opmærksom på en række forhold. Dette inkluderer blandt andet afvikling af skattemæssige forpligtelser og rettigheder i Danmark, overvejelser omkring eventuelle ejendomme eller investeringer i landet, og hvordan disse påvirkes af skifte i skattepligtstatus. Der kan også være internationale skatteaftaler, som kan have indflydelse på beskatningen efter ophør af skattepligt. Derfor anbefales det at søge professionel vejledning ved ophør af skattepligt for at sikre, at alle skattemæssige forpligtelser er korrekt håndteret.
Når du bor i udlandet, men arbejder i Danmark, så er du som udgangspunkt omfattet af begrænset skattepligtig. Det betyder at du skal betale skat af din lønindkomst her i landet. Dog kan du også trække udgifter fra, som vedrører din danske løn. Det vil være poster som f.eks. kørselsfradrag, rejseudgifter, fagforening og a-kasse.
Du har fuld skattepligt i Danmark, når du har helårsbolig i landet. I så fald skal du oplyse hele din indkomst og betale skat af den, selvom den kommer fra udenlandsk arbejde.
Man har en begrænset skattepligt i Danmark, hvis du ikke har bolig i landet, men stadig har indtægter herfra. I dette tilfælde skal du betale skat af disse, men ikke af lønnen fra dit arbejde i udlandet.
Begrænset udbud
Et begrænset udbud giver mulighed foretage prækvalifikation af budgiverne ved at opfordre et begrænset antal leverandører til at byde på opgaven. Begrænset udbud kan sammenlignet med et offentligt udbud give udbyderen færre tilbud at vurdere, men kan til gengæld også forlænge udbudsprocessen.
Udbud af offentlige kontrakter
Et begrænset udbud er en metode, hvor en ordregiver kan forbeholde muligheden for at modtage tilbud fra kun et begrænset antal virksomheder. Disse virksomheder skal først ansøge om prækvalifikation og udvælges derefter ud fra objektive kriterier som erfaring og kapacitet. Dette sikrer en mere nøje udvælgelse af tilbudsgivere i henhold til ordregiverens behov.
Fra den 1. juli 2022 kræves det, at alle offentlige indkøbsordregivere annoncerer deres køb af varer og tjenesteydelser via www.udbud.dk, hvis indkøbet beløber sig til mindst 100.000 kr. eksklusive moms og har en tydelig grænseoverskridende interesse i henhold til udbudslovens afsnit IV om offentlige indkøb under tærskelværdierne.
En opgave skal normalt i EU-udbud, hvis den involverer regionale, kommunale og offentligretlige organer, og kontraktsummen er over 1.558.409 kr. eller 596.520 kr. for en delydelse. Disse beløbsgrænser, kendt som tærskelværdier, opdateres løbende. Sådanne udbudsprocedurer sikrer fair konkurrence og gennemsigtighed i indkøbsprocessen.
Begunstiget
En begunstiget er eksempelvis i forsikringsretten den, der af forsikringstageren er indsat - enten genkaldeligt eller uigenkaldeligt - i policen med ret til at få udbetalt forsikringssummen, når forsikringsbegivenheden finder sted, jf. forsikringsaftalelovens §§ 102 ff. Begunstigelse er således en betegnelse for, hvem din pension eller forsikringssum skal udbetales til, når du går bort.
At begunstige handler om, at du tager stilling til, hvem der skal have eventuelle udbetalinger fra f.eks. din pensionsordning når du afgår ved døden. Som udgangspunkt går pengene til ’nærmeste pårørende’, men med en begunstigelse kan du selv vælge, hvem der skal have pengene eller en del af dem. Det giver dig frihed til at sikre de personer, som du ønsker.
Nærmeste pårørende
Definition af ’nærmeste pårørende’ er, medmindre andet fremgår af omstændighederne, i prioriteret rækkefølge:
Det er vigtigt at bemærke , at ens pensionsordning ikke indgår som en del af den almindelige arv. Derfor er det vigtigt, at du overvejer dine muligheder og tager stilling til, hvem af dine efterladte, der skal have eventuelle udbetalinger fra din pensionsordning. Hvis ikke du tager stilling, kan pengene havne hos andre end dem, du ønsker.
Hvis du ønsker at ændre hvem der er begunstiget, skal du tage fat i sit pensionsselskab.
Med en begunstigelse vælger du selv, hvem der skal modtage udbetaling fra din pensionsordning ved din død. Indsætter du ikke selv en begunstiget, udbetales pensionen automatisk til dine nærmeste pårørende.
Du bør jævnligt sikre dig, at begunstigelsen passer til dig og dine forhold - og hvis forholdene i livet ændrer sig. Du bør bl.a. overveje at ændre ved begunstigelsen, hvis du bliver gift, skilt, får en samlever, får børn, hvis der er større ændringer i din økonomi eller en af dine begunstigede dør.
Du kan vælge "ingen" som begunstiget. Hvis du vælger dette, sker udbetalingen til dit bo og vil være en del af arven efter dig. Det betyder f.eks., at udbetalingen ikke er beskyttet mod dine kreditorer.
Bekendtgørelse
En bekendtgørelse er generelle retsregler fastsat af et ministerium eller styrelse i henhold til en myndighed hertil i en lov. En bekendtgørelse er ofte betegnet som modsætningen til et cirkulære.
Bemyndigelse
Bemyndigelse betegner i fuldmagtsforhold en ret, som fuldmægtigen har i forhold til fuldmagstiveren til at indgå retshandler med tredjemand på vegne af fuldmagtsgiver, der umiddelbart stifter en ret eller pligt for fuldmagtsgiveren. Hertil gælder, at en bemyndigelse afhænger af særlig legitimation til tredjemand, således, at fuldmagtsgiveren kan bindes af den fuldmægtige, selv om den fuldmægtige har overskredet sin bemyndigelse.
En fuldmægtig kan betegnes som form for mellemmand. Fuldmægtigen indgår aftaler og handler for hovedmanden i hovedmandens navn. På den måde bliver fuldmægtigen ikke selv bundet af aftalen, men det gør hovedmanden sammen med en tredjemand, som fuldmægtigen indgår aftale med. Der er altså tre parter; hovedmand, mellemmand og tredjemand. Fuldmagter og dens bemyndigelse ses f.eks. i forbindelse med formuretten og fremtidsfuldmagter/generalfuldmagter.
Man skelner mellem forskellige former for fuldmagter, hvor deres bemyndigelse og retsvirkninger er forskellige. I dette tilfælde skelnes der mellem fuldmagt der er synlige for omverdenen og fuldmagter, der er synlig for omverdenen.
Fuldmagt, der ikke er synlig for omverdnen: Denne fuldmagtstype kaldes også fuldmagt uden særlig tilværelse. Denne skal ikke fremvises til tredjemand.
Fuldmagt, der er synlig for omverdnen: Denne fuldmagtstype kaldes også fuldmagt med særlig tilværelse. Denne fuldmagt skal fremvises til tredjemand og er en skriftlig erklæring, der viser at fuldmægtigen har bemyndigelse til at handle på vegne af hovedmanden.
Eksempel på fuldmagt i forbindelse med erhverv i en butik (stillingsfuldmagt):
Eksempel: Person A ejer en butik, hvor B er ansat og sælger varer til kunderne (person c). Person B har således fuldmagt til at indgå aftaler om salg af varer til tredjemand (c), på vegne af A som er indehaver af butikken. A kan herudover give B bemyndigelse til at give C en rabat på 20 %. Da B har fået denne fuldmagt, kan hun give kunden rabat.
Benefik retshandel
Benefik retshandel betegner en handel, som ensidigt/alene er til fordel for modtageren ved, at denne tilføres en formue fordel på giverens bekostning, eksempelvis i form af en gave.
Berammelse
Berammelse er det sted i processen, hvor der ved retskontoret sker påtegning på stævningen.
Berettende dokument
Et berettende dokument er et dokument, der i en retssag benyttes som bevis for forhold uden for dokumentet. Eksempler på et berettende dokument kan være et mødereferat.
Berettigede forventninger
Berettigede forventninger betegner et grundprincip i EU-retten, der er til for, at beskytte borgerne mod en anvendelse af EU-retten, der er i strid med forventninger, som de pågældende har haft rimelig anledning til at have.
Berigelsesforbud
Berigelsesforbud betegner et princip, der har hjemmel i forskringsaftalelovens § 39, stk. 1, der siger, at der ved skadeforsikring ikke skal betales større erstatning, end hvad der kræves til dækning af skaden. Princippet gælder uanset om andet måtte være aftalt.
Beskæftigelsesfradrag
Et beskæftigelsesfradrag er et ligningsmæssigt fradrag, der omfatter alle beskæftigende, hvor de får en løn, som de skal betale AM-bidrag af, har ret til. Det betyder, hvis man er på arbejdsmarkedet frem for overførelsesindkomst, bliver man ''belønnet'' med et fradrag i den personlige indkomst. Med beskæftigelsesfradraget vil din skattepligtige indkomst formindskes, så du ender med alt i alt at skulle betale mindre skat af din indkomst. Fradraget varierer fra person til person og indeholder en maksimal sats.
Alle, der har am-bidragspligtig løn eller overskud af virksomhed, får automatisk et beskæftigelsesfradrag:
Kilde: skat.dk
Beskæftigelsesfradraget er indført for at gøre det mere økonomisk attraktivt at være i beskæftigelse frem for at modtage overførselsindkomst. Det fungerer som en økonomisk incitament for personer på arbejdsmarkedet og opmuntrer til at arbejde, da det reducerer den skat, de skal betale af deres indkomst.
Ved at give et skattefradrag til personer i beskæftigelse fremmer det arbejdsmarkedsdeltagelse og bidrager til en stærkere og mere stabil økonomi. Det kan også hjælpe med at reducere arbejdsløshed og mindske afhængigheden af offentlige ydelser, da det er mere fordelagtigt økonomisk at være i arbejde.
Derudover kan beskæftigelsesfradraget hjælpe med at reducere den skattemæssige byrde for personer med lavere indkomster, da fradraget er procentbaseret og derfor udgør en større del af deres samlede indkomst. Dette kan bidrage til at mindske indkomstulighed og forbedre den generelle levestandard for personer med lavere indkomster.
Beskæftigelsesfradraget er noget du automatisk for gennem SKAT og gennem din forskudsopgørelse. Du skal altså ikke henvende dig til SKAT eller din arbejdsgiver personligt, for at benytte fradraget. Fradraget er indregnet i dit ''e-skattekort''.
Klik på kategorier du tilhører, og lær hvordan beskæftigelsesfradraget måske er anderledes, for dig.
Som enlig forsørger kan du have ret til et ekstra beskæftigelsesfradrag, der har til formål at støtte enlige forsørgere og gøre det mere attraktivt for dem at arbejde. Det ekstra beskæftigelsesfradrag gives for at tage højde for de ekstra økonomiske udfordringer, som enlige forsørgere kan opleve i forhold til at forsørge deres børn alene.
For at være berettiget til det ekstra beskæftigelsesfradrag som enlig forsørger, skal du opfylde visse betingelser. Disse betingelser inkluderer at have mindst ét barn under 18 år, som du har forsørgerpligt over for, samt at du ikke lever sammen med barnets anden forælder eller en samlever, der har forsørgerpligt over for barnet.
Størrelsen på det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere varierer og beregnes individuelt. Det afhænger af en række faktorer, herunder din indkomst, antallet af børn, og hvor meget du arbejder. Det ekstra fradrag kommer oveni det almindelige beskæftigelsesfradrag, hvilket betyder, at du som enlig forsørger kan opnå en større skattelettelse end personer, der ikke er enlige forsørgere.
Som studerende på SU kan du også være berettiget til et beskæftigelsesfradrag, hvis du arbejder ved siden af din uddannelse og dermed modtager løn, som du betaler AM-bidrag af. Det betyder, at du får et fradrag i din personlige indkomst, som reducerer din skattepligtige indkomst og dermed mindsker den skat, du skal betale.
Det er vigtigt at bemærke, at SU alene ikke kvalificerer til et beskæftigelsesfradrag, da det ikke er en am-bidragspligtig indkomst. Beskæftigelsesfradraget gælder altså kun for den indkomst, du tjener ved at arbejde ved siden af din SU.
Hvis du arbejder ved siden af din uddannelse og modtager SU, skal du være opmærksom på, at der er grænser for, hvor meget du må tjene, før din SU bliver påvirket. Du bør derfor holde øje med dine arbejdsindtægter og sørge for, at de ikke overstiger de tilladte beløb.
For at få beskæftigelsesfradrag som studerende på SU, skal du sørge for, at din forskudsopgørelse hos SKAT er korrekt og opdateret med din forventede indkomst fra både SU og arbejde. Fradraget vil automatisk blive beregnet og indregnet i dit e-skattekort, så du ikke behøver at gøre yderligere. Det er vigtigt at holde dine oplysninger opdateret, så du undgår en eventuel restskat eller får for lidt udbetalt i skat, når året er omme.
Beskæftigelsesfradraget er et fradrag, der beregnes ud fra din årlige indkomst. Alle med AM-bidragspligtig indkomst får automatisk beskæftigelsesfradrag, og du skal ikke selv skrive det på din forskudsopgørelse.
Beskæftigelsesfradraget er på 10,65 % og kan højst være 45.600 kr. i 2023 (10,65 % og 43.500 kr. i 2022).
Beslaglæggelse
Beslaglæggelse er en foranstaltning, hvorved det offentlige sikrer sig tilstedeværelsen af bevismidler eller af ting, som skal konfiskeres, vindiceres eller tilintetgøres. Ifølge retsplejeloven kan politiet beslaglægge genstande, som en mistænkt har rådighed over, hvis der er mistanke om en lovovertrædelse.
Reglerne om beslaglæggelse findes i Retsplejelovens kapitel 74. Den kan ske efter RPL § 801, stk. 1, ske i følgende tilfælde:
Politiet har også mulighed for at foretage foreløbige beslaglæggelser, når beslutningen ikke kan afvente rettens beslutning. Beslaglæggelsen skal herefter forelægges for retten inden 24 timer, så retten kan tage stilling til, om den skal opretholdes. Retsvirkningerne af beslaglæggelsen afhænger af, hvilken form for beslaglæggelse, der er sket. Hvis beslaglæggelsen kan f.eks. ske til sikring af:
Det er væsentligt at bemærke forskellen mellem konfiskation og beslaglæggelser. Beslaglæggelsen betegner er en midlertidig inddragelse af genstande, som foretages f.eks. af politiet. Beslaglæggelsen kan ske med henblik på konfiskation, men kan også ske af andre grunde.
Ved en anholdelse eller ransagning kan politiet medtage en række af dine ejendele. Begrebet dækker over tage tage noget en i ens forvaring eller besiddelse. F.eks. kan politiet benytte beslaglæggelse til kommende bevismateriale.
De tilfælde hvor beslaglæggelsen kan finde sted, findes i Retsplejelovens § 801 stk. 1. Det kan f.eks. være i tilfælde af sikring til bevismateriale, sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger m.m.
Konfiskation betegner en inddragelse af værdier eller genstande som følge af en strafbar handling. Konfiskation er en endelig retslig afgørelse, hvorved de berørte definitivt fratages deres ejendomsret til de pågældende formuegoder.
Beslutning
En beslutning er en i retssystemet betegnet afgørelse, der i modsætning til domme og kendelser ofte ikke kræver begrundelse, jf. Retsplejelovens § 218. I EU-retten er en beslutning en retsakt, der er bindende for den, som beslutningen retter sig imod.
En beslutning adskiller sig fra en dom eller kendelse ved, at en beslutning ofte ikke kræver begrundelse. Dette skyldes, at en beslutning ofte er mindre betydningsfuld end en dom eller kendelse.
En beslutning kan være bindende for den, som den retter sig imod. Dette betyder, at den, der modtager beslutningen, ikke kan gøre indsigelse mod den.
En beslutning anvendes i retssystemet, når der skal træffes en afgørelse, der ikke nødvendigvis kræver en begrundelse, og som ofte er mindre betydningsfuld end en dom eller kendelse. Beslutninger kan anvendes i forskellige sammenhænge og inden for forskellige juridiske områder.
I EU-retten er en beslutning en retsakt, der er bindende for den, som beslutningen retter sig imod. Det betyder, at beslutningen er juridisk bindende og skal overholdes af den person eller organisation, som den er rettet imod.
Om man kan appellere en beslutning afhænger af den specifikke situation og det juridiske system, beslutningen er truffet i. I nogle tilfælde kan det være muligt at appellere en beslutning, hvis man mener, at den er truffet på et forkert grundlag eller er i strid med gældende regler. Det er vigtigt at søge juridisk rådgivning for at forstå ens rettigheder og muligheder i forbindelse med en beslutning.
Beslutningsforslag
Et beslutningsforslag er en vigtig del af det danske demokratiske system, der giver medlemmer af Folketinget mulighed for at påvirke og forme lovgivningen. Disse forslag fremsættes typisk af medlemmer af oppositionspartier, da indholdet oftest er at opfordre regeringen til eller pålægge den at fremsætte lovforslag om det emne, som beslutningsforslaget omhandler.
Beslutningsforslag spiller en central rolle i Folketinget ved at gøre det muligt for enkeltpersoner eller grupper af medlemmer at foreslå lovgivningsmæssige ændringer. Selvom disse forslag ofte kommer fra medlemmer af oppositionen, kan de i nogle tilfælde også fremsættes af medlemmer af regeringen, hvis der er et specifikt område, de ønsker at adressere.
I praksis er det en form for lovgivningsforslag, der fremsættes i Folketinget. Disse forslag kan omhandle en bred vifte af emner, lige fra socialpolitik til miljøspørgsmål. Når det fremsættes, skal det gennemgå en række faser, herunder debat, komitébehandling og endelig afstemning, før det kan vedtages.
Ud over deres direkte indvirkning på lovgivningsprocessen er beslutningsforslag også et vigtigt redskab for demokratisk deltagelse. De giver medlemmer af Folketinget mulighed for at udtrykke deres synspunkter og repræsentere deres vælgeres interesser, hvilket er en nøglekomponent i det repræsentative demokrati.
Ud over deres lovgivningsmæssige betydning, har det også potentialet til at påvirke den politiske dagsorden. De giver oppositionspartierne en platform til at fremhæve specifikke spørgsmål, og til at udfordre regeringens politikker og holdninger. Dette betyder, at selvom et beslutningsforslag ikke nødvendigvis resulterer i ny lovgivning, kan det stadig have en betydelig politisk indvirkning.
Bestyrelsesaftale
En bestyrelse fungerer som det øverste ledelsesorgan i et kapitalselskab (ApS eller A/S). Selskabsloven forpligter alle kapitalselskaber til at have en direktion, bestående enten af én eller flere direktører. Det er en valgfri mulighed for et ApS, hvorvidt denne vil indsætte en bestyrelse. Det er dog et krav i selskabsloven for et A/S, at der indsættes en bestyrelse bestående af minimum tre bestyrelsesmedlemmer. Af denne grund kan en bestyrelsesaftale være relevant for at overveje.
Erfaringsmæssigt er det en fordel med en lille og overskuelig, men også effektiv bestyrelse i små og mellemstore virksomheder. Dette skyldes hovedsageligt, at gode bestyrelsesmedlemmer er aktive og ønsker at bidrage til virksomhedens udvikling og drift. Dog stiller dette også krav til direktøren/ledelsen, som skal informere bestyrelsen og gennemføre disse aktiviteter, tiltag og undersøgelser, som besluttes i bestyrelsen.
En bestyrelse er en gruppe af personer, der har ansvaret for at lede og styre en organisation eller virksomhed. Bestyrelsen består typisk af eksterne medlemmer, der er uafhængige af virksomheden, og som er udpeget til at varetage selskabets interesser.
Bestyrelsen har en række vigtige opgaver, herunder at fastlægge selskabets strategi og overordnede målsætninger, at udpege og ansætte ledelsen samt at føre tilsyn med virksomhedens drift og økonomi.
For aktieselskaber (A/S) er det et krav, at der indsættes en bestyrelse og en direktion som selskabets ledelse. For anpartsselskaber (ApS) er det valgfrit om selskabet udelukkende skal bestå af en direktion, eller om selskabet skal ledes af en direktion og en bestyrelse.
Når der skal indsættes en bestyrelse, skal bestyrelsen vælges på selskabets generalforsamling bestående af selskabets ejere. I tilfælde af, at selskabet kun har en direktion, skal generalforsamlingen stemme om en ændring af ledelsesmodellen. Det vil sige, at selskabet går fra kun at ledes fra en direktion til at ledes af fx en direktion og en bestyrelse i fællesskab.
Beslutningen, der træffes på generalforsamlingen, skal indføres i selskabets vedtægter. Endvidere skal selskabets tegningsregel opdateres.
Trinvist kan denne proces inddeles i følgende:
En bestyrelse udgør sammen med direktion virksomhedens øverste ledelses og skal sikre, at virksomheden ledes på en forsvarlig måde.
En bestyrelses første og mest fremtrædende opgave er at ansætte en direktion. Her er situationen som oftest, at i en ejerledet virksomhed er ejeren ofte selv direktør eller foretrækker selv at vælge sin direktør, selvom ansvaret ikke tilfalder denne. Alligevel føre bestyrelsen tilsyn med direktionens drift af selskabet. Bestyrelsen udøver sin ledelsesfunktion gennem bestyrelsesmøderne. Der er ingen enkelte svar på, hvor mange møder en bestyrelse skal afholde.
Det er normalt for en bestyrelse at levere en strategi for selskabet, men det er ikke altid det eneste formål, som bestyrelsen bruges for. En bestyrelse fungerer også som et sparringsforum, ligesom et advisory board.
Lexly anbefaler, at en bestyrelsesaftale indeholder:
Ønsker du juridisk rådgivning, så har det heldigvis aldrig været nemmere. Ved at lade Lexly behandle din sag sikrer du dig, at alt bliver gjort lovmæssigt, og du slipper samtidig for besværet. Hos Lexly foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver, hvad du ønsker hjælp til. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.
Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale inden for retsområdet. Lexlys jurister er nøje udvalgte eksperter indenfor deres fagområder, hvorfor du kan være sikker på, at din opgave bliver løst bedst muligt. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse, så du og rådgiverne sammen kan danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.
Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.
Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.
Bestyrelsesaftaler skaber klarhed om rammerne for samarbejdet og hjælper til at forventningsafstemme samarbejdet. Bestyrelseskontrakten indgås mellem den/de bestemmende kapitalejere og bestyrelsesmedlemmet.
En bestyrelseskontrakt indeholder typisk elementer, der forpligter direktionen og selskabet. Bestyrelseskontrakten hjælper med at forventningsafstemme parterne og præcisere opgaverne i selskabet. Kontrakten vil f.eks. indeholde en beskrivelse af bestyrelsesarbejdet, arbejdsfordelingen, honorar, varighed og opsigelse.
Når de involverede parter har forventningsafstemt samarbejdet, vil det være en fordel, at der foreligger en skriftlig underskrevet kontrakt. Hermed ved den pågældende hvad der forventes af vedkommende og hvilke ansvarsområde vedkommende har.
Betalingsekstinktion
Betalingsekstinktion er en retsvirkning, der medfører, at en betalende frigøres, selv om der ikke er betalt til den berettigede. Dette kaldes også "frihed ved betaling". Med betalingsekstinktion kan der således betales til en tredjemand, og betaleren bliver alligevel fri for det forhold, der var årsagen til betalingen.
Betalingsekstinktion er ikke en selvstændig retsvirkning, men en konsekvens af andre retsvirkninger. For eksempel kan betalingsekstinktion følge af, at en gæld er forældet eller at der er indgået en forligsmæssig aftale.
Betalingsekstinktion er således ikke altid til fordel for betaleren. Hvis en gæld for eksempel er forældet, kan dette medføre, at der ikke længere kan rejses krav om betaling, og betaleren vil derfor ikke længere være forpligtet til at betale gælden.
Der kan være flere forskellige årsager til en betalingsekstinktion.
Det kan være en fejl i forbindelse med en bankoverførsel, der gør at pengene ikke bliver overført til den rette konto.
Det kan også være en fejl i forbindelse med en online-betaling, der gør at pengene ikke bliver overført til den rette konto.
Det kan endelig også være en fejl i forbindelse med en kreditkortbetaling, der gør at pengene ikke bliver overført til den rette konto.
Betalingsekstinktion kan følge af forskellige ting. For eksempel kan den følge af, at en gæld er forældet, at der er indgået en forligsmæssig aftale, eller at der er sket en misligholdelse af en gældsforpligtelse.
Derudover kan betalingsekstinktion også følge af, at der er sket en ændring i det retsforhold, som gælden vedrører. For eksempel kan dette være tilfældet, hvis der er sket en ændring i den love, der regulerer gældsforpligtelsen.
Endelig kan betalingsekstinktion også følge af, at der er sket en ændring i den måde, gælden kan inddrives på. For eksempel kan dette være tilfældet, hvis der er sket en ændring i den måde, inddrivelsen af gælden sker på.
Der er flere måder, man kan undgå en betalingsekstinktion.
For det første kan man sørge for at have en god og stabil økonomi, så man altid har råd til at betale sine regninger.
Man kan også undersøge sine muligheder for at få betalingshjælp, hvis man pludselig får problemer med at betale sine regninger.
Endelig kan man også sørge for at have en god kontakt til sine kreditorer, så man kan hurtigt og nemt få hjælp, hvis man får problemer med at betale sine regninger.
Det er først og fremmest vigtigt at finde ud af, hvorfor man har fået en betalingsekstinktion. Er det fordi man har betalt for meget, for lidt eller for sent? Hvis det er fordi man har betalt for meget, skal man kontakte den, der har sendt inkassovarslet, og bede om at få pengene tilbage. Hvis det er fordi man har betalt for lidt eller for sent, skal man kontakte den, der har sendt inkassovarslet, og bede om at få en forlængelse eller et nyt betalingsfrist.
Det er vigtigt at have en god kontakt til sine kreditorer, så man kan hurtigt og nemt få hjælp, hvis man får problemer med at betale sine regninger. Det er også vigtigt at være opmærksom på sine økonomiske forhold, så man kan se, hvis der er noget, der ikke er som det skal være, og så man kan reagere hurtigt og effektivt.
En betalingsekstinktion er når du ikke kan betale en regning og derfor får et gebyr. Dette kan have en negativ indvirkning på din økonomi, da du bliver nødt til at betale dette gebyr. Dette kan gøre det svært at få økonomien til at hænge sammen, og det kan også have en negativ indvirkning på din kreditvurdering.
Betalingsekstinktion har som hovedregel den virkning, at gælden forfalder til betaling, og at gælden dermed bliver fordring. Derudover kan betalingsekstinktion også have den virkning, at gælden bliver fordring med renter.
Betalingsmora
Betalingsmora er en forpligtelse for en skyldner til at betale en gæld rettidigt. Hvis en skyldner ikke overholder betalingsfristerne, kan dette have alvorlige konsekvenser, herunder pålæg om betaling, inkasso og endda retsforfølgning.
Betalingsmora kan være et problem for mange, især hvis man ikke har råd til at betale gælden rettidigt. Dette kan føre til at man bliver pålagt et gebyr, og hvis man ikke betaler gælden, kan det føre til inkasso eller endda retsforfølgning.
Det er derfor vigtigt, at man sørger for at overholde sine betalingsfrister, og hvis man er i tvivl om noget, så kan man altid spørge en rådgiver eller jurist.
Betalingsmora gælder for alle former for gæld, herunder husleje, el, telefon, forsikring og lån. Det betyder, at hvis du har en gæld til et af disse selskaber, så er det din pligt at betale denne gæld rettidigt.
Hvis du ikke overholder betalingsfristerne, så kan dette have alvorlige konsekvenser for dig. Dette kan føre til, at du bliver pålagt et gebyr, og hvis du ikke betaler gælden, kan det føre til inkasso eller endda retsforfølgning.
Det er derfor vigtigt, at du sørger for at overholde betalingsfristerne, og hvis du er i tvivl om noget, så kan du altid spørge en rådgiver eller jurist.
Betalingsmora er relevant, fordi det er en måde hvorpå du kan sikre, at du betaler din gæld rettidigt. Dette er især vigtigt, hvis du har en gæld til et af de ovennævnte selskaber.
Hvis du ikke overholder betalingsfristerne, kan det føre til alvorlige konsekvenser for dig, herunder gebyrer, inkasso eller retsforfølgning.
Derfor er det vigtigt, at du sørger for at overholde betalingsfristerne, og hvis du er i tvivl om noget, så kan du altid spørge en rådgiver eller jurist.
Der kan være mange konsekvenser ved at have betalingsmora. For det første kan det føre til, at du får gebyrer for at være for sent med at betale.
Dette kan hurtigt blive en dyr omgang, og hvis du ikke betaler gebyrerne, kan det føre til, at du bliver sendt til inkasso. Inkasso er et selskab, som tager sig af at inddrive gæld for andre selskaber.
Hvis du bliver sendt til inkasso, kan det føre til, at du får et varigt dårligt navn, og det kan blive svært for dig at få lån i fremtiden.
Derudover kan det føre til, at du bliver retsforfulgt. Retsforfølgning betyder, at du bliver taget til retten, hvor en dommer vil afgøre, om du skal betale din gæld.
Hvis du ikke betaler din gæld, kan det føre til, at du bliver konfiskeret dine ejendele, og i værste tilfælde kan det føre til, at du bliver fængslet.
Derfor er det vigtigt, at du altid betaler din gæld til tiden, så du undgår at få betalingsmora.
Der er flere grunde til, hvorfor det er vigtigt at overholde betalingsmora. For det første sikrer det, at du ikke kommer i økonomiske problemer. Hvis du altid betaler dine regninger rettidigt, så vil du have råd til at betale for de ting, du ønsker og behøver. For det andet er det vigtigt at overholde betalingsmora, fordi det hjælper dig med at bevare et godt omdømme. Hvis du altid overholder dine forpligtelser, så vil folk have tillid til dig, og dette kan komme dig til gavn i fremtiden.
Betalingsmora er den periode, hvor en person skal have betalt en regning. Hvis man ikke overholder denne periode, kan det føre til forskellige konsekvenser. Man kan få et gebyr på sin regning, og det kan påvirke ens kreditværdighed. Hvis man ikke betaler sin regning i tide, kan det også føre til, at man bliver sat i RKI.
Nej, der er ikke nogen straf for at have betalingsmora, men det kan have konsekvenser for din økonomi. Hvis du har betalingsmora, betyder det, at du skylder penge til en anden person eller virksomhed. Du kan få et dårligt navn og blive nægtet at få lån i fremtiden. Betalingsmora kan også føre til, at du bliver sat i inkasso.
Betalingspåkrav
Et betalingspåkrav er en forenkle inkassoproces vedrørende forfaldne pengekrav, der ikke overstiger 50.000 kr., da et betalingspåkrav kan indleveres til fogedretten. Det vil sige, at det kan danne grundlag for foretagelse af udlæg, hvis skyldneren ikke inden for en vis frist vælger at fremsætte indsigelse mod kravet.
Et betalingspåkrav kan anvendes, når der er tale om et forfaldent pengekrav, der ikke overstiger 50.000 kr., og hvor skyldneren ikke har betalt trods tidligere rykkere eller påkrav fra kreditor.
Fristen for at fremsætte indsigelse mod et betalingspåkrav er normalt 14 dage fra datoen for skyldnerens modtagelse af betalingspåkravet. Hvis indsigelse ikke fremsættes inden for denne frist, vil kravet kunne danne grundlag for udlæg.
Et betalingspåkrav indleveres skriftligt til fogedretten, enten via digital post eller ved personlig fremmøde. Betalingspåkravet skal indeholde oplysninger om kreditor, skyldner, kravets størrelse, forfaldstidspunkt, eventuelle renter og omkostninger samt en angivelse af, at der er tale om et betalingspåkrav.
Betalingsstandsning
Betalingsstandsning er et juridisk begreb, der beskriver en situation, hvor en skyldner frivilligt stopper betalingen af sin gæld på grund af aktuel eller forventet manglende betalingsevne. Det sker, når en skyldner ikke længere mener, at han eller hun kan opfylde sine økonomiske forpligtelser, og derfor anmoder om betalingsstandsning.
Når en skyldner anmoder om betalingsstandsning, er det ikke en offentlig proces. I stedet meddeles det til alle de kendte fordringshavere, som den skyldner har gæld til. Skyldneren kan vælge at holde visse gældsposter uden for betalingsstandsningen. Disse kan være gældsposter, som skyldneren har til hensigt at fortsætte betalinger på, selv i en periode med betalingsstandsning.
Den kan have forskellige virkninger for både skyldneren og fordringshaverne. For skyldneren kan det være en måde at få et pusterum på i en presset økonomisk situation. Det kan give tid til at reorganisere økonomien, finde nye indtægtskilder eller arbejde på en plan for tilbagebetaling af gælden.
For fordringshavere kan den skabe usikkerhed om, hvornår og i hvilket omfang de vil modtage betaling for de udestående krav, de har mod skyldneren. Men det kan også være en måde at sikre, at de får en vis andel af de tilgodehavender, de har, især i tilfælde hvor skyldneren er i en dyb økonomisk krise.
Selvom betalingsstandsning kan lyde som en konkurs, er det vigtigt at forstå forskellen. En betalingsstandsning er en midlertidig pause i betalingerne, mens en konkurs er en formel erklæring om, at en person eller virksomhed ikke er i stand til at betale sine gæld. I modsætning til en konkurs, er en betalingsstandsning ikke en offentlig proces og kan være mere fleksibel i forhold til, hvilke gældsposter der inkluderes.
Den opstår, når en virksomhed er ude af stand til at betale sine kreditorer. Det giver virksomheden en midlertidig periode til at genoprette sin økonomi og afvikle sine gældsforpligtelser. Det er et vigtigt begreb i erhvervslivet, der tillader virksomheder at forhandle og undgå konkurs.
Du skal anmelde det til skifteretten i den retskreds, hvor din virksomhed er placeret. Herefter vil skifteretten udpege et tilsyn og inden for 3 uger efter anmeldelsen afholdes et kreditormøde i skifteretten.
Betingelse
En betingelse er en kendsgerning, som betinger indtræden vilkårligt af en retsvirkning. Betingelsen kan enten være suspensiv (jeg vil, hvis), hvilket indebærer, at retsvirkningen først indtræder, når betingelsen indtræder. Betingelsen kan også være resolutiv (jeg vil, indtil), hvilket indebærer, at virkningen ophører, når betingelsen indtræder.
En suspensiv betingelse indebærer, at virkningen af den pågældende retshandling først indtræder, når betingelsen indtræder. I tilfælde af en suspensiv betingelse vil retten først være gældende, når betingelsen indtræder.
Hvis betingelsen er af en sådan karakter, at der foreligger reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført. Det kan f.eks. være ved køb af en ejendom, hvor købet er betinget af salg af en anden ejendom til en bestemt pris inden 1 måned. Sådanne betingelser, der udskyder beskatningstidspunktet, betegnes som suspensive.
En resolutiv betingelse, beskriver den situation hvor retten falder bort, hvis betingelsen opfyldes. Det er modsat den suspensive, hvor retten først erhverves, hvis betingelsen opfyldes.
Der findes betingelser næsten inden for alle juridiske emner. Eksempelvis findes bestemmelsen om nødværge i straffelovens § 13. Hvis der foreligger nødværge, vil gerningsmanden blive straffri. Dog skal der opfyldes nogle betingelser, som f.eks. at handlingen skal være nødvendig for at ‘’modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssig angreb’’.
Derudover skal der også opfyldes bestemte betingelser for at få ret til bestemte sociale ydelser, herunder SU, førtidspension, dagpenge m.m.
Begrebet dækker over de krav der stilles af f.eks. en person eller institution, og som forlanges opfyldt før noget kan ske.
De resolutive betingelser beskriver den situation, hvor retten falder bort, hvis betingelsen opfyldes. Det er modsat en suspensiv betingelse, hvor retten først erhverves, hvis betingelsen opfyldes.
Der findes utallige betingelser inden for dansk ret. Eksempelvis skal man for at få dansk statsbogerskab opfylde en række betingelser vedrørende selvforsørgelse, beskæftigelse, ophold m.m. Herudover er der f.eks. også bestemte betingelser, hvis du ønsker at stifte et selskab eller søge om sociale ydelser.
Betænkning
En betænkning er et lovforberedende udvalgsarbejde, hvor udvalget på baggrund af et kommissorium behandler et vist retsområde, oftest med henblik på at vurdere behovet for ny eller ændret lovgivning på området. Hertil kommer, at der udarbejdes et lovudkast med tilhørende bemærkninger, såfremt der kan findes et behov herfor.
En betænkning er en skriftlig vurdering og anbefaling fra et folketingsudvalg vedrørende et lovforslag eller et forslag til en beslutning. Efter første behandling i folketinget bliver forslaget normalt henvist til nærmere undersøgelse i udvalget. I betænkningen udtrykker medlemmerne af partierne deres holdning til forslaget. En betænkning er derfor en vigtig del af lovgivningsprocessen i Danmark.
Bevidst uagtsomhed
Bevidst uagtsomhed betegner en grad af uagtsomhed, hvor den forbundne risiko bag en handling i form af risiko for tilføjelse af skade er bevidst på tidspunktet for handlingens foretagen. Forskellen på bevidst og ubevidst uagtsomhed spiller som hovedregel ingen rolle i dansk ret, dog kan det forhold, at uagtsomheden er bevidst indgå i vurderingen af, om uagtsomheden er grov.
Nej. Selvom uagtsomheden er bevidst, kan den stadig være mild. Det kræver grov uagtsomhed for at blive dømt for grov uagtsomhed. Det vil sige, at der skal være tale om en handling, der er udtryk for en klar overtrædelse af den forbundne risiko.
En bevidst overtrædelse af en klar risiko kan f.eks. være, hvis man ved, at man ikke må køre i en rød bil, men alligevel kører i en rød bil.
En uagtsom overtrædelse af en klar risiko kan f.eks. være, hvis man ved, at man ikke må køre i en rød bil, men alligevel kører i en rød bil.
Bevidst uagtsomhed kan blive straffet på to måder. For det første kan den blive betragtet som en civil lovovertrædelse, hvilket betyder, at den person, der uagtsomt forårsager skade på andre eller deres ejendom, kan blive dømt til at betale erstatning til den forurenede part. For det andet kan bevidst uagtsomhed blive betragtet som en straffelovsovertrædelse, hvilket betyder, at den person, der forårsager skade på andre eller deres ejendom, kan blive idømt fængsel, bøder eller begge dele.
Det er ikke altid let at afgøre, hvornår bevidst uagtsomhed er strafbar. Det afhænger af en række faktorer, herunder hvor stor risikoen var for skade på andre, og om skaden faktisk blev forårsaget.
I nogle tilfælde kan bevidst uagtsomhed være strafbar, f.eks. hvis man kører i bil uden at have førerbevis eller forsøger at undvige politiet. I andre tilfælde kan det ikke være strafbart, f.eks. hvis man glemmer at lukke en dør eller taber noget.
Det er derfor altid bedst at rådføre sig med en advokat, hvis du er i tvivl om, hvorvidt bevidst uagtsomhed er strafbart i et bestemt tilfælde.
Bevidst uagtsomhed er strafbart, fordi det er en form for utilsigtet handling, der kan medføre skade eller død. Bevidst uagtsomhed kan være alt fra at køre for stærkt til ikke at se, før man svinger ud i trafikken.
Ofte er bevidst uagtsomhed strafbart, fordi folk ikke tager de nødvendige forholdsregler, før de gør noget, der kan være farligt. De tænker ikke over konsekvenserne af deres handlinger, og derfor risikerer de at skade sig selv eller andre.
Bevidst uagtsomhed er ikke det samme som forsætligt forsøg på at skade nogen. Bevidst uagtsomhed er en form for negligence, hvor man ikke tager de nødvendige forholdsregler, før man gør noget, der kan være farligt.
Bevidst uagtsomhed kan have alvorlige konsekvenser, og derfor er det strafbart. Bevidst uagtsomhed kan føre til skader og død, og det kan også føre til erstatningskrav og civilretlige sager.
Bevidst uagtsomhed adskiller sig fra ubevidst uagtsomhed ved, at der er en bevidst risiko for skade. Dette betyder ikke, at skaden altid vil opstå, blot at skaden er forventet.
For eksempel:
En person kører i høj hastighed, og dette er bevidst uagtsomt, da der er en bevidst risiko for skade. Selvom skaden ikke altid er forventet, så er der altså en bevidst risiko for skade.
Bevidst uagtsomhed indgår ikke som en selvstændig strafbar uagtsomhedsform i dansk ret. Dog kan det forhold, at en uagtsomhed er bevidst være en aggravating circumstance, der kan føre til en højere straf.
Bevidst uagtsomhed betyder, at man udsætter sig selv for en fare, uden at være opmærksom på den. Forsætlig uagtsomhed er, når man udsætter andre for en fare, uden at være opmærksom på den. Bevidst uagtsomhed er altså, når man ikke tager hensyn til sine egne handlinger, og forsætlig uagtsomhed er, når man ikke tager hensyn til andres.
Nej, det er ikke det samme. Med bevidst uagtsomhed menes, at en person udøver en handling, selvom vedkommende ved, at den kan medføre skade for andre. Det er en form for uagtsomhed, der er meget grov og alvorlig, og som kan have store konsekvenser.
Bevisbyrde
I juridisk forstand er bevisbyrden en central komponent i retsprocessen. Den bestemmer, hvem der skal bevise et givent forhold, og den kan have en væsentlig indflydelse på sagens udfald. Men hvad indebærer bevisbyrden præcis, og hvordan fungerer den? For at forstå dette er det vigtigt at dykke ned i begrebet og dets betydning.
Bevisbyrden er det ansvar, som en part i en retssag har for at fremlægge tilstrækkeligt bevis for et specifikt forhold. Hvis denne part ikke kan fremlægge tilstrækkelige beviser, vil det være til deres egen skade, da manglen på beviser kan resultere i en afgørelse, der er ugunstig for dem.
Den part, der bærer bevisbyrden, har det, man kalder tvivlsrisikoen. Det vil sige, at hvis der er tvivl om det pågældende forhold på grund af manglende beviser, vil dette være til ulempe for den part, der har bevisbyrden. I praksis betyder det, at hvis der er tvivl, vil modpartens oplysninger om det pågældende forhold lægges til grund for afgørelsen.
Ligefrem bevisbyrde og omvendt bevisbyrde er to forskellige tilgange til håndteringen af bevisbyrden i juridiske sager.
Den ligefremme bevisbyrde er det mest almindelige princip inden for retssystemet. Her er det den part, der fremsætter en påstand eller et krav, der skal bevise, at påstanden er sand. Dette betyder, at hvis en person anklager en anden for en forbrydelse, er det op til anklageren at frembringe nok beviser til at overbevise retten om, at den anklagede faktisk er skyldig.
Omvendt bevisbyrde, derimod, er en situation, hvor den normale byrde vendes på hovedet, og det er den anklagede, der skal bevise sin uskyld. Dette er ikke særlig almindeligt i de fleste juridiske systemer, da det går imod princippet om, at en person er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Men der er visse situationer, hvor omvendt bevisbyrde kan anvendes. Dette er typisk i sager, hvor det ville være næsten umuligt for anklageren at bevise et bestemt forhold. For eksempel kan det være, at en virksomhed anklages for at overtræde konkurrencereglerne, og det er op til virksomheden at bevise, at de ikke har gjort det. Uanset om det er ligefrem bevisbyrde eller omvendt bevisbyrde, der anvendes i en sag, er det vigtigt at huske, at retten skal være overbevist om bevisets pålidelighed og relevans, før det kan have indflydelse på sagens udfald.
Typisk bærer den part, der fremsætter en påstand eller et krav, bevisbyrden. For eksempel, hvis en person anlægger en retssag med krav om erstatning for en påstået skade, ville denne person normalt bære bevisbyrden for at vise, at skaden faktisk fandt sted, og at den blev forårsaget af den part, de sagsøger.
Bevisbyrden kan dog skifte i løbet af en sag, afhængig af de specifikke omstændigheder. Dette kan ske, hvis den part, der oprindeligt havde bevisbyrden, fremlægger tilstrækkeligt bevis for deres påstand, hvilket kan lægge pres på modparten for at bevise det modsatte.
Typisk bærer den part, der fremsætter en påstand eller et krav, bevisbyrden. Dette betyder, at hvis en person anlægger en sag med et bestemt krav, ville det være op til denne person at bevise, at deres krav er sandt.
Ja, bevisbyrden kan skifte i løbet af en sag. Dette kan ske, hvis den part, der oprindeligt havde bevisbyrden, fremlægger tilstrækkeligt bevis for deres påstand, hvilket kan lægge pres på modparten for at bevise det modsatte.
At have tvivlsrisikoen betyder, at hvis der er tvivl om et bestemt forhold på grund af manglende beviser, vil dette være til ulempe for den part, der har bevisbyrden. Med andre ord, i tilfælde af tvivl, vil retten tendere til at tage modpartens oplysninger om det pågældende forhold som sandt.
Bevissikring
Bevissikring er et juridisk begreb, der refererer til processen med at indsamle og sikre beviser, der kan bruges som støtte for en sag. Det kan omfatte fysiske eller elektroniske bevismaterialer, der indsamles af lovgivere eller efterforskere. Processen er designet til at sikre, at beviserne er tilstrækkelig sikre, for at de kan bruges som bevis i en retssag. Sikringen kan omfatte fotografering eller videooptagelser af et sted, skriftlige erklæringer, personlige vidneforklaringer, fysiske beviser eller andre former for beviser.
En af de mest vigtige af disse regler handler om bevis. Retsplejeloven fastlægger et krav om, at den, der hævder et bestemt faktum, er forpligtet til at støtte disse påstande med beviser. Dette kaldes bevissikring. Bevissikring indebærer et foreløbigt retsmiddel for fogedretten, hvorved denne kan bestemme, at der hos rekvisitus skal foretages en undersøgelse med henblik på at kunne sikre bevis for krænkelse af de af retsplejelovens § 653 opregnede immaterielle rettigheder.
Bevissikringsreglerne giver rettighedshavere mulighed for at få fogedrettens hjælp til at sikre bevis for potentielle krænkelser af deres immaterielle rettigheder. Reglerne kan således være med til at fremskaffe bevis for krænkelse.
Nogle af de mest klassiske eksempler på immaterielle værdier er:
I Danmark er det Patent- og Varemærkestyrelsen, som står for at udforme lovgivningen for immaterielle rettigheder.
Hensigten med bevissikring er at sikre, at alle parter får en fair retssag og modparten ikke kan præsentere uretmæssige eller uvidenskabelige beviser. Beviserne skal være tilstrækkeligt stærke til at understøtte påstandene, og de skal være korrekte og relevante.
Bevissikring er et begreb, der ofte bruges i retssystemet og er en proces, hvor korrekt vidneudsagn samles, så det kan bruges som bevis i en retssag. Det er en afgørende faktor for en retssags afgørelse, da det kan være afgørende for, om en person bliver frikendt eller dømt.
Bevissikring af immaterielle rettigheder er en proces, der anvendes til at styrke og beskytte ejerskab og rettigheder til intellektuelt ejendomsret. Det gøres ofte ved at indsamle, registrere og dokumentere evidens, der beviser denne ret. Bevissikring kan omfatte at notere ideer, skabe en patentansøgning, registrere et varemærke, oprette copyrightbeskyttelse, eller oprette en forretningsaftale. Bevissikring af immaterielle rettigheder kan hjælpe ejeren med at kræve sin intellektuelle ejendomsret og beskytte den mod ulovlig brug.
Sikring af beviser er et vigtigt værktøj til at hjælpe med at sikre, at der er beviser tilgængelige, der kan bruges som støtte for en sag. Det kan bruges i mange forskellige situationer – herunder i et domstolsmiljø. Når det gælder domstolsmiljøer, er bevissikring typisk et nødvendigt skridt til at sikre, at alle beviser er tilgængelige og klar til brug, når du har en sag, der skal afgøres
Bid bond
Bid bond indebærer en tilbudspligt og benyttes typisk i international handel i særlige tilfælde, som sikkerhed for, at man vil vedstå tilbudet, såfremt det accepteres.
Biforpligtelse
En biforpligtelse indebærer den eller de forpligtelser, der i et kontraktforhold påhviler parterne udover at præstere den ydelse, som kontrakten vedrører, også benævnt hovedforpligtelsen.
Biintervenient
En biintervenient betegner en person, der i en retssag optræder til støtte for en part i uden at nedlægge selvstændig påstand, jf. Retsplejelovens § 252. Modsætningen hertil er en hovedintervenient.
Bilateral traktat
En bilateral traktat betegner en aftale mellem to stater, og kan være forudsat og reguleret i en mere almindelig multilateral traktat.
Bilbogen
Bilgbogen indeholder tinglysning, ejendomsforbehold og underpant i motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler samt campingvogne. Ved tinglysning opnås beskyttelse mod aftaler i god tro og kreditorforfølgning. Grundlæggende er Bilbogen et centralt register, hvor diverse kreditorer kan registrere deres rettigheder. Det kan bl.a være ejendomsforbehold, pant, udlæg samt ejers død eller konkurs over forskellige køretøjer såsom biler, motorcykler, campingvogne osv.
Når du køber bil, motorcykel eller campingvogn af andre privatpersoner, så skal du huske at tjekke for restgæld inden udarbejdelse af slutseddel. Hvis der er restgæld i køretøjet og registreret pant hos Bilbogen, skal man som køber af bilen sikre sig at restgælden bliver indfriet og patent i bilen bliver dermed fjernet.
Ligesom det er tilfældet med ejendomsforbeholdet, skal du sikre dig, at en sælger med pant i bilen betaler hver krone tilbage til banken, før du sætter din underskrift på slutsedlen.
Du kan få adgang til bilbogen på tinglysning.dk, hvor du kan lave en forespørgsel på køretøjet. Den eneste, du skal bruge til forespørgslen, er bilens eller køretøjets stelnummer.
Bilbogen er et offentligt register over alle køretøjer i Danmark. Du kan finde Bilbogen online, så du altid har mulighed for at slå op i den og dermed foretage en forespørgsel på Bilbogen. Det kan være oplysninger om bilens nuværende ejerforhold, pant, udlæg og andet.
Du kan få adgang til bilbogen på Tinglysning.dk, hvor du kan lave en forespørgsel på køretøjet. Den eneste, du skal bruge til forespørgslen, er bilens eller køretøjets stelnummer.
Når du køber en bil, er det vigtigt at få tjekket om der er pant eller udlæg i bilen. Derfor kan man benytte hjemmesiden til at afklare spørgsmålet, så du tryg kan køre og købe en bil. Køber du som bilforhandler en bil med pant eller udlæg, er bilen mangelfuld, medmindre du har accepteret tinglysningen.
Bo
Et bo betegner en formuemasse, der ved et skifte skal opgøres og afvikles. Et bo benyttes normalt, når der er tale om dødsbo, fællesbo, konkursbo mv.
Et bo er en formuemasse, der skal afvikles, når der er sket et skifte. Det vil sige, at boet skal gennemgås, og de ejendele, der er i boet, skal fordeles mellem de arvinger, der har krav på dem.
Der kan være mange forskellige årsager til, at et bo skal afvikles. Det kan f.eks. være et dødsbo, hvor en person er afgået ved døden, og der derfor skal findes ud af, hvem der arver personens ejendele. Et andet eksempel på et bo, der skal afvikles, er et fællesbo, hvor to personer er gået fra hinanden, og der skal findes ud af, hvordan deres fælles ejendele skal fordeles.
I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt at afvikle et bo, selvom der ikke er sket et skifte. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om et testamente, hvor der er bestemt, at boet skal afvikles på en bestemt måde.
Det er ikke altid lige let at afvikle et bo, og derfor er det ofte en god idé at få hjælp fra en advokat eller en anden ekspert, der har kendskab til området. På den måde kan man være sikker på, at boet bliver afviklet på den rigtige måde, og at alle de personer, der har krav på noget fra boet, får det, de har krav på.
Der kan være mange grunde til, at der skal oprettes et bo. Fælles for alle situationer er dog, at der er en arving eller arvinger, der skal have del i formuen.
I et dødsbo er det normalt den afdøde, der efterlader sig en formue, der skal fordeles mellem arvingerne. I et fællesbo er det ofte to personer, der ejer formuen fælles, og hvis én af personerne dør, skal formuen fordeles mellem de to arvinger.
En konkursbo er en formue, der tilhører en person, der er gået konkurs. Formuen bliver herefter fordelt mellem kreditorerne.
Der kan være mange ting, der skal tages højde for, når et bo skal opgøres og afvikles. Der skal først og fremmest tages stilling til, hvilke aktiver og passiver der er i boet. Derefter skal der tages stilling til, hvem der ejer de enkelte aktiver og passiver. Endelig skal der tages stilling til, hvordan aktiverne og passiverne bedst kan afvikles.
Det er ikke altid en nem proces at afvikle et bo. Der kan være mange interessenter involveret, og der kan være mange forskellige ønsker og behov, der skal tages hensyn til. Det er derfor vigtigt, at man har en god advokat, der kan hjælpe med at afvikle boet på den bedst mulige måde.
Boet består af en formuemasse - både aktiver og passiver, som opgøres og fordeles gennem bobehandlingen. Under boets behandling afgøres ligeledes hvilke arvinger, kreditorer osv., der er berettiget til penge.
Når en person afgår ved døden efterlader han eller hun et dødsbo. Et dødsbo er den afdøde persons formue og ejendele. Det kan f.eks. bestå af hus, smykker og bil.
Når der sker et dødsfald, skal skifteretten have besked - enten via bedemand eller familiemedlem. Herefter begynder boets opgørelse, hvor boet skal gøres op, og der skal skiftes med arvingerne. Et bo vil typisk bestå af aktiver og passiver (groft sagt ejendele og gæld).
Bobestyrer
En bobestyrer er den person, som skifteretten udleverer et dødsbo til behandling, hvis det ikke skiftes privat eller udlægges til en ægtefælle eller udlægges uden skiftebehandling. Boet udleveres enten til en autoriseret eller til den bobestyrer, som afdøde i testamente har truffet bestemmelse om.
En bobestyrer har mange forskellige opgaver, bl.a.:
Bobestyrerbehandling
Bobestyerbehandling betegner den behandling, der af bobestyrer foretages for et dødsbo. I solvente bobestyrerboer har arvingerne bestemmelsesretten, men bobestyrer kan alligevel træffe ekspeditionslignende dispositioner uden arvingernes samtykke. Anderledes er det for insolvente bobestyrerboer, hvor det er kreditorerne, der bestemmer.
I de fleste tilfælde er det retten, der bestemmer, om et bo skal behandles af en bobestyrer. Hvis dette er tilfældet, og der ikke er nogen, der har indvendinger mod det, vil retten udpege en bobestyrer til at behandle boet. I andre tilfælde kan det være boets arvinger eller kreditorer, der bestemmer, om der skal udpeges en bobestyrer.
I de fleste tilfælde kan enhver, der er myndig, udpeges til at være bobestyrer. Dette betyder, at der ikke er nogen særlige krav til, hvem der kan udpeges til at være bobestyrer. Det er dog ofte en fordel, hvis bobestyreren er en erfaren advokat eller revisor, da dette kan gøre det lettere at håndtere de mange juridiske og økonomiske aspekter af et bo.
Bobestyrerens rolle er at sikre, at boet bliver behandlet i overensstemmelse med loven. Bobestyreren skal sørge for, at boet bliver gjort op, og at arvingerne eller kreditorerne får deres rette andel af boet. Bobestyreren skal også sørge for, at der bliver betalt alle de regninger, der er forbundet med boet, og at der bliver taget hånd om eventuelle økonomiske problemer, der måtte opstå.
Bobestyreren kan træffe dispositioner uden arvingernes samtykke, hvis dette er nødvendigt for at sikre, at boet bliver behandlet i overensstemmelse med loven. Bobestyreren kan for eksempel disponere over boets midler til betaling af regninger eller til at sikre, at arvingerne eller kreditorerne får deres rette andel af boet. Bobestyreren kan også træffe dispositioner uden arvingernes samtykke, hvis dette er nødvendigt for at sikre, at der ikke opstår økonomiske problemer i forbindelse med boet.
I de fleste tilfælde kan en bobestyrer fjernes af retten, hvis der er grund til at tro, at vedkommende ikke længere er i stand til at udføre sit arbejde på en tilfredsstillende måde.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis bobestyreren ikke længere kan kommunikere med arvingerne eller kreditorerne, eller hvis der er mistanke om, at bobestyreren ikke længere behandler boet korrekt.
Hvis en bobestyrer fjernes af retten, kan retten enten udnævne en anden person til at varetage bobestyrerrollen, eller også kan retten opløse boet og overlade det til arvingerne eller kreditorerne at behandle.
Bodel
En bodel er den del af fællesboet, som en ægtefælle har indført, og som han eller hun råder over, jf. retsvirkningslovens § 16, stk. 1.
Der er tre hovedregler for adgang til bodel:
En bodel er et afgrænset areal, som en ægtefælle eller samlever råder over, og som er indrettet til eget brug. Bodelen er normalt indrettet i den ene partners bolig, og den anden partner har adgang til bodelen. Bodelen kan også være indrettet i fælles bolig, f.eks. i form af et selvstændigt værelse. I så fald har begge parter adgang til bodelen.
Bodelen kan have mange former og indeholde mange ting. Det kan f.eks. være et værelse, en stue, et køkken eller et badeværelse. Bodelen kan også være en del af en større bolig, f.eks. en lejlighed. Bodelen kan også være en hel bolig, f.eks. en villa eller et sommerhus.
Der er ikke nogen faste regler for, hvad en bodel skal indeholde. Det er helt op til den enkelte, hvordan bodelen skal indrettes. Dog skal bodelen være egnet til at bo i, og den skal have adgang til de fælles arealer i boligen, f.eks. køkken og badeværelse.
En bodel kan have positiv eller negativ effekt på ægteskabet. Positiv effekt kan f.eks. være, at man får mere privatliv, og at man kan have sine egne ting i bodelen. Negativ effekt kan f.eks. være, at man føler sig isoleret fra sin partner, og at man ikke føler sig hjemme i bodelen.
En bodel kan have positiv eller negativ effekt på skilsmissen. Positiv effekt kan f.eks. være, at man får mere privatliv, og at man ikke behøver at se sin partner hele tiden. Negativ effekt kan f.eks. være, at man føler sig isoleret fra sin partner, og at man ikke føler sig hjemme i bodelen.
Det er ikke helt klart, hvad der sker med bodelen, hvis den ene ægtefælle dør. Det er forskelligt fra tilfælde til tilfælde, og det er derfor vigtigt at søge rådgivning hos en jurist eller en notar, hvis man er i denne situation.
Bogføringspligtig
I Danmark er alle erhvervsdrivende virksomheder, der er etableret i Danmark samt visse andre virksomheder pålagt en pligt til at opbevare regnskabsmateriale i 5 år, jf. bogføringslovens §§ 1 og 10.
Bogføringspligt er en forpligtelse for alle danske virksomheder til at registrere indtægter og udgifter ifølge bogføringsloven. En ny bogføringslov vil forbedre digitaliseringen af vigtige bogføringsprocesser og træder i kraft i 2023. Bogføring er afgørende for at sikre korrekt regnskabsføring og opretholde lovgivningsmæssig overholdelse.
Den nye bogføringslov træder officielt i kraft den 1. juli 2022. Fra juli 2024 vil der være krav til digital bogføring, som gradvist vil blive implementeret over flere år. Se en tidslinje over de vigtigste datoer i forbindelse med bogføringsloven nedenfor. Få mere information om den nye bogføringslov og dens implementering.
Bohavereglen
Bohavereglen er et vigtigt princip i dansk familieret, der spiller en central rolle i fordelingen af ejendele ved separation eller skilsmisse. Denne regel er designet til at sikre, at en ægtefælle, ofte den økonomisk svagere part, kan fastholde en grundlæggende standard af bolig og levevilkår efter et ægteskabs ophør.
Reglen gælder specifikt for boets mindre værdigenstande, såsom møbler og husgeråd, som er nødvendige for at opretholde et hjem. Formålet er at sikre, at disse genstande, som har størst betydning for den daglige livsførelse, forbliver hos den ægtefælle, der har mest brug for dem.
I praksis indebærer bohavereglen, at der ved separation eller skilsmisse kan ske en skævdeling af boets genstande. Denne skævdeling tager højde for hvert individs behov og sikrer, at begge parter har adgang til nødvendige genstande for at fortsætte en rimelig levestandard.
Det er vigtigt at bemærke, at bohavereglen ikke er en automatisk proces, men snarere en rettighed, der kan påberåbes. Det betyder, at en ægtefælle skal gøre krav på retten til skævdeling, og det kan i nogle tilfælde kræve juridisk bistand for at navigere i denne proces.
Bohavereglen er et eksempel på, hvordan det danske retssystem søger at skabe en fair og retfærdig balance mellem parterne i et ægteskab, specielt i økonomisk udfordrende situationer som skilsmisser.
Boligret
Boligretten er en del af Byretten og tager sig udelukkende om sager om lejeforhold. Boligretten tiltrædes med 2 lægdommere. Retten er en særlig udgave af byretten, der behandler sager om leje af private lejemål.
Hvis en udlejer og en lejer bliver uenige om et lejemål, fx huslejens størrelse, kan parterne indbringe sagen for boligretten. Boligretten er en særlig del af byretten, der behandler sager om leje af hus eller husrum. Hus eller husrum er for eksempel lejligheder, villaer, sommerhuse og garager, men ikke ubebyggede arealer eller landbrugsarealer. Dog skal man være opmærksom på at sagerne ofte skal begynde i huslejenævnet eller beboerklagenævnet i den kommune, hvor boligen ligger, inden tvisten kan indbringes for boligretten.
Er der tale om en sag om leje af erhvervsmål, starter den direkte i boligretten, medmindre lejer og udlejer har lavet en anden aftale.
Kilde: Danmarks Domstole
Det er vigtigt at være opmærksom på, at i de fleste tilfælde skal sagerne begynde i huslejenævnet eller beboerklagenævnet i den kommune, hvor boligen ligger. Herefter er der mulighed for at tvisten kan indbringes for boligretten.
Huslejenævn behandler sager mellem private udlejere og lejere. Nedenstående er nogle eksempler på sager, der skal begynde i et huslejenævn:
Beboerklagenævn behandler sager mellem de almene boligselskaber og deres lejere. Nedenstående er nogle eksempler på sager, der skal begynde i et beboerklagenævn:
Sager ved boligretten afgøres af en dommer. Hvis en af parterne ønsker det, eller hvis retten beslutter det, afgøres sagen af en dommer og to sagkyndige lægdommere, der har særligt kendskab til bolig- og huslejeforhold.
Lægdommerne udpeges fra to forskellige lister. En, der repræsenterer udlejerne, og én, der repræsenterer lejerne.
Man kan som udgangspunkt anke Boligrettens afgørelser til Landsretten.
Boligretten behandler sager om leje af private lejemål. Dette kan inkludere uenigheder om lejens størrelse, tilbagebetaling af depositum, vedligeholdelse af det lejede, overholdelse af husordenen, og mere. Dog skal mange sager først indbringes for huslejenævnet eller beboerklagenævnet i den pågældende kommune.
Ja, afgørelser truffet af Boligretten kan som udgangspunkt ankes til Landsretten.
Huslejenævnet og beboerklagenævnet er lokale nævn, der håndterer sager om lejeforhold. Huslejenævnet behandler sager mellem private udlejere og lejere, mens beboerklagenævnet håndterer sager mellem almene boligselskaber og deres lejere.
Bonus pater
Bonus pater er et latinsk udtryk, der betegner, hvad man ville kalde "den gode familiefader". Det benyttes som en målestok for, hvordan man bør handle og agere. Bonus pater betegner en fornuftig og omhyggelig mand, der kender de pågældende livsforhold, der er relevante at tage i betragtning. Udtrykket har undertiden oplevet kritik og der lægges i stigende grad mere vægt på, om adfærden afivger fra det adfærdsmønstre, der er fastlagt ved lov, retspraksis, sædvane eller øvrigt anerkendte retskilder.
Bortkomstklausul
En bortkomstklausul betegner i notartestamenter en bestemmelse, hvorefter de hos notaren deponerede eksemplarer af testamentet har tilsvarende gyldighed som originalen.
Boslod
Både begreber som boslod og bodele er nogle man møder i forbindelse med indgåelse af ægteskab samt skilsmisse. Et boslod betegner den andel, når et formuefællesskab ophæves, der tilkommer en ægtefælle. Dette vil normalt halvdelen af værdien af fællesboet, jf. Retsvirkningslovens § 16, stk. 2, hvis ikke andet er aftalt.
Når et ægteskab ophører - enten i tilfælde af død eller skilsmisse, skal der ske en bodeling af det fælles hus og midler. Boslod betegner den andel af et formuefællesskab, der tilkommer en ægtefælle, når fællesskabet ophæves. I de fleste tilfælde er boslodet halvdelen af værdien af fællesboet.
Boslodet har til formål at skabe sikkerhed for den enkelte ægtefælle, så der ikke kan ske urimelige fordeling af formuen, når fællesskabet ophæves. Hvis man vil undgå der sker en ligelig fordeling af boet ved ophævelse, skal man sikre sig gennem en tinglyst ægtepagt. Hos Lexly kan vi hjælpe dig og din partner med at finde den helt rigtige ægtepagt.
Bodel er et andet ord for den del af ægtefælleboet, der betales af den ene part i en skilsmisse. Det betyder, at den part der er berettiget til bodel, modtager en del af ægtefælleboet ved skilsmisse. Bodel kan være omdeling af fast ejendom, som hus eller ejendele, fælles aktiver, gæld og kontantbeløb. Bodel udgør en stor del af en skilsmisse, som man skal være opmærksom på i forbindelse med skilsmisse.
Der er to hovedregler for, hvornår man har ret til bosloddet:
Boslod beregnes efter en kompliceret formel, der tager udgangspunkt i værdien af formuefællesskabet. Formuen kan f.eks. bestå af fast ejendom, aktier, penge på bankkonto eller andre værdipapirer. Ved bodeling fordeles formuen som udgangspunkt 50/50, når der er tale om formuefællesskab i et ægteskab.
Bosloddet beregnes når formuefællesskabet ophæves. Det vil sige, når ægteskabet ophæves ved skilsmisse eller ved dødsfald. Beregningen af boslod er kompliceret. Det er derfor en god idé at få hjælp fra en jurist eller ekspert, når man skal beregne boslod. Hos Lexly står vi klar til at hjælpe dig med processen og beregningerne.
En bodel er alt, hvad en ægtefælle bringer med sig ind i et ægteskab og senere erhverver. Det er alt hvad en ægtefælle bringer med sig ved ægteskabets indgåelse og senere har erhvervet. Dette skal deles mellem ægtefællerne ved ægteskabets ophør. Når du har opgjort dette, står du med din bodel.
Boslod, er den andel, der ved skilsmisse af et ægteskabeligt fællesbo tilfalder ægtefællen. Det betyder, at når I begge har fået styr på jeres bodel, skal den deles mellem jer. Når opdelingen er sket, står man tilbage med ens boslod.
Selvom boslod er en sikkerhedsforanstaltning designet til at sikre en retfærdig fordeling af ægtefællernes fælles formue, kan der være situationer, hvor man ønsker at undgå den automatiske 50/50 fordeling. Dette kan skyldes forskellige årsager, såsom ønsket om at beskytte erhvervede virksomheder, arvede aktiver eller andre personlige grunde. I sådanne tilfælde er det vigtigt at agere proaktivt og juridisk korrekt for at forhindre, at ens personlige formue bliver en del af den fælles boslod.
En måde at gøre dette på er ved at indgå en tinglyst ægtepagt, som fastsætter vilkårene for formuefællesskabet og hvad der skal ske i tilfælde af skilsmisse eller død. En sådan ægtepagt kan udformes på forskellige måder afhængigt af parrets individuelle situation og ønsker. Det kan inkludere alt fra særeje til skævdeling, hvor man bestemmer en anden fordelingsnøgle end den traditionelle 50/50 opdeling.
Det er vigtigt at notere, at en ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig og have retsvirkning. Hos Lexly er vi specialister i ægteskabsret og kan rådgive dig og din partner om, hvordan I bedst sikrer jeres individuelle interesser gennem en skræddersyet ægtepagt.
En bodel er alt, hvad en ægtefælle bringer med sig ind i et ægteskab og senere erhverver. Boslod, er den andel, der ved skilsmisse af et ægteskabeligt fællesbo tilfalder ægtefællen.
Hvis man ikke kan blive enige om boslod, kan man få hjælp af en jurist eller en fagkompetente rådgiver. De vil kunne hjælpe med en korrekt beregning og finde en løsning, der passer til begge parter.
Formuefællesskabet gælder kun ved ægteskab. Det gælder derfor ikke hvis I blot er ugifte samlevende - selvom i f.eks. har fælles hus eller børn. Det betyder, at hvis I går fra hinanden eller den ene af jer dør, skal I ikke dele noget. Hvis i ønsker dette, skal der oprettes et testamente.
Boslodskrav
Et boslodskrav er et krav, en ægtefalle har, når formuefællesskabet ophører. Kravet indebærer, at ægtefællen får udbetalt halvdelen af overskuddet i den anden ægtefælles bodel mod at aflevere halvedelen af eget overskud.
Når man bliver skilt ophører formuefællesskabet. Det medfører, at I som udgangspunkt skal dele jeres ejendele ligeligt mellem jer. Hvis den ene af ægtefællerne har en negativ formue (bodel), skal underskuddet ikke deles.
Praktisk foregår dette ved, at I hver især udarbejder en boopgørelse, hvor jeres aktiver og passiver fremgår. Kort sagt, I skal finde ud af hvad i hver især ejer og skylder. Hvis nogle af jeres ejendele er særeje, hvilket enten kan være fastsat ved testamente eller ægtepagt, skal disse tages ud af boet.
I bodelingsopgørelsen skrives alle jeres aktiver, såsom bil, værdipapirer, formue, indbo, fast ejendom osv. Bemærk at sædvanlige pensioner ikke skal deles mellem jer. Derudover anføres al gæld som passiver i boopgørelsen. Herefter beregnes boslodskravet. Hvis din nettobodel er positiv, skal du ved delingen afgive halvdelen af din nettobodel til din ægtefælle. Dette krav kaldes boslodskrav.
En bodel er alt, hvad en ægtefælle bringer med sig ind i et ægteskab og senere erhverver. Det betyder, at alt hvad du ejer vil være din bodel, uanset om det er erhvervet før eller efter du blev gift. Hvorvidt det skal deles ved ægteskabes ophør afhænger af, om der foreligger en ægtepagt eller testamente i tilfælde af død.
Boslodskrav er kravet på halvdelen af den anden ægtefælles positive nettobodel mod selv at aflevere halvdelen af egen positiv nettobodel. Kravet udløses ved separation, skilsmisse eller død.
I bodelingsopgørelsen skrives alle jeres aktiver, såsom bil, værdipapirer, formue, indbo, fast ejendom osv. Derudover anføres al gæld som passiver i boopgørelsen. Herefter beregnes boslodskravet. Kun positiv nettobodel skal deles. Kravet udløses ved separation, skilsmisse eller død.
Boudlæg
Et boudlæg betegner en behandlingsmåde af et dødsbo, hvorved et bo uden overskud udlægges til den, der betaler eller erklærer at ville betale for begravelsen, eller alternativt hvor et bo med et overskud på op til og med en årligt reguleret beløbsgrænse (dødsboskiftelovens §§ 18-19) udlægges til den eller de, der stod den afdøde social nærmest.
Bringeskyld
Begrebet bringeskyld benyttes, når pengeydelser skal erlægges på fordringshaveres bopæl eller forretningssted, kf. gældsbrevslovens § 3.
Brugeligt pant
Brugeligt pant betegner en fyldestgørelsesmåde for underpanterhaveren for misligholdelse, hvor underpanthaveren overtager driften af ejendommen med henblik på at skaffe sig fyldestgørelse for sit krav i overskuddet fra driften.
Brugskunst
Brugskunst betegner, genstande til brug, som har et kunstnerisk præg.
Brugsmodel
En brugsmodel betegner en frembringelse, som dels kan udnyttes industrielt, og som indebærer en løsning på et teknisk problem. En brugsmodel beskyttes ved registrering i henhold til lov om brugsmodeller og er underlagt mere lempelige betingelser end eksempelvis patentretlige frembringelser.
Brugsret
En brugsret er en ret, der med sin hjemmel giver indehaveren en almindelig adgang til at råde over eller nyde en andens ejendom. I tilfælde af, at der skal betales for en brugsret, vil der være tale om leje. Når der er tale om en brugsret for værdipapirer, er der tale om en aftale mellem pantsætter og panthaver om, at panthaver kan råde retligt over de pantsatte værdipapirer i samme omfang som panthaver.
Brugsretten kan være tidsbegrænset eller begrænset til en bestemt situation eller formål. F.eks. kan en lejer have en brugsret til en lejlighed i en bestemt periode. En person kan også have en ret til at bruge et stykke land til landbrug eller rekreative formål.
Ligeledes kan brugsretten også være en del af en kontrakt eller en licensaftale, og det kan også være en del af et ejendomskøb, hvor en køber får en brugsret til ejendommen. Brugsretten kan også tildeles i forbindelse med immaterielle rettigheder som f.eks. patent- eller ophavsret.
Brugsretten adskiller sig fra en lejekontrakt ved, at det er en mindre formel aftale. Den har typisk en kortere varighed og mindre omfattende vilkår og betingelser.
En lejekontrakt er normalt en mere omfattende aftale, der regulerer brugen af et boligområde eller en ejendom i en længere periode.
Der er en forskel mellem brugsret og servitut, som kan være relevant i forbindelse med fast ejendom. Ved førstnævnte forstås en almindelig ret til at råde over en ejendom/en del af en ejendom, og disse er ofte beskyttet uden tinglysning. En brugsret kan også forklares som værende den samme faktiske rådighed over ejendommen, som en ejer har.
En servitutret giver derimod alene ret til at råde over en ejendom i bestemt henseende – altså i begrænset omfang – og skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod tredjemand.
Oprettelsen af en brugsret involverer normalt en aftale mellem to parter:
Aftalen skal indeholde de vilkår og betingelser, der gælder for brugsretten. Det inkluderer varighed, omfang, eventuelle begrænsninger og eventuelle betalinger eller gebyrer.
Hvis der er tale om en ejendomsbrugsret, skal der normalt oprettes en skriftlig aftale/kontrakt, som beskriver vilkårene for brugen. Aftalen skal underskrives af begge parter og kan også indeholde specifikationer om vedligeholdelse og reparation af ejendommen.
I tilfælde af immaterielle rettigheder som patent- eller ophavsret, kræver oprettelsen normalt en ansøgning til de relevante myndigheder og en betaling af gebyrer. Når ansøgningen er godkendt, vil den, der har opnået brugsretten, have ret til at bruge og udnytte rettighederne i den specificerede periode og på de angivne vilkår.
Det er vigtigt at sørge for, at alle vilkår og betingelser er klart specificeret i brugsretsaftalen. Begge parter skal have en fælles forståelse af aftalens betingelser og konsekvenser.
En brugsret er en juridisk aftale, hvor en person eller en organisation bliver tildelt retten til at bruge en ejendom, et produkt eller en tjeneste på en bestemt måde i en bestemt periode. Brugsretten kan være begrænset til visse formål eller aktiviteter og kan også inkludere nogle betingelser og restriktioner for brugen af det pågældende produkt eller tjeneste.
Ifølge tinglysningsloven skal servitutter og brugsrettigheder tinglyses for at opnå beskyttelse mod tredjemand. Det følger dog af tinglysningslovens § 3, at brugsrettigheder, der ikke er stiftet på længere tidsvilkår end de sædvanlige, er gyldige mod enhver uden tinglysning.
Ejendomsret til et aktiv (ofte hus eller bil) betyder at indehaveren af ejendommen (ejeren) har samtlige retlige beføjelser over aktivet. Derimod indebærer en brugsret til f.eks en bolig eller garage, at indehaveren af brugsretten har en ret til at bruge aktivet med respekt af ejerens rettigheder og de vilkår som er aftalt.
Brugstyveri
Brugstyveri er en form for tyveri, der, selv om den er mindre kendt end direkte tyveri, bærer sin egen andel af juridiske konsekvenser og samfundsmæssige effekter.
Ifølge dansk lov henviser brugstyveri til en situation, hvor en person ulovligt bruger en andens ejendom med den hensigt at returnere den. Mens tyveri involverer intentionen om permanent at tilegne sig andres ejendom, er brugstyveri karakteriseret ved en midlertidig brug af ejendommen.
Et typisk eksempel på brugstyveri er en person, der "låner" en cykel uden ejerens tilladelse, kun for at efterlade den et andet sted. På trods af intentionen om at returnere ejendommen, er denne handling ulovlig og betragtes som en krænkelse af ejerens ejendomsret.
Selvom begge former for forbrydelse involverer uberettiget brug af en anden persons ejendom, ligger forskellen i den hensigt, der ligger bag. Tyveri involverer intentionen om permanent at berøve ejeren af hans eller hendes ejendom, mens brugstyveri indebærer en midlertidig berøvelse med den hensigt at returnere ejendommen.
På trods af denne forskel er både tyveri og brugstyveri alvorlige krænkelser af ejendomsretten og bærer betydelige juridiske konsekvenser.
Brugstyveri er strafbart i henhold til straffeloven og kan resultere i både bøder og fængselsstraf. Straffens omfang varierer afhængigt af flere faktorer, herunder ejendommens værdi, omstændighederne omkring brugstyveriet og gerningsmandens kriminelle historie.
Selvom brugstyveri generelt betragtes som en mindre alvorlig forbrydelse end fuldt tyveri, er det vigtigt at bemærke, at det stadig er en strafbar handling med betydelige juridiske konsekvenser.
Ud over de juridiske konsekvenser har brugstyveri også en indvirkning på samfundet. Det skaber en følelse af utryghed og mistillid, især i lokalsamfund, hvor det forekommer ofte. Det er derfor afgørende at forstå, at selvom ejendommen returneres, forbliver handlingen ulovlig og skadelig for samfundet.
Forebyggelse af brugstyveri er en vigtig opgave for både lovgivere, retshåndhævende myndigheder og enkeltpersoner. Det er vigtigt at sikre, at ejendom er korrekt sikret, og at der er effektive juridiske og socialpolitiske strategier på plads for at afskrække potentielle lovovertrædere.
Uddannelse og oplysning er også vigtige værktøjer i forebyggelsen af brugstyveri. Ved at forstå konsekvenserne af disse handlinger kan folk være mere motiverede til at respektere andres ejendomsret.
Brøkdelsforsikring
Brøkdelsforsikring betegner en forsikring, der alene dækker en brækdel af de forsikrede gestande anført i policen.
Brøkdelssæreje
Brøkdelssæreje er en særejeform, der benyttes, når der mellem ægtfæller er en formueordning, hvorefter en brøkdel er særeje, og resten er fælleseje.
Brøkdelssæreje fungerer ved, at hver part ejer en andel af ejendommen. Det betyder, at hver part har ret til at bruge ejendommen, men de skal også betale deres andel af udgifterne til vedligeholdelse og andre omkostninger.
Når man indgår et brøkdelssæreje, skal man sørge for at lave en skriftlig aftale, der beskriver deres andele af ejendommen, samt hvilke omkostninger hver part skal betale. Det er også vigtigt at have en plan for, hvordan man skal håndtere uenigheder, der måtte opstå mellem parterne. Endelig skal man også sørge for at få juridisk rådgivning, så man er sikker på, at alle parter har en klar forståelse af deres rettigheder og forpligtelser.
Brøkdelssæreje er en måde at dele ejendom mellem to eller flere parter. Det giver hver part mulighed for at eje en andel af ejendommen, og det kan også bruges til at skabe en form for partnerskab mellem parterne.
Bufferselskab
Et bufferselskab er et holdingselskab, der indskydes mellem et moderselskab og et datterselskab som beskyttelse mod, at deres kreditorer kan opnå dækning for tab i det beskyttede selskab.
Bull market
Bull market, modsat bear market, er et økonomisk begreb, der benyttes om et stigende marked for kursstigninger. Kort sagt, er det en periode hvor der er en positiv stemning blandt investorerne, og de forventer at kunne tjene penge på deres investeringer.
Der er mange faktorer der kan føre til en bull market, og en af de vigtigste er en positiv økonomisk udvikling. Hvis virksomhederne tjener penge, og der er optimisme omkring fremtiden, så er der også større sandsynlighed for at investorerne vil være villige til at investere deres penge.
Det kan også blive skabt af en centralbank, hvis den sænker renten. Dette kan få investorerne til at flytte deres penge fra opsparing til aktier, hvilket kan føre til en stigning i aktiekurserne.
Men et bull market kan ikke vare evigt, og der er altid en risiko for at den kan vende. Derfor er det vigtigt at investorerne er opmærksomme på de faktorer der kan føre til en negativ udvikling, så de kan tage de nødvendige forholdsregler.
Det opstår normalt, når der er en positiv udvikling i økonomien. På et tidspunkt begynder investorerne at få mere tillid til fremtiden, og de begynder at investere mere i aktier. Dette kan føre til en stigning i aktiekurserne, og dermed også til en bull market.
Der er flere faktorer der kan påvirke det. De vigtigste faktorer er økonomiske forhold, politiske forhold og psykologiske forhold.
De økonomiske forhold har en afgørende betydning for en bull market. Hvis der er en positiv udvikling i økonomien, så er der større sandsynlighed for at investorerne vil have mere tillid til fremtiden, og dermed også investere mere i aktier.
Politiske forhold kan også have en indvirkning på en bull market. Hvis der er en stabil politisk situation i et land, så er der også større sandsynlighed for at investorerne vil have tillid til fremtiden, og dermed investere mere i aktier.
Psykologiske forhold kan også have en indvirkning på en bull market. Hvis investorerne generelt har en positiv psykologisk tilgang til markedet, så er der også større sandsynlighed for at de vil investere mere i aktier.
En bullmarkedsøkonomi er en periode med stigende aktiekurser og forbrugerudgifter. Når aktierne stiger, har investorerne mere penge til at bruge, og de vil ofte bruge dette til at købe forbrugsgoder. Dette kan stimulere økonomien yderligere, da det giver virksomhederne flere penge til at investere i deres produktion.
Det er svært at sige med sikkerhed, hvornår et bull market er ved at slutte. Men der er nogle tegn, man kan se efter. Hvis markedet begynder at blive mere volatilt, hvis aktiekurserne begynder at falde, eller hvis der er en generel negativ stemning i markedet, så kan det være tegn på, at det er ved at slutte.
Der er en risiko for, at investorerne bliver for optimistiske, og at de derfor investerer for meget i aktier. Hvis markedet så pludselig begynder at falde, kan investorerne miste mange penge.
Bunden egenkapital
Bunden egenkapital betegner et aktie- eller anpartsselskabs aktiekapital (eller indskudskapital) og opskrivningsfond.
Bundet sameje
Bundet sameje betegner en form for sameje, der går ud på, at den enkelte fællesejers dispositionsret er bundet i alles interesse.
Formålet med et bundet sameje er at sikre, at samejernes interesser beskyttes, og at ingen samejer kan træffe beslutninger, der kan skade de andre samejeres interesser uden deres samtykke.
Et bundet sameje opstår ofte ved en aftale mellem samejerne, hvor de indgår en aftale om at begrænse deres individuelle dispositionsret i alles interesse.
I et almindeligt sameje kan samejerne frit råde over deres andele, mens i et bundet sameje er samejernes dispositionsret begrænset for at beskytte alles interesser.
Bundskat
Bundskat betegner en statslig indkomstskat, som er opgjort i form af en procentdel af den personlige indkomst, med tillæg af positiv netto kapitalindkomst, da der også medregnes et årligt reguleret personfradrag i beregningen, jf. personskattelovens § 6. Tjener nu mere, end hvad der svarer til dit personfradrag, skal du i 2021 betale bundskat af den resterende del af din indkomst på 12,09 % (2022).
Det danske indkomstskattesystem er bygget sådan op, at der først kommer en bundskat og dernæst en topskat. De fleste danskere i dag, betaler bundskat frem for topskat.
Den nedre grænse for at betale bundskat i 2022 er en personlig indkomst på mere end 46.600 kr. (2022), hvis du er over 18 år, og en personlig indkomst på mere end 37.300 kr. (2022), hvis du endnu ikke er fyldt 18 år. Dette kaldes også personfradrag. Man skal være opmærksom på, at topskatteprocenten og bundskatteprocenten ændrer sig fra år til år. På SKATs hjemmeside kan du se udviklingen de seneste år.
| År | Bundskat procentsats |
|---|---|
| 2021 - 2023 | 12,09 |
| 2020 | 12,11 |
| 2019 | 12,13 |
| 2018 | 11,13 |
| 2017 | 10,08 |
| 2016 | 9,08 |
| 2015 | 8,08 |
| 2014 | 6,83 |
| 2013 | 5,83 |
| 2012 | 4,64 |
| 2011 | 3,64 |
| 2010 | 3,57 |
| 2009 | 5,04 |
| 2006 - 2008 | 5,48 |
| 2005 | 5,50 |
| 2004 | 5,48 |
| 2002 - 2003 | 5,50 |
| 2001 | 6,25 |
| 2000 | 7,00 |
| 1999 | 7,50 |
| 1998 | 8,00 |
| 1997 | 10,00 |
| 1996 | 12,00 |
| 1995 | 13,00 |
| 1994 | 14,50 |
Kilde: Skatteministeriet.dk
Tjener du mere, end hvad der svarer til dit årlige personfradrag, skal du betale bundskat. Denne skat er i 2022 på 12,09 %, Bundskat er sammen med topskat en del af det danske indkomstskattesystem.
Hvis du tjener mere end 46.600 kr. (2022) og er over 18 år eller har en personlig indkomst på mere end 37.300 kr. (2022), og endnu ikke er fyldt 18 år - skal du betale skat.
Beregningen af bundskatten foregår automatisk. Men er du nysgerrig efter at vide, hvor meget du egentlig betaler i bundskat, beregnes af din månedlige indkomst ud fra hvor stort et personfradrag, du har.
By-laws
By-laws er engelsk og betyder det samme som vedtægter, eksempelvis et selskabs- eller en forenings vedtægter.
Byggeservitut
Et byggeservitut er et servitut om retten til eller ordning af bebyggelse eller opførelse, benyttelse eller indretning af bebyggelse. Byggeservitutter kan kun efter kommunens samtykke, der skal være forudgående, gyldigt pålægges en ejendom, såfremt servitutten omhandler forhold, som der kan foretages bestemmelser om i en lokalplan.
Der er mange forskellige former for servitutter. Herunder er samlet nogle eksempler:
En lokalplan kan i visse tilfælde overflødiggøre/overtrumfe tidligere servitutter, men det gælder kun, hvis de er uforenlige.
Servitutterne på en grund findes via tinglysning.dk, hvor du kan tjekke tingbogen for din ejendom. Du har også mulighed for at se, hvad der ligger af servitutter på andres ejendomme. Hvis du står overfor et boligkøb, er det altid en god idé at tjekke, om der er en gældende lokalplan for dit område.
Byggeskadeforsikring
En professionel bygherre, der opfører ny bebyggelse, som hovedsagelig skal anvendes til beboelse, skal købe en byggeskadeforsikring – hvad enten der er tale om opførelse af helt ny bebyggelse eller om etablering af ny beboelse i eksisterende bebyggelse gennem en væsentlig ombygning.
En byggeskadeforsikring dækker skader, der opstår på byggeriet som følge af fejl og mangler i byggeriet. Skaderne kan være opstået som følge af fejl i materialer, der er anvendt til byggeriet, eller på grund af dårlig udførelse af byggeriet. Byggeskadeforsikringen dækker dog ikke skader, der opstår på grund af almindeligt slid og ælde, eller skader, der opstår som følge af force majeure.
En byggeskadeforsikring kan tegnes hos et forsikringsselskab eller hos en bygherre. Forsikringen dækker skader, der opstår på byggeriet inden for 10 år fra afleveringen af byggeriet. Forsikringen dækker ikke skader, der allerede har været kendt af bygherren på tidspunktet for afleveringen af byggeriet.
Det er meget vigtigt at have en byggeskadeforsikring hvis man ejer et hus eller en lejlighed. Men hvordan vælger man den rigtige byggeskadeforsikring?
Der er flere ting, man skal være opmærksom på, når man vælger byggeskadeforsikring. Først og fremmest skal man se på, hvor meget forsikringen dækker. Dernæst skal man se på, hvad forsikringen dækker, og hvad den ikke dækker. Og til sidst skal man se på, hvor meget forsikringen koster.
En ekstern byggeskadeforsikring dækker skader, der opstår på bygninger og anlæg uden for virksomhedens egen adresse. Forsikringen kan tegnes som en selvstændig forsikring eller som en tilkøbsforsikring til en eksisterende erhvervsforsikring.
Eksterne byggeskader kan have alvorlige konsekvenser for virksomheden, hvis ikke der er tegnet en forsikring, der dækker skaderne. De fleste erhvervsforsikringer dækker ikke skader på bygninger og anlæg, der ligger uden for virksomhedens egen adresse. Det betyder, at virksomheden selv er ansvarlig for at dække alle udgifter til reparation af skaderne.
En ekstern byggeskadeforsikring kan dække skader som følge af:
Som forbruger er du ofte indirekte med til at betale for en del af forsikringen. Prisen afhænger bl.a. af byggeriets størrelse samt en vurdering af entreprenørens tidligere byggerier. Priserne kan være forskellige, dog er der en nogenlunde fast pris i forbindelse med den obligatoriske forsikring:
Hvis en bolig koster 3.000.000 kr., vil forsikringen ca. koste 45.000 kr.
En byggeskadeforsikring kan hverken forkortes, forlænges eller opsiges. Herudover skal det understreges, at denne forsikring ikke tilhører dig, men i stedet følger med huset. Hvis du vælger af sælge huset inden de 10 år, overgår forsikringen til den nye ejer.
Det første du skal gøre, er at kontakte forsikringsselskabet for at anmelde skaden. Derefter skal du udfylde en skadesanmeldelse, hvor du beskriver skaden og vedlægger dokumentation for bygningens tilstand før skaden.
Forsikringsselskabet vil så sende en sagkyndig ud for at vurdere skaden. Baseret på sagkyndigens vurdering af skaden og dens omfang, vil forsikringsselskabet vurdere, om skaden er dækket af din byggeskadeforsikring.
Hvis skaden er dækket af forsikringen, vil forsikringsselskabet udbetale erstatning til dig. Hvor meget erstatning du får, afhænger af forsikringsbetingelserne. Du skal være opmærksom på, at forsikringsselskabet kun dækker skader, der er sket på bygningen. Skader på inventar og andre ejendele i bygningen er ikke dækket af byggeskadeforsikringen.
Forsikringen er lovpligtig for en professionel bygherre, som opfører ny bebyggelse til beboelse. Man skal ikke købe forsikringen, når man opfører en ny ejendom til eget brug.
Det er den professionelle bygherre, der er forpligtet til at oprette og betale byggeskadeforsikringen.
Byggeskadeforsikringen er indført ved lov for at nedbringe antallet af byggeskader, og for at beskytte forbrugeren mod de problemer og omkostninger, der er forbundet med udbedring af byggeskader.
Byggetilladelse
Der skal anmodes om byggetilladelse før du går i gang med et større byggeprojekt, f.eks. ombygning eller nedrivning. Byggetilladelsen er en godkendelse fra kommunen om, at du må gå i gang med et givent byggeprojekt. Det er i Danmark lovpligtigt, at der skal søges om en tilladelse til byggerier.
En byggetilladelse er en tilladelse, udstedt af kommunen, der giver tilladelse til enten at bebygge, opføre, tilbygge, ombygge eller nedrive, da dette ikke kan gøres uden, jf. byggelovens § 16, jf. § 2.
En byggetilladelse er et dokument som giver tilladelse til at bygge på et bestemt sted. Ofte kræves det, at en person eller virksomhed skal søge om en byggetilladelse, før de begynder at bygge et nyt byggeri. Dokumentet skal godkendes af bygningsmyndighederne, hvilket betyder at der skal overholdes visse krav og regler, før man kan få tilladelse til at bygge. Det er meget vigtigt, at tilladelsen udfærdiges af en kvalificeret ingeniør eller arkitekt, som skal verificere, at alt byggeri overholder loven.
Byggetilladelsen er den officielle godkendelse af det planlagte byggeri, og det er derfor meget vigtigt at få en korrekt og opdateret tilladelse.
Ejeren selv kan naturligvis søge om byggetilladelse. Derudover kan ens arkitekt, ingeniør eller anden fagmand med ansvar søge om tilladelse på dine vegne.
Hvis en anden end ejeren søger om tilladelse, er det dog nødvendigt at ejeren også underskriver ansøgningen - en form for fuldmagt.
Du kan søge byggetilladelse ved at udfylde skemaet BR10 og derefter sende den til din kommune. I visse kommuner kan man ansøge digitalt på borger.dk eller på den pågældende kommunes hjemmeside. Derfor bør man undersøge mulighederne i sin egen kommune.
Hvilke oplysninger netop din kommune skal bruge, vil fremgå af ansøgningsformularen. Dog vil nedenstående oplysninger typisk være inkluderet i din ansøgning om byggetilladelse:
Hvis du bygger uden en byggetilladelse og det bliver opdaget, kan du komme i store problemer. Manglende tilladelse kan både blive straffet med bøder og i alvorlige tilfælde, kan du blive tvunget til at rive byggeriet ned.
En byggetilladelse er et dokument, der udstedes af lokale myndigheder, der giver tilladelse til at bygge eller ændre en eksisterende struktur. Det er et lovkrav, at enhver bygning skal have en byggetilladelse, før byggeriet kan begynde.
Ansøgningen om en byggetilladelse skal indsendes til den lokale bygningsmyndighed. Ansøgningen skal indeholde detaljerede oplysninger om projektet, herunder tegninger, planer og andre relevante dokumenter.
Det afhænger af projektets størrelse og kompleksitet. Det kan tage op til flere måneder at få en byggetilladelse, men det kan også være meget kortere. Det er derfor vigtigt at planlægge god tid til at få en byggetilladelse, før du begynder på dit byggeri.
Bygherre
En bygherre er en betegnelse for den, der træffer aftale med en entreprenør med henblik på udførelse af et arbejd,e der enten drejer sig om byggeri eller anlægsarbejde.
En bygherre er ansvarlig for at træffe aftale med en entreprenør og overvåge udførelsen af byggeri- eller anlægsarbejde samt sikre, at projektet opfylder de ønskede krav og standarder.
En bygherre har ansvar for at sikre, at projektet overholder alle relevante love, regler og standarder, herunder bygningsreglementet, miljøbestemmelser og arbejdsmiljøkrav. Bygherren er også ansvarlig for at håndtere eventuelle tvister eller problemer, der måtte opstå i forbindelse med projektet.
Bygherre og entreprenør samarbejder tæt gennem hele projektet for at sikre, at arbejdet udføres korrekt og i overensstemmelse med aftalen. Dette kan indebære regelmæssige møder, statusopdateringer og koordinering af forskellige parter involveret i projektet.
Bytte
Længe før pengenes opfindelse var bytte en af de primære metoder til at skaffe nødvendige ressourcer. Fra primitive samfund til tidlige civilisationer blev varer udvekslet baseret på gensidig enighed om værdien. Uden et standardiseret valutasystem var denne metode både simpel og effektiv, fordi den byggede på direkte efterspørgsel og tilgængelighed af ressourcer.
Danmarks historie er også rig med eksempler på bytte. Fra vikingetidens handelsruter, hvor varer som skind, uld og våben blev udvekslet, til landbrugsamfund, hvor afgrøder og tjenesteydelser blev byttet. Dette skabte et tæt netværk af lokale økonomier, hvor folk kunne få det, de manglede, uden nødvendigvis at skulle betale med penge.
Selv i den moderne verden, hvor penge dominerer økonomiske transaktioner, findes byttekulturen stadig. Med internettets fremkomst er platforme som byttebørsen og byttegrupper på sociale medier blevet populære. Her kan folk udveksle alt fra tøj og bøger til tjenester som gør-det-selv-arbejde eller fotografering. Denne genopblomstring af byttekulturen afspejler et ønske om mere bæredygtige forbrugsmønstre og et skift væk fra den dominerende forbrugerkultur.
Ud over fysiske genstande er bytte af færdigheder blevet en ny trend. Folk udveksler undervisningstimer, hvor en person måske tilbyder guitarlektioner i bytte for madlavningskurser. Dette skaber et samfund, hvor værdi ikke kun er knyttet til materielle genstande, men også til viden og evner.
Bytte har altid været en del af menneskets historie og fortsætter med at være relevant selv i vores penge-drevne samfund. Den repræsenterer en ægte form for gensidig værdiudveksling, der transcenderer simpel monetær værdi og skaber forbindelser mellem mennesker.
Bøde
En bøde er ifølge Straffeloven en formuestraf, der fastsættes af domstolen. Bøden kan være alt fra 1.000 til 50.000 kroner. Bøden kan ikke anvendes til andet formål end dækning af straffen.
Bøden fastsættes af domstolen efter en individuel vurdering og kan ikke ændres af nogen myndighed.
Den er betegnet som en formuestraf, jf. straffelovens §§ 50-55.
Udover standardbøder findes der også sumbøder og dagbøder i Danmark, som anvendes under specifikke omstændigheder:
Sumbøder: En sumbøde er en fastlagt bøde, der tager udgangspunkt i en konkret sum penge. Denne type bøde gives typisk for bestemte forseelser, hvor bødens størrelse er fastsat på forhånd, uafhængigt af den enkeltes økonomi.
Dagbøder: Dagbøder er en speciel type bøde, som fastsættes ud fra den dømtes daglige indkomst. Antallet af dagbøder og størrelsen på den enkelte dagbøde fastsættes ud fra forbrydelsens alvor. Denne bødeform tager hensyn til den dømtes økonomiske situation og sikrer, at bøden har en retfærdig og afholdende effekt for den dømte. Eksempelvis kan en person med en høj indkomst få en større dagbøde end en person med en lavere indkomst for den samme forbrydelse.
Både sumbøder og dagbøder har til formål at virke som en afskrækkelse og forhindre fremtidige overtrædelser. Når en bøde fastsættes, uanset om det er en standardbøde, sumbøde eller dagbøde, er det vigtigt at betale inden for den fastsatte frist for at undgå yderligere retslige konsekvenser.
Det afhænger af en række faktorer, herunder hvor man bor, hvilken type man har modtaget, og hvor mange bøder man har fået. Men ifølge et gennemsnit fra 2017 koster en bøde i Danmark ca. 1.000 DKK.
For ulovlig parkering: 1.500 DKK
For at køre for stærkt: 2.000 DKK
For at køre over for rødt: 1.500 DKK
En bøde kan blive udmålt for en forbrydelse, som ikke er grov nok til at man bliver dømt til fængsel, men alligevel for alvorlig til at man kan slippe med en advarsel.
Det er ofte forbrydelser som tyveri, vold, overtrædelse af alkoholloven eller narkotikalovgivningen, der kan udløse en bøde.
En bøde kan betales med kontanter eller via bankoverførsel. Du kan også vælge at betale bøden med et betalingskort, men dette kan kun gøres ved personligt fremmøde på et af Politiets bødeservicesteder.
Betaler du ikke, kan du blive retsforfulgt. Hvis du bliver dømt i retten for ikke at have betalt den, kan du blive pålagt at betale bøden, samt en række ekstra omkostninger.
Børshandel
Børshandel er hjertet af den moderne økonomi. Det er her, hvor virksomheder henter kapital ved at udstede aktier, og hvor investorer søger afkast ved at købe og sælge disse aktier. Men børshandel er ikke kun begrænset til aktier. Obligationer, råvarer, valutaer og en række andre finansielle instrumenter handles også på børserne.
I Danmark, med en stærk økonomisk tradition og en voksende interesse for investeringer, spiller børshandel en central rolle i landets finansielle system.
Med teknologiens fremmarch er børshandel ikke længere begrænset til de fysiske børsgulve. I dag kan investorer handle fra komforten af deres eget hjem gennem home-banking systemer. Disse platforme giver brugerne adgang til realtidsdata, analytiske værktøjer og en række andre ressourcer, der tidligere kun var tilgængelige for professionelle.
Desuden har automatiseret handel, hvor algoritmer beslutter køb og salg baseret på forudbestemte kriterier, også vundet indpas. Dette har ført til en hurtigere, mere effektiv og ofte mere volatil handel.
Børshandelens betydning strækker sig langt ud over de finansielle markeder. Den påvirker direkte økonomiens sundhed, virksomheders vækst og endda jobskabelse. Når virksomheder går på børsen og rejser kapital, kan de investere i forskning, udvidelse og ansætte flere medarbejdere. For den almindelige dansker betyder en sund børs øget pensionsopsparing, muligheder for investering og en generel følelse af økonomisk stabilitet. I en tid, hvor teknologi og globalisering konstant ændrer spillereglerne, forbliver børshandelens rolle som en central pille i Danmarks økonomiske fundament uændret.
Selvom børshandel tilbyder mange muligheder, kommer det også med sin andel af udfordringer. Markedets volatilitet, global konkurrence og behovet for konstant opdatering af viden er nogle af de udfordringer, som investorer står overfor.
Men med udfordringer kommer også muligheder. Den danske iværksætterånd, kombineret med en stærk uddannelsesinfrastruktur, har ført til oprettelsen af innovative finansielle produkter og tjenester, der hjælper investorer med at navigere i børshandelsverdenen.
Børsintroduktion
Børsintroduktion (IPO på engelsk) er, når et selskab vælger at lade sine aktier notere på en børs til offentlig handel. Dette sker efter reglerne om betingelserne for en officiel notering, jf. værdipapirhandelsloven § 22 og den hertilhørende bekendtgørelse.
Børsmæglerselskab
Et børsmæglerselskab er et fondsmæglerselskab, som er medlem af en fondsbørs.
Børsnoterede værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer er papirer, der er optaget til notering på en fondsbørs.
Der findes flere forskellige typer børsnoterede værdipapirer, herunder aktier, obligationer, gensidige investeringsforeninger, anpartsselskaber m.fl.
En aktie er et børsnoteret værdipapir, der giver ejeren ret til at deltage i selskabets generalforsamling, og dermed have indflydelse på selskabets ledelse, og til at modtage udbytte.
En obligation er et børsnoteret værdipapir, der giver ejeren ret til at modtage et fastsat beløb (rente) fra udstederen i en given periode, og til at få sine pengene igen, når obligationen udløber.
En gensidig investeringsforening er et selskab, der investerer i aktier, obligationer eller andre værdipapirer for sine medlemmer. Foreningen fører tilsyn med medlemmernes investeringer, og sikrer, at de bliver fordelt på forskellige investeringer, så der ikke sker store tab, hvis en enkelt investering går ned.
Anpartsselskaber og andelsselskaber er selskaber, der ejes af deres medlemmer. Medlemmerne har typisk indflydelse på selskabets ledelse, og kan modtage udbytte fra selskabet.
Børsnoterede værdipapirer kan købes hos en bank eller en platform som Nordnet eller SAXO Bank. Du skal først oprette en konto hos en bank eller en platform, og derefter kan du købe de ønskede værdipapirer.
Før du køber børsnoterede værdipapirer, skal du have en forståelse for, hvordan markedet fungerer, og hvordan du kan tjene penge på at handle med værdipapirer. Du kan også kontakte en rådgiver hos en bank eller en investeringsforening for at få hjælp til at finde de bedste investeringer for dig.
Fordelene ved at investere i børsnoterede værdipapirer er, at man har mulighed for at tjene en højere afkast, end hvis man havde pengene på en bankkonto. Ulemperne ved at investere i børsnoterede værdipapirer er, at der er en højere risiko for at tabe penge, end hvis man investerede pengene i en bank.
Børsnoterede værdipapirer bliver vurderet på baggrund af en række forskellige faktorer. Disse faktorer kan omfatte selskabets økonomiske situation, markedets udvikling og generelle tendenser, samt politiske og økonomiske forhold.
Båndlæggelse
Båndlæggelse betegner en ordning, hvor midler sættes fast, typisk i en fastlagt tidsperioden, hvilket indebærer, at ejeren ikke kan råde over dem. Dette medfører også, at dennes kreditorer udelukkes fra at søge fyldestgørelse deri. Båndlæggelse af tvangsarv kan dog tilsidesættes, hvis der er tale om en velfærdssag for arvingen, eller hvis arven er af mindre værdi.
Båndlæggelse betyder, at en arv er låst, hvilket betyder, at en arving ikke kan disponere frit over de midler, der er låst. Arvingen kan kun trække renten. Kreditorerne kan ikke få adgang til de låste midler, så længe arvingen er i live. Dog kan tvangsarv kun være låst indtil arvingen fyldte 25 år.
Du kan båndlægge både friarv og tvangsarv til børn under 25 år. Båndlæggelse af arv giver dig kontrol over, hvornår og hvordan pengene udbetales samt hvordan de skal bruges. Båndlæggelse er en måde at beskytte arven og sikre, at den anvendes i overensstemmelse med dine ønsker.
Caching
Caching er et begreb, der dækker over den midlertidige opbevaring af digital information i forbindelse med et besøg på en hjemmeside. En cache fungerer som en form for mellemstation for data, hvor din processor, browser osv. kan hente data direkte. Dette gøres for, at den enkelte side kan loades hurtigere i fremtiden.
Virksomheder bør som udgangspunkt tage stilling til caching i deres cookie- og privatlivspolitik.
Fordelene ved brugen af en cacher er først og fremmest forbedringer på hastigheden. Den lagrede data gør det muligt at loade indhold fra browsere og apps hurtigere.
Ulempen kan bl.a. være at cacher benytter sig af forældet data, som kan resulterer i at du loader en gammel version af en app eller hjemmeside. Herudover samler en cacher data uden din samtykke. Du kan også opleve at cachelagret bliver fyldt, som kan ende ud i lagringsmangel.
Sådan rydder du din caching:
Android:
iOS (Mac):
Caching er et lagringssystem, der gemmer data på din vej rundt på hjemmesider på nettet. Det kan f.eks. være når du shopper, læser nyheder eller foretager dig anden online aktivitet.
Systemet lagrer løbende data fra disse hjemmesider for at gøre din online oplevelse hurtigere og mere bekvem når du færdes online og besøger de samme sites igen og igen.
Fordelene ved brugen af en cacher er forbedringer på hastigheden. Den lagrede data gør det muligt at loade indhold fra browsere og apps hurtigere.
Captive
Et captive forsikringsselskab er en unik form for forsikringsselskab, der er ejet af en enkelt virksomhed. Formålet er at dække risiciene specifikt for den virksomhed, som har oprettet det. I stedet for at købe forsikring på det åbne marked, opretter en virksomhed sit eget forsikringsselskab for at opnå en skræddersyet dækning.
Mange virksomheder vælger at oprette et captive forsikringsselskab af flere årsager:
Captives er ofte registreret i lande med gunstige skattemiljøer. Disse lande tilbyder ikke kun lavt skattetryk, men også en mere fleksibel lovgivning i forhold til forsikring. Bermuda, Caymanøerne og Gibraltar er nogle af de populære destinationer for registrering af captives.
En acceptfrist refererer til den angivne periode, hvor du skal acceptere et tilbud for at opnå den specificerede pris og tidsramme for arbejdet. Ifølge aftaleloven fastlægger acceptfristen den seneste dato, hvor du skal takke ja til tilbuddet, for at arbejdet kan udføres inden for de aftalte vilkår og omkostninger.
Den legale acceptfrist er normalt 5 dage efter afsendelsen af tilbudet, hvilket inkluderer 2 dages forsendelsestid og 3 dages betænkningstid. Mundtlige tilbud skal dog som regel accepteres straks. Hvis en accept kommer for sent frem, betragtes det som et nyt tilbud ifølge aftalelovens §4.
Den legale acceptfrist beregnes ved at tilføje tilbuddets planmæssige befordringstid, modtagerens betænkningstid og acceptens planmæssige befordringstid. Hvis tilbudsgiveren ikke har fastsat en acceptfrist, finder den legale acceptfrist anvendelse. Optimering til bedre synlighed: Beregnelse af den legale acceptfrist i henhold til danske love og regler.
Carry back
Carry back er en regnskabsmæssig teknik, der tillader virksomheder og organisationer at tilbageføre overskydende skattebetalinger fra en periode til en tidligere periode. Det kan bruges til at opnå økonomiske fordele og reducere skattebyrden i den aktuelle periode.
Carry back er en regnskabsmæssig teknik, der giver virksomheder og organisationer mulighed for at tilbageføre overskydende skattebetalinger fra en periode til en tidligere periode. Dette kan ske ved at trække den overskydende skattebetaling fra i den aktuelle periode og anvende den til at reducere skattebyrden i en tidligere periode.
Det anvendes ofte i regnskabsmæssige tilbageførsler, når en virksomhed eller organisation har betalt mere i skat end nødvendigt i en given periode. Ved at anvende det kan virksomheden eller organisationen tilbageføre den overskydende skattebetaling til en tidligere periode og reducere sin samlede skattebyrde.
Fordelene ved at anvende det inkluderer:
Virksomheder og organisationer anvender det for at reducere deres skattebyrde og opnå økonomiske fordele.
Det kan anvendes af virksomheder og organisationer, der har betalt mere i skat end nødvendigt i en given periode.
Det er en regnskabsmæssig teknik, der tillader virksomheder og organisationer at tilbageføre overskydende skattebetalinger fra en periode til en tidligere periode.
Afslutningsvis kan det være en nyttig teknik for virksomheder og organisationer, der ønsker at reducere deres skattebyrde og opnå økonomiske fordele. Det er vigtigt at have en grundig forståelse for det og reglerne for regnskabsmæssige tilbageførsler for at drage fuld fordel af denne teknik. Virksomheder og organisationer bør overveje at samarbejde med en erfaren regnskabsfører for at sikre, at deres carry back-strategi er optimalt og overholder alle relevante love og regler.
Carry forward
Ved carry forward forstås muligheden for at føre skattemæssige underskud frem til kommende regnskabsår. Carry forward kan således benyttes til at lette skattebyrden for et regnskabsår. I modsætning hertil findes carry back. Ved carry back forstås muligheden for at føre skattemæssige underskud tilbage til forrige regnskabsår.
Carry forward er en betegnelse for muligheden for at føre underskud fra et regnskabsår frem til det eller de efterfølgende år. På denne måde kan underskud i et år bruges til at modvirke overskud i et senere år, hvilket kan lette skattebyrden.
Muligheden kan kun benyttes, hvis der er underskud i det pågældende år. Derudover er der nogle begrænsninger for, hvor længe underskuddet kan føres frem. For virksomheder er der f.eks. en 5-årsgrænse, hvilket betyder, at underskuddet kun kan føres frem til de efterfølgende 4 år.
Carry forward er en skattemæssig fordel, da det kan reducere skatten i et år med overskud. Derudover kan det også være en fordel for virksomheder, da det kan reducere risikoen for skattebetalinger i årene med underskud.
Når der er tale om et underskud, vil dette blive ført frem til det efterfølgende år, hvor det kan fratrækkes i det årlige skatteforhold. Dette gælder dog kun, hvis der ikke er tale om et underskud, der er opstået på grund af en aktivitet, der er ulovlig eller skadelig for samfundet.
Carry forward er en vigtig del af skattesystemet, da det sikrer, at skatteyderne ikke bliver belastet mere, end de reelt set bør være. Samtidig sikrer det også, at virksomhederne ikke bliver belastet mere i årene med underskud, end det er nødvendigt.
Carry forward kan benyttes til at lette skattebyrden på to måder. For det første kan det benyttes til at fratrække underskuddet fra tidligere år i det årlige skatteforhold. For det andet kan det benyttes til at udskyde skattebetalingen for et år, hvor der er underskud. Metoden bruges altså til at sikre, at der ikke betales mere i skat, end der er pligt til.
Begrebet er en betegnelse for muligheden for at føre underskud fra et regnskabsår frem til det eller de efterfølgende år.
Når der er tale om et underskud, vil dette blive ført frem til det efterfølgende år, hvor det kan fratrækkes i det årlige skatteforhold. Dette gælder dog kun, hvis der ikke er tale om et underskud, der er opstået på grund af en aktivitet, der er ulovlig eller skadelig for samfundet.
Carry forward kan benyttes til at lette skattebyrden på to måder. For det første kan det benyttes til at fratrække underskuddet fra tidligere år i det årlige skatteforhold. For det andet kan det benyttes til at udskyde skattebetalingen for et år, hvor der er underskud.
Cash and carry
Cash and carry refererer til en type forretningsmulighed, hvor kunder køber varer fra et detailforhandler og betaler for det på afsætningsstedet. Betaling sker kontant eller via betalingskort, og kunderne skal bære varerne ud af detailforhandleren. Cash and carry-arrangementer giver både kunder og detailhandlere en fleksibel og hurtig måde at købe og sælge varer.
Det er en slags mellemhandlerløsning, hvor kunden køber et produkt fra detailhandleren, men skal selv bære det ud. Denne løsning er en måde hvorpå at minimere butikkens omkostninger. Det er billigere for detailhandleren, da de ikke skal levere produkterne, og det er også billigere for kunden, da varerne sælges til en lavere pris end i andre butikker.
Her er nogle af de vigtigste fordele:
Cash and carry-butikslokaler er en slags dagligvarebutik, der sælger fødevarer og andre dagligvarer på engrosbasis til privatpersoner og virksomheder. Når man handler disse steder, kan man betale for varerne på flere måder.
Den mest almindelige måde at betale for varerne på er ved at betale kontant. Det vil sige, at man skal have fysisk penge med, når man kommer til kassen. Hvis man ikke har nok penge med, vil man måske blive bedt om at komme igen med flere penge.
En anden mulighed er at betale med et kreditkort. Det kan være et Visa- eller Mastercard-kort eller et lokalt kreditkort. Nogle cash and carry-butikslokaler accepterer også andre slags kort, såsom American Express-kort eller Apple Pay.
At finde det rette cash and carry butikslokale i nærheden af dig, kan være et stort projekt. Heldigvis er der flere måder, du kan gå til værks på for at finde et butikslokale, der passer til dine behov. Først og fremmest er det vigtigt at få et overblik over, hvilke forhold der er væsentlige for dit lokale og dine forretninger.
Det første skridt er at undersøge, hvilke krav omfattende bygningsreglementer og lokalplaner stiller til en butiksetablering. Dette kan du gøre ved at kontakte kommunen og de lokale myndigheder. De kan hjælpe dig med at finde det rette sted og fortælle dig, hvad der skal til for at åbne et cash and carry butikslokale i din kommune.
Begrebet dækker over en distributionsform hvor kunden kan opnå en lavere pris end standarden ved 1. at afhente en given vare og 2. indvilliger til at betale kontant. Kunden giver ofte også afkald på serviceydelser, når denne distributionsform benyttes.
De giver mulighed for kunder at købe varer i store mængder og til meget lavere priser end dem, som de ville finde i en almindelig butik. En anden stor fordel er, at de tilbyder en stor vifte af produkter, der normalt ikke er tilgængelige i almindelige detailbutikker. Dette giver kunderne større valgfrihed og muligheden for at købe varer til en lavere pris.
At finde en cash and carry-butik i nærheden af dig, er egentlig ikke så svært som det måske lyder. Der findes mange online kilder, som du kan bruge til at hjælpe dig med at finde den nærmeste butik. Du kan starte med at gå til Google og researche. Et dansk eksempel er Dagrofa.
Cash pooling
Cash pooling er en centreret og fælles styring af økonomiske midler. Cash pooling foregår typisk ved, at flere forskellige enheder i et selskab samler deres midler på én fælles konto. Ved at samle likviditeten fra flere konti i en central konto kan virksomhederne opnå en mere effektiv styring af deres pengestrømme.
Begrebet dækker over en finansiel praksis, hvor forskellige konti i en virksomhed samles til en enkelt konto. Formålet med cash pooling er at optimere virksomhedens likviditet og minimere renteomkostninger.
En af fordelene er, at virksomheden kan minimere renteudgifterne ved at have en enkelt konto med den samlede likviditet. Desuden kan overskudslikviditet fra den ene konto bruges til at dække underskud på en anden konto, således at virksomheden altid har det nødvendige likviditetsniveau.
Metoden er en finansiel strategi, hvor virksomheder med flere datterselskaber kan samle deres likvide midler i en fælles konto. Dette har flere fordele, herunder:
Ulemper:
Her er nogle af de mest almindelige ulemper:
I overensstemmelse med retningslinjerne fra ECB (Den Europæiske Centralbank) er cash pooling- klasserne som følger:
Det er en finansiel teknik, som anvendes af virksomheder for at optimere deres likviditetsstyring. Essensen af cash pooling er at samle overskud og underskud fra forskellige konti i virksomheden og flytte pengene til en enkelt konto. På denne måde kan virksomheden bedre styre sine likvide midler og undgå at have unødvendige midler bundet i forskellige konti.
Nogle af fordelene er bl.a. at det gør det muligt for virksomheder at optimere deres likviditetsstyring og undgå unødvendige omkostninger ved at have midler bundet i forskellige kontoer. Herudover giver det et bedre overblik over virksomhedens økonomi.
Cash pooling kan være en attraktiv løsning for virksomheder, der ønsker at optimere deres likviditetsstyring og reducere omkostningerne ved banktransaktioner. Ved at samle likviditeten fra flere konti i en central konto kan virksomhederne opnå en mere effektiv styring af deres pengestrømme og reducere behovet for at låne penge på kort sigt.
Casting vote
The casting vote er en vigtig mekanisme i beslutningsprocessen i mange sammenhænge, herunder politiske forsamlinger, virksomheder og organisationer. Den anvendes til at afgøre resultatet af en afstemning, når stemmerne er lige mange for og imod et bestemt forslag.
The casting vote er den stemme, der afgør udfaldet af en afstemning ved stemmelighed. Den kan være afgørende i beslutningsprocessen, når stemmerne er lige mange, og en afgørelse skal træffes.
The casting vote anvendes i en række forskellige sammenhænge, herunder:
Formandens rolle som the casting vote er at afgøre, hvilken vej beslutningen skal gå i tilfælde af en stemmelighed. Formanden har ansvaret for at føre en objektiv og upartisk beslutningsproces og træffe en afgørelse, der tager hensyn til alle relevante faktorer og interesser.
Det er typisk formandens stemme.
Den anvendes i en række forskellige sammenhænge, herunder politiske forsamlinger, virksomheder og organisationer, samt i demokratiske processer.
Det er den stemme, der afgør udfaldet af en afstemning ved stemmelighed.
Caveat emptor
Caveat emptor, en latin frase, der betyder "lad køberen tage sig i agt" eller mere direkte "køberbewaret," er et juridisk princip, der angiver, at ansvaret for at undersøge og vurdere kvaliteten og egnetheden af et produkt eller en tjeneste ligger hos køberen. Dette princip har dybe rødder i handelsretten og har i vid udstrækning præget forbrugertransaktioner gennem historien. I denne artikel vil vi udforske betydningen af caveat emptor, dets historiske baggrund og dets rolle i moderne forbrugerbeskyttelseslovgivning.
Caveat emptor stammer fra romersk ret og blev videreført til den engelske fællesret, hvor det blev et grundlæggende princip for handel. Ifølge dette princip har sælgeren ikke pligt til at oplyse eventuelle fejl eller mangler ved det produkt eller den tjeneste, der sælges, medmindre de bliver direkte spurgt af køberen. Det var op til køberen at sikre, at det købte produkt eller den købte tjeneste levede op til deres forventninger og behov.
I løbet af det 20. århundrede har mange lande indført forbrugerbeskyttelseslove for at beskytte køberne mod urimelige handelspraksis og for at sikre, at de har adgang til nøjagtige og fuldstændige oplysninger om de produkter og tjenester, de køber. Disse love har i høj grad begrænset anvendelsen af caveat emptor-princippet og skabt en mere afbalanceret relation mellem købere og sælgere.
For eksempel pålægger moderne forbrugerbeskyttelseslove sælgere pligt til at oplyse vigtige oplysninger om et produkt eller en tjeneste, såsom ingredienser, produktionsmetoder, eventuelle kendte fejl eller risici og garantier. Derudover har købere ret til at forvente, at et produkt eller en tjeneste er af en rimelig kvalitet og egnethed til det formål, det er solgt til. Hvis et produkt eller en tjeneste ikke lever op til disse forventninger, kan køberen have ret til kompensation, reparation eller erstatning.
Selvom caveat emptor-princippet er blevet begrænset af forbrugerbeskyttelseslovgivning, er der stadig situationer, hvor det gælder. For eksempel, når en person køber en brugt vare "som den er" eller fra en privat sælger, hvor der ikke er nogen garanti eller erklæring om varens kvalitet eller egnethed. I sådanne tilfælde er det op til køberen at undersøge og vurdere produktet omhyggeligt, før de foretager købet.
Derudover kan caveat emptor-princippet også finde anvendelse i visse erhvervstransaktioner, hvor begge parter antages at være kyndige og i stand til at forhandle på lige vilkår. I disse tilfælde kan det antages, at parterne har foretaget deres egne undersøgelser og vurderinger af de produkter eller tjenester, der udveksles, og at de er indforstået med risiciene forbundet med transaktionen.
Selvom forbrugerbeskyttelseslove har reduceret anvendelsen af caveat emptor-princippet, er det stadig vigtigt for købere at være opmærksomme og træffe foranstaltninger for at beskytte sig selv i købssituationer. Her er nogle tips til at minimere risikoen for at købe et defekt eller uegnet produkt:
Caveat emptor-princippet har historisk spillet en vigtig rolle i handelsretten og forbrugertransaktioner. Selvom moderne forbrugerbeskyttelseslove har begrænset dets anvendelse, er det stadig relevant i visse situationer, og købere bør være opmærksomme på deres ansvar for at beskytte sig selv. Ved at følge de anbefalede tips og være proaktiv i deres købsbeslutninger kan købere minimere risikoen for at købe et defekt eller uegnet produkt og sikre, at de får den bedste kvalitet og værdi for deres penge.
Certeparti
Certeparti er en skriftlig søbefragtningskontrakt, der beskæftiger sig med de transportmæssige forhold til søs og befragtning af skib. Kontrakten indgås oftest mellem skibets reder og modtageren af transportydelsen.
Der er to former for certepartier:
Derudover findes der også to former for søfragt:
Der er to hovedmåder at indgå et certeparti på.
Den første og mest almindelige måde er, at rederiet udarbejder kontrakten, og at denne bliver underskrevet af rederiet og af modtageren af transportydelsen.
Den anden måde er, at der indgås en såkaldt standardkontrakt, der er udarbejdet af et internationalt søfartsorganisation, såsom Søfartsstyrelsen eller International Maritime Organization (IMO).
Et certeparti indgås, når skibet skal fragte noget til en destination, og skal sikre, at rederiet kan aflevere varen til den rigtige person. Certepartiet sikrer også, at skipper og rederiet har den fornødne information til at foretage rejsen.
Certepartiet skal indeholde informationer om, hvilket skib der skal bruges, hvor rejsen skal gå til, hvilken rute skibet skal følge, og hvor meget tid rejsen vil tage. Derudover skal der stå, hvilke forholdsregler skipper og besætning skal tage under rejsen, og hvilke dokumenter der skal medbringes.
Begrebet dækker kort sagt over en kontrakt om befragtning af skib.
Fragten eller hyren, der skal betales under et certeparti, kan være meget stor. Herudover kan risikoen for at ifalde erstatningsansvar i tilfælde af skade på skib eller gods kan være betydelig.
Certepartier deles op i rejsecertepartier, tidscertepartier og contract of affreightment m.fl. F.eks. er tidscertepartier (hyre på bestemt tid) og rejsecertepartier (hyre til en bestemt rejse er foretaget).
Certifikat
Et certifikat er en form for bevis eller attest, der indeholder legitimation og er udstedt af en offentlig myndighed eller en anerkendt udsteder. Certifikaterne anvendes til at verificere identitet, autenticitet eller andre oplysninger, der er relevante i en given situation.
Et certifikat er en digital fil, der indeholder oplysninger om en person, en tjeneste eller et produkt. Certifikatet bekræfter, at en given oplysning eller identitet er rigtig og autentisk. Certifikaterne udstedes af en certifikatudsteder, der er ansvarlig for at verificere de oplysninger, der er indeholdt i certifikatet.
Certifikater anvendes i en række forskellige sammenhænge, herunder:
Certifikater udstedes af en certifikatudsteder, der er ansvarlig for at verificere de oplysninger, der er indeholdt i certifikatet. Certifikatudstederne kan være offentlige myndigheder eller private organisationer.
Certifikater anvendes i en række forskellige sammenhænge, herunder elektronisk sikkerhed, identitetsbekræftelse og digital signatur.
Et certifikat er en digital fil, der indeholder oplysninger om en person, en tjeneste eller et produkt. Certifikatet bekræfter, at en given oplysning eller identitet er rigtig og autentisk.
Cesser clause
En klausul der dækker over, at certepartiet under visse forhold kan ophøre
Cession
Cession (overdragelse) er et handelsudtryk og dækker over at kreditors fordring overgår til en anden efter aftale - en fordringsoverdragelse. Begrebet udspringer af det latinske ord ‘’cessio’’ og betyder overdragelse. Begrebet dækker over overdragelse af en fordring fra en kreditor til en anden ved aftale. Udtrykket bag begrebet er en kontraktstankegang, hvorefter C indtræder i B’s kontraktsrettigheder mod A.
I overdragelsesprocessen betegnes den, der overdrager som cedenten (overdrageren). Den der overdrages til betegnes som cessionaren, der derved bliver den nye kreditor. Debitor (skyldneren) benævnes cessus.
Ved aftalt cession forstås det, at det mellem B og C er aftalt, at B’s rettigheder mod A overdrage til C. I dette tilfælde er retsstillingen forholdsvis entydig. Det er således et udtryk for overdragelse af en fordring fra en kreditor til en anden ved aftale mellem disse.
Cessionen kan også foregå legal. Her forstås i denne sammenhæng en tilladelse for C til stiltiende at indtræde i B’s rettigheder mod A.
| cedent | den, der overdrager en fordring |
| cession | overdragelse af en fordring |
| cessionar | den, der erhverver en fordring ved overdragelse |
| cessus | skyldneren på den fordring, der overdrages |
Udtrykket betyder også ‘’overgivelse eller overdragelse’’ og beskriver tidligere en kreditors frivillige overdragelse af sin fordring.
Den overdragende kreditor kaldtes cedenten, debitor kaldtes cessus og den nye kreditor cessionaren.
Check
En check er et skriftligt dokument, der giver en instruktion til en bank om at overføre et bestemt beløb fra udstederens konto til modtagerens konto. Trods den øgede brug af digitale betalingsmetoder, fortsætter checks med at være et almindeligt anvendt betalingsmiddel.
At udstede en check indebærer, at en person eller virksomhed (udstederen) skriver en instruktion til sin bank om at betale en sum penge til en anden person eller virksomhed (modtageren). Checken skal indeholde vigtige oplysninger, såsom udstederens kontooplysninger, modtagerens navn, beløbet der skal betales, og datoen.
Når modtageren indløser checken, bekræfter banken, at der er tilstrækkelige midler på udstederens konto, før den fuldfører transaktionen. Hvis der ikke er nok penge på kontoen, kan checken "prelle", hvilket betyder, at betalingen ikke gennemføres, og udstederen kan stå overfor gebyrer.
Til trods for den omfattende digitalisering af bankvæsen og økonomi, fortsætter checks med at spille en vigtig rolle i mange samfund. De er især almindelige i erhvervslivet, hvor de ofte bruges til at betale for store køb, såsom maskiner og inventar. Selv om brugen af checks falder i takt med fremkomsten af digitale betalingsmetoder, er de stadig en vigtig del af det økonomiske landskab.
Selvom checks generelt er sikre, er der risiko for bedrageri. En forfalsket check kan bruges til at stjæle penge fra en konto, og det er derfor vigtigt at sikre, at checks håndteres på en sikker måde. Dette inkluderer at være opmærksom på tegn på forfalskning, som for eksempel uklar skrift eller ufuldstændige oplysninger, og kun at acceptere checks fra pålidelige kilder.
Checks er et vigtigt betalingsmiddel, der fortsætter med at spille en rolle i den globale økonomi, til trods for den hastige udvikling af digitale betalingsmetoder.
Cirkulære
Cirkulære er administrative dokumenter, der er mere overordnede og generelle, og som retter sig til myndigheder. Cirkulærer indeholder ofte, hvordan love og/eller bekendtgørelser forstås samt anvendes i praksis. Cirkulærer fungerer som en det af det danske retskildesystem. Retskildesystemet er:
En lavere retskilde skal have hjemmel i en højere retskilde. Når ministeren f.eks. udsteder en bekendtgørelse - skal den have hjemmel i en lov. Loven ligger højere oppe i lovhierarkiet. En vejledning/cirkulære skal have hjemmel i en bekendtgørelse, som skal have hjemmel i en lov - som ikke må være grundlovsstridig.
Eksempler:
Cirkulære kan have forskellig form og indhold, men fælles for dem er, at de er mere overordnede og generelle end andre administrative dokumenter. De kan udarbejdes af forskellige myndigheder, f.eks. ministerier, styrelser, direktorater eller kommuner. Udarbejdelsen kan også komme fra andre offentlige institutioner, f.eks. regioner eller EU-institutioner.
En cirkulær bliver normalt ikke offentliggjort i Lovtidende eller Bekendtgørelser, men du kan finde cirkulære på myndighedernes hjemmesider. Det er udstedende myndighed der beslutter om cirkulæret skal offentliggøres. Hvis et cirkulære ikke er offentliggjort henvises til udstedende myndighed. Ikke offentliggjorte cirkulærer kaldes også for skuffecirkulærer.
Vejledningerne og cirkulærer kan ikke forpligte borgerne, og disse kan normalt heller ikke retligt støtte sig på et cirkulære alene. For at være gyldige skal de have lovhjemmel eller være forudsat i lovgivningen. De er interne og regulerer alene myndighedernes adfærd og er derfor ikke bindende for borgerne.
Cirkulærer og vejledninger har mange ligheder og er begge en del af det danske retskildesystem. Cirkulærer er mere overordnede og generelle, mens vejledninger typisk er mere detaljerede og specifikke. Cirkulærer er rettet mod myndigheder, mens vejledninger ofte er målrettet både myndigheder, fagpersoner og offentligheden.
Cirkulærer offentliggøres normalt ikke i Lovtidende eller Bekendtgørelser, men kan findes på de relevante myndigheders hjemmesider. Hvis et cirkulære ikke er offentliggjort, kan man henvende sig til den udstedende myndighed for at få adgang til det.
Nej, borgere kan normalt ikke retligt støtte sig på cirkulærer alene, da de er interne og regulerer myndighedernes adfærd. Cirkulærer er ikke bindende for borgerne og skal have lovhjemmel eller være forudsat i lovgivningen for at være gyldige.
CISG
Forkortelse af Convention on Contracts for the International Sales of Goods og på dansk ''den internationale købelov''. CISG er en international konvention, der indeholder købelovmæssige bestemmelser. Bestemmelserne relaterer sig til b.la. regler ved internationale køb, materielle regler mm.
Forkortelsen står for "Convention on Contracts for the International Sales of Goods". Den danske købelov kan kun anvendes på indenlandske køb. CISG har, som den internationale købelov, derimod til formål at regulere reglerne for internationale aftaler om bl.a. køb og salg mellem erhvervsdrivende virksomheder. Det er en international konvention, der indeholder købelovmæssige bestemmelser af international karakter. Den internationale købelov blev vedtaget af FN den 11. april 1980, og er trådt i kraft mellem adskillige lande. Det betyder at de af FN’s medlemslande, der tilslutter sig loven, skal indføre nye regler. Reglerne vil omhandle spørgsmål om, hvordan de indgår og opfylder aftaler om handel med løsøre over landegrænser.
Convention on Contracts for the International Sales of Goods indeholder bl.a. regler om kontraktindgåelse, kontraktens gyldighed, kontraktens opfyldelse og kontraktens ophævelse. CISG giver således parterne i en international handel mulighed for at vælge, om kontrakten skal reguleres af dennes regler eller ej.
Den har ikke til formål at tilsidesætte nationale love, men derimod at supplementere dem. Dette betyder, at der ikke kan være modsætninger mellem reglerne i CISG og nationale love. Hvis dette skulle ske, vil de nationale love altid gå forud for de regler, der er fastsat i CISG.
Danske virksomheder, der handler med udenlandske partnere, kan vælge at CISG skal regulere deres handel. Hvis parterne ikke har aftalt noget andet, vil handlen blive reguleret af dansk rets almindelige regler. Det vil typisk være reglerne om kontraktindgåelse, kontraktens gyldighed, kontraktens opfyldelse og kontraktens ophævelse.
Vælger parterne at CISG skal regulere deres handel, vil der være få tilfælde, hvor de nationale love vil gå forud for CISG. Dette skyldes, at CISG indeholder særlige regler for internationale handelskontrakter, der tager hensyn til de særlige forhold, der er ved international handel.
FN-konventionen giver således danske virksomheder, der handler med udenlandske partnere, en større sikkerhed for, at deres rettigheder og forpligtelser bliver behandlet på en ensartet og forudsigelig måde.
Både køber og sælger har forskellige forpligtelser i forhold til en købsaftale.
Sælger skal overholde aftalen mht. den aftale tid, sted, kvalitet og mængde. Hvis en af disse elementer ikke er opfyldt og dermed en uoverensstemmelse med aftalen - foreligger der en misligholdelse, som i sidste ende udløser forskellige misligholdelsesbeføjelser. Misligholdelse kan f.eks. komme til udtryk gennem:
Køber skal i denne henseende sørge for, at betalingen sker på det rette tidspunkt og sted. Herudover skal køber hente/være klar på det rette sted og tidspunkt, hvis varen kommer. Det pågældende sted afhænger af, hvad parterne har aftalt.
CISG indeholder et sæt fælles regler for internationale køb af varer. CISG gælder kun for køb af løsøre på tværs af landegrænser og regulerer udelukkende forholdene vedrørende købsaftalens indgåelse. Herudover reguleres sælgers og købers rettigheder og forpligtelser i medfør af den indgåede købsaftale. Dog skal man være opmærksom på, at CISG ikke regulerer spørgsmålet om, hvorvidt den indgåede aftale eller de enkelte bestemmelser heri er gyldige.
CISG giver særlig beskyttelse til modparten i en handel, der handler med en udenlandsk virksomhed. Dette skyldes, at der ved internationale handelskontrakter ofte er en ubalance mellem de to parter. Det kan være tilfælde hvor den ene part er mere vidende om de relevante retsregler og forholdene i landet.
Dermed har Convention on Contracts for the International Sales of Goods til formål at sikre, at der er en gensidig og retfærdig behandling af parterne, således at den ene ikke kan udnytte sin viden til at skade den anden.
CISG gælder ikke kun for varer, der er købt til erhvervsformål, men også for varer, der er købt til privat brug.
CISG anvendes, når parterne i en international handelsaftale om køb og salg af løsøre har deres forretningssteder i forskellige lande, og begge disse lande er medlemslande af konventionen. For at CISG skal finde anvendelse, skal der være tale om en international handelsaftale, hvor både køber og sælger er erhvervsdrivende. Det er vigtigt at bemærke, at CISG ikke automatisk finder anvendelse, hvis parterne har aftalt, at en anden lovgivning skal regulere aftalen. Parterne kan frit vælge at fravælge CISG og i stedet aftale, at en anden lovgivning skal gælde for deres kontrakt.
CISG anvendes også, når parterne ikke har aftalt, hvilken lovgivning der skal gælde for aftalen, men det er muligt at fastslå, at de relevante regler i deres respektive lande ville have anvendt CISG. Dette kan være tilfældet, hvis begge parter har deres forretningssteder i lande, der har tiltrådt CISG, eller hvis reglerne om international privatret i begge lande henviser til CISG.
Overordnet kan man sige, at der er forskel mellem CISG og købelovens regler om handelskøb. Nogle af dem er:
Convention on Contracts for the International Sale of Goods kaldes ofte den internationale købelov. CISG indeholder regler om indgåelse af aftaler om internationale køb, parternes forpligtelser ved sådanne køb samt retsvirkningerne af parternes misligholdelse.
En stat deltager i konventionen, når konventionen gennemføres i den pågældende stats ret. Indtil videre er CISG gennemført af 77 stater.
Convention on Contracts for the International Sale of Goods består overordnet af to dele. Den ene del vedrører køb, hvor den anden del vedrører aftaler.
Civil law
En betegnelse der dækker over de retssystemer, der er udsprunget af romerretten, og som derved er karakteriseret ved, at store dele af retsreglerne er indeholdt i en lovbog.
Civil sag
En civil sag er en retssag, hvor private parter forsøger at løse en tvist ved hjælp af retssystemet. I modsætning til en straffesag, hvor staten forfølger en person for overtrædelse af loven, er det i en civil sag parterne selv, der søger retfærdighed eller kompensation.
Kontraktstvister – Kontraktstvister opstår, når en part mener, at den anden part ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til en kontrakt. Disse sager kan omfatte arbejdskontrakter, køb og salg af varer eller tjenesteydelser, eller andre aftaler mellem parterne.
Familieret – Familieret dækker sager relateret til ægteskab, skilsmisse, forældremyndighed, børnebidrag og adoption. Disse sager kan være følelsesmæssigt belastende og komplekse og kræver ofte hjælp fra advokater med specialviden inden for familieret.
Erstatningssager – Erstatningssager omhandler krav om erstatning for skader forvoldt af en persons handlinger eller undladelser. Dette kan omfatte personskade, skader på ejendom, produktansvar og medicinsk uagtsomhed. Sådanne sager kan variere i kompleksitet og kræver ofte ekspertrådgivning fra advokater og sagkyndige.
Ejendomstvister – Ejendomstvister vedrører tvister om ejendomsret, brug og besiddelse af fast ejendom. Disse sager kan involvere grænsestridigheder, servitutter, lejekontrakter, køb og salg af ejendom samt nabotvister.
Arveret – Arveretssager omhandler fordelingen af en afdød persons ejendom og aktiver blandt arvingerne. Disse sager kan involvere testamenter, arveafgifter, arvekonflikter og tvister om fordelingen af boet.
Sagsøger/sagsøkte – I en civil sag er sagsøgeren den part, der indleder retssagen ved at indgive en stævning, mens sagsøgte er den part, der anklages for at have forvoldt skade eller uret. Parterne i en civil sag kan være enkeltpersoner, virksomheder eller organisationer.
Domstole og dommere – Civilsager behandles af domstolene, hvor en dommer træffer en afgørelse baseret på beviserne og argumenterne fremlagt af parterne. Dommeren har ansvar for at sikre, at processen forløber retfærdigt og i overensstemmelse med loven.
Vidner/sagkyndige – Vidner og sagkyndige kan kaldes til at afgive forklaring i en civil sag for at støtte en parts påstande eller forsvar. Vidner er personer, der har førstehåndsviden om sagens omstændigheder, mens sagkyndige er eksperter inden for et bestemt område, som kan bistå retten med teknisk eller specialiseret viden.
Civilkøb
Civilkøb er hverken forbrugerkøb eller handelskøb. Civilkøb kan f.eks. være et køb/salg mellem to private fra eksempelvis Den Blå Avis. Købelovens almindelige regler gælder for handel mellem private, men reglerne om forbrugerkøb gælder ikke. Man skal derfor være ekstra opmærksom, når man indgår i et civilkøb.
Køber du varer over nettet i EU, er du normalt sikret 14 dages fortrydelsesret. Køber du en vare af en privatperson, har du kun denne ret, hvis du har aftalt det med sælgeren.
De forbrugerbeskyttende bestemmelser som ikke kan fraviges i forbrugerkøb gælder som udgangspunkt ikke ved handelskøb. Købeloven gælder både ved forbrugerkøb og ved handelskøb . Loven indeholder bl.a. sælgerens og kundens forpligtigelser i forbindelse med et køb, og hvad konsekvenserne er, hvis forpligtigelserne ikke overholdes.
Civilproces
Civilproces er en retssag, hvor to parter kæmper om en tvist i en civildomstol. Dette kan omfatte kontraktbrud, erstatningssager, skilsmisser og andre tvister mellem private personer eller virksomheder. Formålet med det er at få en domstol til at træffe en beslutning om, hvem der har ret i en tvist, og hvad der skal gøres for at løse denne tvist.
En civilproces starter med, at en af parterne indgiver en stævning til en domstol. Stævningen beskriver de påstande, som denne part har, og hvorfor de mener, at de har ret til at få deres tvist løst i en domstol. Modparten vil derefter modtage en kopi af stævningen, og de vil have mulighed for at besvare påstandene i stævningen.
Derefter vil der blive afholdt en række retssager, hvor begge parter vil have mulighed for at fremlægge deres beviser for domstolen. Domstolen vil derefter træffe en beslutning om, hvem der har ret i tvisten, og hvad der skal gøres for at løse denne tvist.
Formålet med en civilproces er at få en domstol til at træffe en beslutning om, hvem der har ret i en tvist, og hvad der skal gøres for at løse denne tvist.
En civilproces starter med, at en af parterne indgiver en stævning til en domstol. Stævningen beskriver de påstande, som denne part har, og hvorfor de mener, at de har ret til at få deres tvist løst i en domstol.
Under en civilproces vil der blive afholdt en række retssager, hvor begge parter vil have mulighed for at fremlægge deres beviser for domstolen. Domstolen vil derefter træffe en beslutning om, hvem der har ret i tvisten, og hvad der skal gøres for at løse denne tvist.
Civilret
Civilret er en del af den offentlige ret, der regulerer de retsforhold, der opstår mellem private personer og virksomheder. Civilretten har til formål at beskytte borgernes rettigheder og sikre, at deres forpligtelser overholdes. I denne artikel vil vi se nærmere på nogle af de grundlæggende begreber inden for civilret, såsom retslige forhold, retssubjekter, rettigheder og forpligtelser, kontrakter og aftaler.
Civilret regulerer de retsforhold, der opstår mellem private personer og virksomheder. Disse retsforhold kan være alt fra køb og salg af varer og tjenesteydelser til arbejdsforhold og lejemål. Hvert retsforhold har to retssubjekter, nemlig en person eller virksomhed, der har en rettighed, og en person eller virksomhed, der har en forpligtelse.
Civilretten beskytter borgernes rettigheder og sikrer, at deres forpligtelser overholdes. Rettigheder kan for eksempel være retten til at eje et ejendom eller retten til at modtage en vare eller tjenesteydelse. Forpligtelser kan være forpligtelsen til at betale for en vare eller tjenesteydelse eller forpligtelsen til at opfylde de vilkår, der er angivet i en kontrakt eller aftale.
Kontrakter og aftaler er en central del af civilretten, da de ofte bruges til at regulere de retsforhold, der opstår mellem private personer og virksomheder. En kontrakt eller aftale er en bindende aftale mellem to parter, hvor deres rettigheder og forpligtelser fastlægges. Det er vigtigt, at begge parter overholder de vilkår, der er angivet i kontrakten eller aftalen, da dette sikrer, at retsforholdet forløber som planlagt.
I alt er civilret en central del af den offentlige ret, der beskytter borgernes rettigheder og sikrer, at deres forpligtelser overholdes. Det er vigtigt at have en forståelse for de grundlæggende begreber inden for civilret, såsom retslige forhold, retssubjekter, rettigheder og forpligtelser, kontrakter og aftaler, da dette kan hjælpe med at løse eventuelle tvister eller uenigheder mellem private personer og virksomheder.
Det er også vigtigt at have en god forståelse for civilrettens regler og procedurer, så man kan træffe informerede beslutningerhttps://lexly.dk/ordbog/beslutning/ og få den rette hjælp, hvis det bliver nødvendigt. Dette kan omfatte at søge rådgivning fra en jurist.
Civilretten spiller en afgørende rolle i vores samfund, da den sikrer, at borgernes rettigheder beskyttes og deres forpligtelser overholdes. Det er derfor vigtigt at have en god forståelse for civilrettens begreber og regler, så man kan navigere i de retsforhold, man står over for.
Civilrettens formål er at regulere retsforhold mellem private personer og virksomheder, beskytte borgernes rettigheder og sikre, at deres forpligtelser overholdes.
Rettigheder er krav, som en person eller virksomhed har i forhold til en anden person eller virksomhed, mens forpligtelser er de krav, som en person eller virksomhed skal opfylde over for en anden person eller virksomhed.
Kontrakter og aftaler er en central del af civilretten, da de ofte bruges til at regulere retsforhold mellem private personer og virksomheder. De fastlægger parternes rettigheder og forpligtelser og er bindende for begge parter.
Claims made-princip
Et princip der dækker over en ansvarsforsikrings tidsmæssige afgræsning, herunder at ansvarsforsikringens dækning er underlagt regler for, at et givent erstatningskrav kan rejses. F.eks. vil bestyrelsesansvarsforsikringer normalvis tegnes efter dette princip, så forsikringen dækker et evt. krav mod medlemmerne mens forsikringen er i kraft.
Claims made-princippet er en specifik type ansvarsforsikring, der dækker skader, som opstår, når et krav indgives mod en person eller organisation. Forsikringen dækker altså ikke skader, der er opstået før forsikringen blev tegnet.
Dette betyder, at hvis du køber en claims made-forsikring i dag, vil du kun være dækket for skader, der opstår, efter at forsikringen er trådt i kraft. Hvis du ønsker at være dækket for skader, der er opstået før forsikringen blev tegnet, kan du købe en såkaldt "tail coverage". Den har til formål at dække dig for disse tidligere skader.
Claims made-princippet kan have betydning, når du køber en ansvarsforsikring. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvilken type forsikring du tegner. Med claims made-princippet er det afgørende, hvornår kravet bliver fremsat. Kravet skal være indgivet, mens forsikringen stadig er aktiv.
Fordelen ved dette princip er, at det giver forsikringsselskabet en mere præcis forståelse af, hvilke risici der er dækket, og hvilke der ikke er. Dette gør det også lettere for forsikringsselskabet at beregne præmierne. De har på den måde en mere nøjagtig idé om, hvilke skader der kan forventes at opstå. Herudover er fordelene:
Forsikringen dækker erstatningskrav, der rejses i forsikringstiden. Det er uanset hvornår den ansvarspådragende handling er foretaget.
Et erstatningskrav baseret på claims-made princippet skal, for at være gyldigt mod forsikringsgiveren, være fremsat inden forsikringstidens udløb og angå et skadestilfælde som er indtrådt i forsikringstiden.
Claims made-princippet betyder, at forsikringen kun dækker skader eller tab, der er anmeldt til forsikringsselskabet i den periode, hvor forsikringen har været i kraft. Det vil sige, at selvom skaden eller tabet opstod, mens forsikringen var gyldig, vil den kun være dækket, hvis den anmeldes til forsikringsselskabet i den samme periode.
Class action
Amerikansk betegnelse for gruppesagsmål. Det dækker over, at en privatperson eller en gruppe kan optræde i søgsmål på sin gruppes vegne. Gruppesøgsmål beskæftiger sig således med en sag, hvor flere personer har samme juridiske krav, og gruppesøgsmål er således relevant at bruge i sager, hvor retten skønner, at mange enkeltsager belaster retssystemet unødvendigt.
Clause compromissoire
Voldgiftsklausul. Bestemmelse i en kontrakt om, at potentielle fremtidige tvister mellem kontraktens partere skal afgøres ved voldgift.
Clausula cassatoria
Benævnes også forefaldsklausul. Dækker over en vedtagelse om, at den fulde gæld skal betales, eller at en pantsat ejendom tilfalder panthaver, hvis et afdrag udebliver. Clausula cassatoria er derfor relevant, når en part misligholder frister for sine afdrag, hvorfor restgælden omgående skal betales.
Clausula derogatoria
Tilstedeværelsen af clausula derogatoria forekommer oftest i viljeserklæringer. Tilstedeværelsen af denne klausul betyder, at fremtidige ændringer skal anses som ugyldige.
Clausula doli
En bestemmelse i en kontrakt der angiver, at den ene af parterne ikke er juridisk bundet til kontrakten, hvis modparten 1) har optrådt usandfærdigt eller 2) har i sinde at optræde usandfærdigt.
Clausula pønalis
Optræder oftest som en bestemmelse i enten lovtekster eller domsdokumenter. Clausula pønalis dækker over, at der kan gives en straf, hvis bestemmelsen overtrædes
Clausula rebus sic stantibus
Kan forekomme i kontrakter. Begrebet dækker over, at kontrakten kun er juridisk gældende, hvis de forhold, kontrakten er indgået under, ikke har forandret sig.
Clean bill of lading
Et dokument der dækker over, at der ikke er sket skade eller tab af gods under en given transport. Dette dokument udstedes ofte ifm. et letter of indemnity.
Clearing
En clearing-opgørelse dækker over, hvilke forpligtelser og rettigheder, der gør sig gældende, når der handles med værdipapirer. Dens tilstedeværelse sikrer 1) en korrekt overførsel af midler til sælger inden en given deadline og 2) sikkerhed for køberen.
Der er mange fordele ved at bruge clearing, herunder:
Clearing er altså en sikkerhed for både køber og sælger, og er derfor en vigtig del af handel med værdipapirer.
Der er dog også nogle ulemper ved at bruge clearing. Herunder, at det kan være en dyr service, hvis man sammenligner med andre former for betaling. Det kan være tidskrævende og kompliceret at sætte sig ind i, hvordan det fungerer. Hvis der opstår problemer under en transaktion, kan det være svært at få hjælp fra clearing-selskabet.
Det er altså ikke uden risiko at bruge clearing, men fordelene opvejer ofte ulemperne.
Clearing-processen er en mekanisme, der sikrer, at alle parter i en værdipapirhandel opfylder deres forpligtelser. Det involverer en central instans (clearinghuset), der fungerer som en mellemmand mellem køber og sælger. Clearinghuset sørger for at verificere og afvikle transaktioner, overføre midler og værdipapirer mellem parterne og sikre, at alle krav og forpligtelser er opfyldt.
Selvom clearing primært anvendes i forbindelse med værdipapirhandel, kan det også anvendes i andre typer finansielle transaktioner. For eksempel anvendes clearing-processen i betalingssystemer, såsom kreditkort- og checktransaktioner, samt i forbindelse med handel med derivater og andre finansielle instrumenter.
Clearing og afvikling er to relaterede processer, der finder sted, når der handles med værdipapirer. Clearing er processen med at verificere og matche transaktioner, samt at overføre midler og værdipapirer mellem parterne. Afvikling er det sidste trin i processen, hvor de endelige overførsler af midler og værdipapirer gennemføres, og ejerskabet overføres fra sælger til køber. Clearing sker typisk før afvikling og sikrer, at alle forpligtelser er opfyldt, inden den endelige afvikling finder sted.
Clearingcentral
Et selskab der indgår i handel med værdipapirer (se clearing). Clearingcentralen optræder dermed som mellemled med køber på den ene side og sælger på den anden side. At optræde som clearingcentral kræver tilladelse af Danmarks nationalbank jf. lov om kapitalmarkeder.
En clearingcentral er en finansiel institution, der håndterer transaktioner mellem købere og sælgere. Dette gøres ved at kontrollere og afvikle betalinger, sikre kontrakter og udføre kontrol af kreditrisici. Clearingcentraler er ofte større banker eller andre finansielle institutioner, der har den nødvendige kapital og kompetence til at håndtere disse typer af transaktioner. De er ofte ansvarlige for at sikre, at alle transaktioner er lovlige og i overensstemmelse med gældende regler og love.
Clearingcentraler håndterer en række forskellige typer af transaktioner. Disse inkluderer køb og salg af værdipapirer, derivater, obligationer, aktier og andre finansielle instrumenter. Clearingcentralerne håndterer også kontanttransaktioner, såsom betalinger, indskud og udbetalinger. Herudover kan de også håndtere margintransaktioner, hvor købere og sælgere indgår i en kontrakt om at købe eller sælge et finansielt instrument på et senere tidspunkt. Endelig kan clearingcentralerne håndtere derivatkontrakter, hvor købere og sælgere indgår i en kontrakt om at købe eller sælge et finansielt instrument på et senere tidspunkt, baseret på et underliggende aktiv.
En af de mest almindelige tjenester, som clearingcentraler tilbyder, er netværksadministration. Dette giver banker og andre finansielle institutioner mulighed for at kommunikere med hinanden og udveksle data om finansielle transaktioner. Dette hjælper med at sikre, at alle transaktioner er korrekte og kontrolleres korrekt.
Clearingcentraler tilbyder også tjenester, der hjælper med at håndtere kontantstrømme. Disse tjenester hjælper med at sikre, at alle betalinger er korrekte og gennemføres hurtigt.
En clearingcentral er et vigtigt redskab til finansielle institutioner og investorer, der gør det muligt at få overført værdipapirer og penge mellem parter. Clearancecentraler er designet til at hjælpe med at håndtere de mange komplekse transaktioner, der foretages hver dag. Nogle af fordelene er bl.a.:
Centralen fungerer som en institution med futureshandel der står for at afvikle handelskonti, klarere handler, opkræve gebyrer og såkaldte marginbetalinger samt regulere leveringer og rapportere handelsdata.
Et finansielt derivat er overordnet et værdipapir, hvis værdi afhænger af, eller er afledt af, et eller flere underliggende aktiver. De mest almindelige underliggende aktiver, der anvendes i finansielle derivat produkter er, valutaer, aktier, obligationer, aktieindekser, råvarer (f.eks. guld og olie) og for nylig også kryptovalutaer.
Clearingcentralerne er designet til at hjælpe med at håndtere de mange komplekse transaktioner, der foretages hver dag. Nogle af fordelene er bl.a. øget sikkerhed, mere effektiv transaktioner, øget kontrol og overblik over økonomiske aktiviteter, hurtighed m.m.
Click wrap-aftale
Click wrap-aftaler er blevet en udbredt form for juridisk bindende aftaler i den digitale tidsalder. Disse aftaler adskiller sig fra traditionelle papirbaserede kontrakter ved, at de indgås elektronisk. Typisk bliver brugeren præsenteret for en aftale på en skærm og bedt om at klikke på en knap eller et ikon for at signalere accept. Dette simple klik betragtes juridisk som en elektronisk underskrift, hvormed brugeren tilkendegiver, at de accepterer vilkårene og betingelserne i aftalen.
Denne form for aftale gør det hurtigt og nemt for både virksomheder og forbrugere at indgå aftaler. Men det rejser også spørgsmål omkring brugernes fulde forståelse og accept af vilkårene, især i tilfælde hvor vilkårene er lange og komplekse.
Juridisk set er click wrap-aftaler generelt anerkendt som bindende, forudsat at visse kriterier er opfyldt. Det er afgørende, at brugeren har en rimelig mulighed for at gennemgå vilkårene og betingelserne før accept. Desuden skal accepten være klar og utvetydig – et simpelt klik på en "Jeg accepterer"-knap opfylder typisk dette krav.
Imidlertid rejser denne praksis bekymringer omkring forbrugerbeskyttelse. Ofte bliver lange og komplekse vilkår præsenteret på en måde, hvor brugerne måske ikke fuldt ud forstår, hvad de accepterer. Det har ført til debatter om behovet for klarere regler og bedre beskyttelse af forbrugerne, især i tilfælde, hvor aftalerne indeholder skjulte gebyrer eller restriktive vilkår.
For at navigere i denne digitale kontraktsjungle, er det vigtigt for både virksomheder og forbrugere at forstå det juridiske landskab og sikre, at aftalerne indgås med fuld gennemsigtighed og forståelse.
Close-out-netting
En afregning der gøres op til sidst. Modstykket til close-out-netting er netting-by-novation, hvor der aftales en løbende afregning.
CMR-loven
CMR-loven er en lovsamlingen, der dækker over fragtaftaler ved internationale transporter til lands.
Denne lov er desuden relateret til CRM-konventionen fra 1956.
CMR-loven er et internationalt kontraktligt princip, der regulerer juridiske forhold omkring transport af gods over landegrænser. Det er et lovsystem, der blev oprettet af Conventio adhesionis, der er en del af FN's handelsrettigheder, til at standardisere transport af gods over landegrænser. CMR-loven definerer de grundlæggende forpligtelser for transportøren og forsendelsesgiveren, når de leverer varer til deres destinationer. Det giver også principper for, hvordan transportøren skal håndtere forsinkede leverancer, skader, forsikring og erstatning.
CMR-loven er en international lov, der regulerer varetransport over landegrænser. Loven blev introduceret i 1956 af den intergale organisation, CMR-Konventionen, som har til formål at sikre god standard for transport over internationale grænser. Loven sikrer, at de involverede parter, såsom køber og sælger, kender deres rettigheder og forpligtelser, når det kommer til transport af varer. Loven omfatter specifikke regler vedrørende transport af varer, bl.a.:
Loven er en vigtig, da den har til formål at sikre, at det internationale godsstransportsystem fungerer glat og effektivt. Den har bestemmelser, der beskytter både transportører og kunder. CMR-loven gælder for internationale godstransporter mellem to lande, som er medlemmer af den Europæiske Union, samt mellem EU og et tredjeland. Loven gælder også for transaktioner mellem to tredjelande, hvis begge parter har accepteret at følge loven.
CMR-loven er ikke gældende for transport af gods inden for et enkelt EU-land. I stedet gælder landenes individuelle lovgivning for sådan transport.
CMR-loven (Convention on the Contract for the International Carriage of Goods by Road) sætter rammerne for, hvordan der skal håndteres skader eller tab, der opstår som følge af international godstransport med lastbil. Dette indebærer, at ansvar og kompensation skal fastlægges på en international skala, og derfor er det nødvendigt at overholde specifikke bestemmelser om godsets levering og skadehåndtering.
I henhold til CMR-loven er det transportørens ansvar at sikre, at godset ankommer sikkert og i god stand. Hvis dette ikke er tilfældet, er transportøren forpligtet til at erstatte godset til den værdi, der er angivet på følgesedlen. Hvis f.eks. godset er blevet beskadiget under transporten, skal transportøren dokumentere skaden samt kontakte kunden for at aftale kompensation.
CMR-loven dækker over vejtransportret, som er en kompleks af retsregler, der regulerer transport af gods og passagerer ad landevej. Loven gælder for befordring af gods, der efter fragtaftalen befordres til eller fra Danmark eller mellem fremmede stater, hvoraf mindst den ene har tiltrådt CMR, en konvention fra 1956.
Nej, CMR-loven er ikke kun gyldig inden for EU. I henhold til CMR-konventionen fra 19. maj 1956 skal lande, der har tiltrådt den, anerkende pakke- og godstransporter mellem vores lande. Konventionen er nu ratificeret af hele 71 lande, herunder flere lande uden for EU. Det gælder for eksempel Tyrkiet, Schweiz, Israel og Serbien.
Loven er udformet for at regulere transport af gods på tværs af landegrænser. Den blev indført for at standardisere international transport af gods og forhindre tvister mellem parterne. Loven bestemmer, hvilke forpligtelser parterne har over for hinanden, herunder hvem der er ansvarlig for lossning, indlæsning, dokumentation og forsikringer. Det giver begge parter en klar forståelse af, hvad der forventes af dem og definerer deres ansvar og rettigheder.
Comfort letter
Dækker over en skrivelse fra EU-Kommissionen, hvor instansen skriver, at den ud fra sit vidensgrundlag ikke finder grund til at skride til handling over for en aftale, der omhandler konkurrenceregulering. Grunden til dette kan være, at aftalen lever op til betingelserne for fritagelse.
Commercial paper
Betegner et gældsbevis for et (typisk kortfristet) lån til et firma.
Commission in full
En betegnelse der dækker over, at en pris, ud over den normale provision, også dækker over andre omkostninger, der plejer at blive medregnet.
Commitment
Et paraplybegreb der betegner de situationer, hvor en person enten implicit eller eksplicit tilkendegiver sin mening.
Common benefit
Common benefit eller fælles fordel refererer til fordelene, som en gruppe af personer/organisationer kan opnå ved at samarbejde mod en fælles målsætning. Det er således et princip om, at ekstraordinære udgifter ved f.eks. haveri også omfatter ekstraordinære udgifter, som er til fællesskabets fordel.
Common benefit eller fælles fordel refererer til fordelene, som en gruppe af personer eller organisationer kan opnå ved at samarbejde eller arbejde sammen mod en fælles målsætning. Det er en win-win situation, hvor alle parter drager fordel af samarbejdet.
Når mennesker eller organisationer går sammen om at opnå en fælles målsætning, kan de opnå større resultater end hvis de arbejdede alene. Dette skyldes, at de kan dele ressourcer, kompetencer og viden. Herigennem kan der opnås mere effektive og bæredygtige løsninger på problemer eller udfordringer.
Common benefit kan opnås på forskellige niveauer og i forskellige sammenhænge. Det kan være på lokalt niveau, hvor grupper af borgere går sammen om at forbedre deres lokalsamfund eller løse lokale problemer. Det kan også være på nationalt eller internationalt niveau. Her kan organisationer eller regeringer samarbejde om at tackle globale udfordringer som klimaforandringer, fattigdom eller menneskerettigheder.
Common Benefit er et koncept, der handler om at skabe fordele for samfundet som helhed, i stedet for at fokusere på individuelle gevinster. Der er både fordele og ulemper ved at fokusere på ''fælles fordel''.
Fordele:
Ulemper:
Mens common benefit kan have mange fordele, er der også flere ulemper, som man skal være opmærksom på.
En common benefit eller fælles fordel er en fordel, som opnås af en gruppe eller flere mennesker sammen. Det kan være en fordel for samfundet som helhed eller for en mindre gruppe mennesker. Den fælles formål kan være alt fra et bedre miljø, som alle kan nyde godt af, til bedre arbejdsvilkår for en gruppe arbejdere.
Uanset hvad en fælles fordel er, er det vigtigt at huske, at den opnås bedst ved at samarbejde og arbejde sammen. Ved at tænke på fællesskabets bedste kan man opnå resultater, som vores individuelle handlinger ikke ville kunne opnå.
En fælles fordel kan også være økonomisk. Hvis en gruppe mennesker går sammen om at købe varer eller tjenester, kan de opnå bedre priser og betingelser end hvis de skulle købe tingene hver for sig. En fælles fordel kan også være social. Hvis mennesker går sammen om at løse et problem eller forbedre noget, kan det skabe en følelse af fællesskab og samhørighed.
Compensatio
En romersk betegnelse for det forhold, at en person, der har et krav mod en anden (modkrav), og som samtidigt bærer skylden til dette krav (hovedkrav), ved en erklæring, anvender modkravet til enten helt eller delvist at opfylde hovedkravet.
Compensatio lucri cum damno
Compensatio lucri cum damno er en regel der dækker over, at den vinding, som en skadeslidt kan have fået tilført, skal afkortes i den potentielle erstatning, der tilkommer den skadeslidte. Det er således er et begreb, der bliver brugt inden for obligationsretten - hovedsageligt positiv opfyldelsesinteresse.
Compensatio lucri cum damno er en juridisk term, der betyder "kompensation af fortjeneste med tab". Det refererer til en situation, hvor en person eller en virksomhed lider et tab på grund af en andens handling, men samtidig opnår en vis fortjeneste som følge af samme handling.
For eksempel kan en ejer af en butik opleve et tab på grund af en ødelagt facade på grund af en andens handling. Men hvis forsikringen dækker skaden, kan ejeren stadig opnå en vis fortjeneste fra forsikringen, som kan betragtes som kompensation for tabet.
Kompensation af fortjeneste med tab kan også anvendes i tilfælde af erstatning for personskade. Hvis en person er blevet skadet på grund af en andens uagtsomhed, kan de modtage erstatning for både det økonomiske tab og de personlige omkostninger.
Compensatio lucri cum damno er en retlig læresætning, der oversættes til "kompensation for fortjeneste med tab". Det refererer til en situation, hvor en person lider et tab og samtidig opnår en gevinst på grund af samme begivenhed. Formålet er at undgå uretfærdige eller ubegrundede fordele for den, der lider et tab.
For eksempel kan en person lide et tab på grund af en ulykke, men samtidig modtage en erstatning, der overstiger det faktiske tab. I dette tilfælde ville compensatio lucri cum damno anvendes til at mindske eller eliminere den ekstra gevinst. Det kan også anvendes i tilfælde af tyveri, hvor den stjålne ejendom forsikres, hvilket giver en gevinst på trods af tab.
Har skadelidte også haft en fordel af kontraktforholdet, skal fordelen efter omstændighederne fratrækkes i erstatningsopgørelsen. Tre grundlæggende betingelser for, at compensatio lucri cum damno kan komme på tale:
Retsgrundlaget for erstatningsretten i Danmark er primært baseret på dansk retspraksis og lovgivning. Det betyder, at det er de danske domstole og lovgivere, der fastlægger de konkrete erstatningsregler og krav til erstatningens størrelse.
I Danmark er erstatningsretten primært reguleret af erstatningsansvarsloven. Loven fastsætter, hvornår en person er erstatningsansvarlig for skade forårsaget på andres person, ejendom eller økonomiske interesser.
Derudover baserer erstatningsretten sig også på dansk retspraksis, som er en samling af afgørelser fra de danske domstole.
I dansk ret kan det nogle gange være relevant at tale om kompensation af tab og fortjeneste. Dette er også kendt som "compensatio lucri cum damno". Det er en retlig situation, hvor en person har lidt tab på grund af en andens handling, men samtidig har modtaget en vis fortjeneste fra samme handling.
En situation, hvor dette princip anvendes, er i tilfælde af en trafikulykke. Hvis en person lider et tab i form af personskade og samtidig mister sin evne til at arbejde, kan den pågældende person kræve en kompensation for den mistede indtægt. Dette er en måde at opveje tabet og sikre, at den pågældende person ikke bliver yderligere økonomisk skadet på grund af ulykken.
I en erstatningssag er det muligt enten at få negativ kontraktsinteresse eller positiv opfyldelsesinteresse. Ved positiv opfyldelsesinteresse stilles man som om, aftalen var indgået og efterlevet.
Compliance
Et begreb der har vundet indpas efter især EU's krav til opbevaringen af personfølsomme oplysninger. Compliance dækker over de systemer i en virksomhed, der har til opgave at sikre, at beskæftigelsen med personfølsomme oplysninger er i overenstemmelse med de gældende regler og love på området.
I forretningsøjemed drejer compliance sig om at virksomheder/organisationer overholder regeringens love, sundheds- og sikkerhedsstandarder samt data- og sikkerhedskrav.
For at have en lovlig forretning, er det vigtigt, at man som forretningsdrivende overholder og opfylder de krav, som lovgivningen pålægger ens virksomhed.
Man skal være opmærksom på at arbejdet med compliance er dynamisk og kræver konstant tilpasning. Derimod kan gevinsten være højere kvalitet, tillid og transparens i forhold til produkter, services og databehandling.
Formålet er først og fremmst at opdage og forhindre, at regler overtrædes. Et effektivt complianceprogram kan hjælpe organisationen med at undgå spild, svindel, misbrug, diskrimination og anden praksis, der forstyrrer driften og sætter organisationens ære på spil.
Først og fremmest skal virksomheden skal fastlægge, hvilke love, som falder inden for virksomhedens område. Herefter skal virksomheden skal planlægge, organisere og udarbejde interne retningslinjer for, hvordan den skal kunne overholde disse regler.
Du kan bl.a. stille virksomheden disse spørgsmål:
Compliance er en vigtig faktor for ethvert firma, uanset størrelse og branche. Men hvem har egentlig ansvaret for det?
I Danmark er det ledelsen, der har ansvaret for at sikre, at firmaet overholder gældende love og regler. Det betyder, at det er op til ledelsen at sørge for, at firmaet har de rette compliance-processer og procedurer på plads.
Men selvom ledelsen har det øverste ansvar, skal alle medarbejdere i firmaet være opmærksomme på compliance-reglerne og følge dem. Det betyder, at alle i firmaet skal have en grundlæggende forståelse af, hvad der er tilladt og ikke tilladt, og hvad der kræver ekstra opmærksomhed. I nogle tilfælde kan man ansætte en såkaldt ''complianceansvarlig''. På den måde sikrer du i højere grad, at virksomheden lever op til alle kravene.
Begreb, der ofte anvendes i forretningsverdenen, refererer til en virksomheds overholdelse af bestemte lovkrav og regler. Compliance er en vigtig faktor for at opretholde integritet og tillid til virksomheden og dens produkter eller tjenester. Når en virksomhed overholder disse regler og standarder, kan den undgå alvorlige sanktioner og bøder, samt beskytte sit omdømme og tillid hos kunder og investorer.
Compliance omfatter en bred vifte af områder, herunder databeskyttelse, arbejdsmiljø, skatteforhold og regnskabsføring. Mange brancher har også specifikke love og reguleringer, som virksomheder skal overholde. For eksempel skal finansielle institutioner overholde regler for kapital- og likviditetsstyring, mens medicinalvirksomheder skal overholde lovgivning om produktgodkendelse og sikkerhed.
Det er vigtigt at udføre compliance for at beskytte din virksomhed mod kriminelle aktiviteter og juridiske konsekvenser. Først og fremmest skal virksomheden identificere og forstå relevante love og reguleringer inden for virksomhedens område. Herefter vil det være fordelagtigt at oprette en compliance-plan, som skal indeholde en oversigt over de love og reguleringer, som din virksomhed skal overholde, samt en beskrivelse af, hvordan du vil overholde dem.
Condictio indebiti
Dækker over det krav man kan stille, hvis en ydelse er blevet udarbejdet på anden vis, end det som er pligtigt. Condictio indebiti er latin og betyder 'aftale for den, der ingen gæld har’. Begrebet dækker over uskrevne regler om et tilbagesøgningskrav, der tilkommer den, som har præsteret en ydelse i den fejlagtige tro, at vedkommende var forpligtet hertil.
I Danmark har vi ikke en lovregel, der nærmere regulerer condictio indebiti. Derfor må retstilstanden herom derfor siges at bero på en retssædvane på lovniveau.
Udbetaler ens virksomhed et pengebeløb til medarbejderen, som virksomheden ikke skylder medarbejderen, har virksomheden som hovedregel krav på tilbagebetaling. Dog med den undtagelse, hvis det vil være urimeligt eller særligt byrdefuldt. Hvis en virksomhed forholder sig passivt, og er bevidste om at der er udbetalt for meget, vil virksomheden på et tidspunkt fortabe kravet på tilbagebetalingen.
Det typiske eksempler på condictio indebiti er for meget udbetalt i løn, pension, honorar osv. Udgangspunktet er, at du skal tilbagebetale dette, evt. efter aftale eller afdragsordning.
Beløbet kan altid kæves tilbagebetalt, hvis du som medarbejder vidste eller burde havde indset, at der var udbetalt for meget. Dog kan der være tilfælde, hvor lønnen ikke kan kræves tilbage - f.eks. vedkommende var i god tro.
Juraen herom er ikke lovreguleret, men baserer sig på obligationsrettens almindelige uskrevne grundsætning om tilbagesøgning (condictio indebiti) samt retspraksis på området.
Condictio indebiti er ikke direkte lovreguleret i Danmark, men er derimod baseret på retssædvaner og generelle obligationsretlige principper, hvilket indebærer, at det er domstolenes praksis og fortolkninger over tid, der afgør retstilstanden for området. Dette betyder, at der i forbindelse med spørgsmål om condictio indebiti henvises til tidligere retspraksis for at afgøre individuelle sager.
Selvom det ikke er fastsat i lov, har det et fast greb i retspraksis, og det anvendes regelmæssigt i tilfælde, hvor der er udbetalt en ydelse fejlagtigt, og den betalende part senere ønsker denne ydelse tilbage. Dette kan være i situationer, hvor der er betalt for meget i løn, pension eller honorar.
Det er et centralt element i condictio indebiti, at den part, der kræver noget tilbagebetalt, har udført ydelsen i den fejlagtige tro, at der var en forpligtelse til at gøre det. Det er således et krav, at betalingen er sket på grund af en fejl eller misforståelse. Dog skal det bemærkes, at der er visse undtagelser, hvor tilbagebetaling ikke kan kræves, især hvis modtageren var i god tro og ikke indså fejlen, eller hvis tilbagebetaling ville være urimeligt byrdefuld.
At retsområdet reguleres via retspraksis snarere end lovtekster betyder, at der er en vis grad af fleksibilitet og tilpasning til de konkrete omstændigheder i den enkelte sag, men det kan også gøre det mindre forudsigeligt, da det bygger på fortolkninger og principper snarere end faste lovregler. Det er derfor afgørende at holde sig opdateret på den seneste retspraksis, når man navigerer inden for dette område.
Begrebet stammer fra romerretten og betyder kort sagt ‘’tilbagesøgning af det ikke skyldte’’. Det er hermed læren om, i hvilket omfang den, der betaler et beløb forkert, har krav på at på pengene tilbage.
I nogle tilfælde har arbejdsgiveren ikke mulighed for at kræve for meget udbetalt løn tilbage. Det vil ofte være i de situationer, hvor det kan vurderes at medarbejderen har handlet i god tro.
Conditio juris
En betingelse som er indbefattet i retsordenens regelsæt, og som ikke behøves at blive fremhævet yderligere, da en sådan fremhævning vil være unødvendig spild af eksempelvis tid.
Conditio sine qua non
Conditio sine qua non er en latinsk betegnelse for "en betingelse uden hvilken, der ikke...". Begrebet bruges eksempelvis om ansvars- og erstatningsspørgsmål, hvor en skade ikke ville være sket, hvis en given handling ikke var blevet udført. Udtrykket dækker dermed over en nødvendig betingelse eller ufravigelig betingelse.
Begrebet manifesterer en sammenhæng mellem resultatet og tilstanden, det vil sige en årsagssammenhæng, hvorved en konsekvens opstår, da uden en handling eller undladelse af det samme ville handlingen ikke have fundet sted.
I erstatningsretten bruges begrebet til at beskrive en kausaliteten eller manglen herpå. F.eks: nødvendighedsbetingelsen (herunder conditio sine qua non-testen). Det er en betingelse for at kausalitetsbetingelsen er opfyldt - at der er kausalitet (årsagssammenhæng) mellem ulykken og skaden hos skadelidte med det efterfølgende tab, hvorfor testen kan bruges.
Eksempelvis kan en handling kan være årsag til en persons død, selv om døden ellers ville være indtrådt kort tid efter af en anden årsag f.eks. sygdom. Dette udelukker ikke årsagssammenhængen/kausalitet i den nævnte forstand.
Begrebet dækker over en latinsk betegnelse som betyder ufravigelig betingelse eller en nødvendig/væsentlig betingelse. Det kan f.eks. være en lov er sine qua non og ikke kan fraviges. Begrebet bruges herudover også i ansvars- og erstatningsspørgsmål, hvor en skade ikke ville være sket, hvis en given handling ikke var blevet udført.
For at kausalitetsbetingelserne er opfyldt, skal der være kausalitet mellem ulykken og skaden hos skadelidte med det efterfølgende tab. Testen har til formål at tjene og vurdere kausalitetsvurderingen i en given situation.
Kausalitet dækker over at der skal være årsagsforbindelse mellem ansvarsgrundlaget og tabet. I erstatningsretten kræves en årsagssammenhæng mellem en skadegørende handling og en indtrådt skade, før der kan pålægges erstatningsansvar efter culpareglen. Hvis der er en årsagssammenhæng, siger man også, at der er kausalitet eller en kausal sammenhæng
Confirming
Confirming er en finansieringstjeneste, hvor et finansieringsselskab stiller en betalingsgaranti til rådighed for en given varelevering til en af sine klienter. I sin essens fungerer det som en sikkerhedsnet for både sælger og køber i transaktionen.
I praksis er betalingsgarantien fra finansieringsselskabet en forsikring for sælgeren om, at de vil modtage betaling for de leverede varer. Dette er særligt vigtigt i situationer, hvor køberen muligvis ikke har den nødvendige likviditet på det tidspunkt, hvor betalingen forfalder. Confirming løser dette problem ved at sikre, at sælgeren bliver betalt til tiden, mens køberen får mere tid til at afvikle sin gæld til finansieringsselskabet.
For sælgeren er den primære fordel ved confirming den øgede sikkerhed for betaling. Dette kan være særligt afgørende i transaktioner med store beløb eller i situationer, hvor køberens betalingsevne er usikker. Desuden kan det hjælpe med at forbedre sælgerens cash flow, da de ikke behøver at vente på, at køberen afvikler deres gæld, før de modtager betaling.
På den anden side giver det køberen mulighed for at udskyde betalingen, hvilket kan være en stor fordel, især for virksomheder med sæsonbetingede indtægter eller likviditetsudfordringer. Ved at bruge confirming kan de sikre, at de er i stand til at opfylde deres forpligtelser overfor deres leverandører, selv i perioder med stramt cash flow.
I den moderne finansieringsverden er det en afgørende del af mange forretningsrelationer. Det giver både sælgere og købere den nødvendige fleksibilitet og sikkerhed til at drive deres virksomhed effektivt. Og mens confirming er en tjeneste, der tilbydes af finansieringsselskaber, har det bredere implikationer for hele forsyningskæden og kan spille en nøglerolle i at holde handel og produktion kørende, selv i udfordrende økonomiske tider.
Conflict of laws
Consensualkontrakt
Consensualkontrakter, et koncept der har sine rødder i den antikke Romerret, refererer til en type kontrakt, hvor det afgørende element er de involverede parters samtykke. I modsætning til mange moderne kontrakter, der kræver specifikke formaliteter, kan en consensualkontrakt indgås formløst. Dette betyder, at så længe begge parter er enige og udtrykker deres intention om at indgå en aftale, anses kontrakten for at være gyldig og bindende.
Denne form for kontrakt har historisk været anvendt i situationer, hvor hurtig og uformel aftale er nødvendig, såsom ved køb- og lejekontrakter. Det primære fokus er på parternes aftale og intentioner snarere end på den formelle udformning af kontrakten.
Selv i nutidens retssystemer spiller consensualkontrakter stadig en rolle. De tilbyder fleksibilitet og effektivitet, især i situationer, hvor hurtig aftale er nødvendig, og hvor tilliden mellem parterne er høj. I erhvervslivet kan denne type kontrakt være særligt nyttig i uformelle eller hastende transaktioner.
Dog skal det understreges, at selvom consensualkontrakter kan indgås uden formelle krav, er det vigtigt, at begge parter er fuldt ud bevidste om kontraktens betingelser og juridiske implikationer. I mange tilfælde kan det være fordelagtigt at have en skriftlig aftale for at undgå misforståelser og for at sikre bevis i tilfælde af tvister.
Consensualkontrakter demonstrerer, hvordan gamle juridiske principper fortsat kan finde anvendelse i moderne tid og understreger vigtigheden af gensidig forståelse og tillid i alle former for juridiske aftaler.
Consensus
Benævnes typisk samtykke, indvilligelse, enighed. Consensus lægger op til, at der skal være enighed mellem flere parter, når eksempelvis aftaler skal udformes og/eller indgås. Consensus (konsensus på dansk) betyder på latinsk ''at stemme overens'' og betegner en enighed i en gruppe eller et fællesskab.
Flere samfund og grønne organisationer arbejder ud fra et konsensus demokratisk ideal, hvor man taler sig til enighed når der skal træffes beslutninger. Konsensus kan ligeledes ses i forbindelse med demokratiets beslutningsform, hvor det er samtalen, og ikke afstemningen, der afgør beslutningen. I det tilfælde er der i højere grad fokus på dialogprocesser, der kan føre til gode og langtidsholdbare beslutninger.
Konsensus er et smukt ideal, men det er ikke altid lige nemt at praktisere.
Konsensus blev omtalt af den britiske politiske filosof Thomas Hobbes (1588 -1679). Auguste Comte (1798 – 1857) introducerede som den første konsensus det nødvendige middel til at skabe social orden. Han mente, at en udbredt fælles moral var et nødvendigt fundament, hvis et samfund skulle undgå at forfalde til ren individualisme.
Consensus betyder enighed, samtykke eller indvilligelse og refererer til en situation, hvor alle parter i en gruppe eller et fællesskab er enige om en beslutning eller et handlingsforløb.
Konsensus kan bidrage til demokratiske beslutningsprocesser ved at fokusere på dialog og samtale, hvilket kan føre til mere langtidsholdbare og velovervejede beslutninger. Det skaber en følelse af fælles ansvar og ejerskab over beslutningerne.
Udfordringerne ved at opnå konsensus kan inkludere, at det kan være tidskrævende, og det kan være svært at finde en løsning, der tilfredsstiller alle parter. Desuden kan nogle medlemmer af gruppen føle sig presset til at gå med til en beslutning, selvom de måske ikke er helt enige.
Consequential loss
Den engelsk betegnelse for følgeskade. Consequential loss dækker over skader såsom eksempelvis driftstab, der er opstået som følge af mangler ved et givent stykke arbejde.
Contingency fee
Engelsk betegnelse for den aftale, en advokat kan indgå med sin klient om, at advokaten kun er berettiget til vederlag, hvis sagen falder ud til klientens fordel. Det konkrete beløb for the contingentcy fee sættes oftest som en procentdel af det vundne beløb.
Engelsk betegnelse for den aftale, en advokat kan indgå med sin klient om, at advokaten kun er berettiget til vederlag, hvis sagen falder ud til klientens fordel. Det konkrete beløb for contingentcy fee'et sættes oftest som en procentdel af det vundne beløb.
En contingency fee er et vederlag, som en advokat kun modtager, hvis sagen falder ud til klientens fordel. Procentdelen af det vundne beløb, der udgør contingency fee'et, aftales typisk på forhånd.
Der er to former for contingency fees:
En contingency fee er fordelagtig for en klient, hvis klienten ikke har råd til at betale en fast timepris. Dette er typisk tilfældet for klienter, der har et mindre budget. En contingency fee er også fordelagtig for en klient, der ikke ønsker at risikere at betale for et tabt tilfælde.
En contingency fee beregnes typisk ved at tage en procentsats af det samlede beløb, der er blevet udbetalt til klienten. For eksempel, hvis en klient har modtaget 10.000 kroner i erstatning, og advokaten har aftalt en contingency fee på 20%, vil klienten skulle betale 2.000 kroner til advokaten.
En ulempe ved at indgå en contingency fee-aftale er, at advokaten ikke vil have incitament til at arbejde hårdt på sagen, hvis der ikke er en chance for at få en stor udbetaling. Dette kan medføre, at advokaten ikke gør et grundigt stykke arbejde, og at klienten ikke får den bedst mulige representation.
En contingency fee er fordelagtig for en klient, der ikke har råd til at betale en fast timepris, eller for en klient, der ikke ønsker at risikere at betale for et tabt tilfælde.
En contingency fee beregnes ved at tage en procentsats af det samlede beløb, der er blevet udbetalt til klienten. For eksempel, hvis klienten har modtaget 10.000 kroner i erstatning, og advokaten har aftalt en contingency fee på 20%, vil klienten skulle betale 2.000 kroner til advokaten.
En ulempe ved at indgå en contingency fee-aftale er, at advokaten ikke vil have incitament til at arbejde hårdt på sagen, hvis der ikke er en chance for at få en stor udbetaling. Dette kan medføre, at advokaten ikke gør et grundigt stykke arbejde, og at klienten ikke får den bedst mulige repræsentation.
Contractor
Benævnes også totalentreprenør, der er ansvarlig for byggeriets teknikere og enkelte entreprenører. Totalentreprenøren adskiller sig således fra en byggeadministrator, da sidstnævnte ikke er ansvarlig for andre byggeriaktører.
Der findes flere forskellige entrepriseformer. Hvis man ønsker at starte på et byggeri, er det vigtigt at kende forskellen - så du ved hvad der er bedst for dig. De 3 typer, som oftest anvendes, er:
En totalentreprise er en type kontrakt, hvor en enkelt entreprenør påtager sig ansvaret for hele projektet, fra design og planlægning til bygning og færdiggørelse. Dette betyder, at entreprenøren er ansvarlig for at levere det færdige byggeri til tiden og inden for det aftalte budget. Hos Lexly kan du nemt lave en entreprisekontrakt.
Totalentreprise bruges typisk ikke ved til- og ombygninger hos almindelige forbrugere, men benyttes i stedet ved store byggeprojekt for virksomheder.
I en totalentreprise er entreprenøren normalt ansvarlig for at hyre og koordinere underentreprenører og leverandører til at udføre forskellige dele af arbejdet, såsom el, VVS, tømrerarbejde og malerarbejde. Entreprenøren er også ansvarlig for at sikre, at arbejdet udføres i overensstemmelse med alle gældende love og bestemmelser, samt for at løse eventuelle problemer, der opstår under projektet.
Ved totalentreprise er der både fordele og ulemper:
En af totalentreprisens fordele er, at du overlader alle processer til totalentreprenøren. Du skal derfor kun kommunikere med én person, som du også afklarer alle beslutninger med. Du giver i princippet totalentreprenøren en sum penge, og så får du det byggeri, som kan opnås for den sum.
Ulemperne kan f.eks. være, at der er færre entreprenører at vælge imellem, og at du tidligt skal være meget bevidst om stil, materialer mm. Det er vigtigt at være meget konkret med dine ønsker, så du får det du ønsker, for de penge du har til rådighed.
Når du skal i gang med et byggeprojekt, skal du vælge hvilken form entreprisen skal udføres i. Totalentreprenøren benævnes også contractor. I totalentreprise overlades ansvaret for sagen til totalentreprenøren som tager sig af projektet fra start til slut og bygherre har meget lidt ansvar i byggeprocessen.
Hvis du vælger at benytte dig af en en hovedentreprenør, tager de sig ofte af byggetegningerne, projekteringen og diverse beregninger. Totalentreprise adskiller sig fra de øvrige entrepriseformer, ved kort sagt, at hovedentreprenøren tager sig af det hele.
Totalentreprise benyttes typisk i forbindelse med store byggeprojekter og til typehuse, køkkenprojekter, badeværelsesprojekter, renovering og tilbygning.
Copyright
Amerikansk betegnelse for de rettigheder, der tilfalder ophavsmændene til et givent produkt. Copyright dækker således rettighederne til at reproducere værket. Det amerikanske indikator på, at et værk er copyright-beskyttet er c-mærkningen.
Den danske pendant er ophavsret, der dog ikke har en decideret mærkning.
Corporate governance
Et begreb, der dækker over de overordnede principper og retningslinjer for, hvordan et selskab skal styres. Disse retningslinjer kan eksempelvis regulere forholdet mellem selskabets ledere, andelshavere, m.fl..
Corporate governance er et bredt begreb, der dækker over de overordnede principper og retningslinjer for, hvordan et selskab skal styres. Disse retningslinjer kan eksempelvis regulere forholdet mellem selskabets ledere og andelshavere, og hvordan selskabets aktiver skal forvaltes.
Der er dog ingen faste regler for, hvordan corporate governance skal defineres, og derfor kan der være stor variation i, hvordan det praktiseres. Nogle selskaber følger for eksempel internationale anbefalinger og standarder, mens andre udarbejder deres egne interne regler.
Corporate governance er dog ikke kun et spørgsmål for store, internationale selskaber. Også små og mellemstore virksomheder kan have gavn af at have gode retningslinjer for, hvordan de ledes og styres.
En god corporate governance praksis kan have mange fordele for et selskab:
Der er dog også nogle ulemper ved at have for stramme corporate governance regler:
Derfor er det vigtigt, at virksomheder finder den rette balance mellem for stram og for slap corporate governance praksis.
Der er en række ting, som virksomheder kan gøre for at forbedre deres corporate governance:
Der er mange eksempler på god og dårlig corporate governance.
Et eksempel på god corporate governance er, når virksomheder sørger for at have en klar strategi for, hvordan de håndterer deres forretningsforhold. Dette sikrer, at virksomheden er i stand til at tage de rigtige beslutninger, og at alle parter i virksomheden er orienterede om de strategiske mål.
Et eksempel på dårlig corporate governance er, når virksomheder ikke sørger for at have en klar strategi, og dermed ikke er i stand til at tage de rigtige beslutninger. Dette kan føre til, at virksomheden ikke fungerer optimalt, og at der kan opstå problemer mellem de forskellige parter i virksomheden.
For det første sikrer det, at virksomheden drives effektivt og effektivt. For det andet hjælper det med til at minimere risikoen for, at virksomheden bliver involveret i korrupte aktiviteter.
Cross default clause
En cross default clause er en bestemmelse i et lånedokument, der indikerer, at hvis skyldneren misligholder andre kontraktsforhold, så betragtes dette som misligholdelse af selve låneforholdet. Det er således en bestemmelse, der kan sikre, at skyldneren overholder betingelserne for lånet. Cross default clausen sikrer dermed, at långiver kan håndhæve lånet, hvis skyldneren misligholder andre forpligtelser.
En cross default clause indebærer, at hvis skyldneren misligholder andre forpligtelser, så anses dette for at være en misligholdelse af låneforholdet. Dette kan give långiveren ret til at håndhæve lånet med det samme. Cross default clausen sikrer således, at långiver ikke skal vente på, at skyldneren misligholder lånebetingelserne, før lånet kan håndhæves. Cross default clausen kan derfor ses som en sikkerhed for långiveren.
En cross default clause kan have alvorlige konsekvenser for skyldneren. Hvis skyldneren misligholder andre forpligtelser, så kan dette medføre, at långiveren håndhæver lånet med det samme.
Dette kan have økonomiske konsekvenser for skyldneren, da vedkommende pludselig skal betale det hele tilbage på én gang. Cross default clausen kan derfor ses som en risiko for skyldneren.
En cross default clause giver långiveren en øget sikkerhed for, at de vil få deres penge tilbage. Derfor er det ofte en klausul, som indgår i lånedokumenter. Cross default clausen kan også ses som en sikkerhed for långiveren i tilfælde af, at skyldneren går konkurs eller bliver insolvent.
Cross holding
Cross liability
Indbyrdes ansvarsdækning i forbindelse med en skibskollision. Cross liability dækker således over, at alle involverede parter i sammenstødet bærer ansvaret for skaden, og at alle parter således til sammen dækker skadesomfanget.
Cross-examination
Amerikansk og engelsk betegnelse for retten til, at en part må afhøre det vidne, som modparten har indkald. En sådan afhøring kan med fordel bruges til at stille spørgsmål til vidnet, der kan afsløre løgne og derved skabe uklarhed om vidnets troværdighed.
Culpa
Culpa er et udtryk der kendes til tilbage fra romerretten og er den juridiske betegnelse for skyld, som man kan stilles til ansvar for. Begrebet er især brugt inden for erstatningssager. Se også Culpareglen, der dækker over adfærd, der er blevet udført med enten 1) fortsæt eller 2) uagtsomhed. Ifølge culpareglen, kan man kun gøres ansvarlig for skader, der er sket på grund af fortsat eller uagtsom adfærd.
Culpabegrebet er en ulovbestemt retsgrundsætning. Derfor fremgår det ikke, hvilke konkrete momenter, der skal tillægges vægt i forskellige situationer. På den baggrund vil ofte må bero på en konkret vurdering af den pågældende situation.
Der findes desuden flere culpatyper herunder culpa in contractu og culpa in contrahendo.
I dansk retspraksis er en handling culpøs, når der er tale om en bevidst og villet handling, der er begået med forsæt eller uagtsomhed, og som er i strid med lovgivningen eller almindelige normer og værdier i samfundet. Som udgangspunkt kan man sige, at hvis der ikke er udvist den agtpågivenhed, som en gennemsnitlig voksen person ville have udvist i situationen, så er handlingen culpøs. Herudover vurderes culpa ligeledes på, hvordan handlingen er i forhold til anerkendte adfærdsmønstre. Det kan f.eks. være lovgivning, normer og forskrifter.
Culpa er det almindelige ansvarsgrundlag i dansk ret. Ud over culpabetingelsen stilles der krav i dansk ret om, at skadelidte skal bevise:
Der findes desuden flere typer for culpa herunder culpa in contractu og culpa in contrahendo.
Førstnævnte dækker over forhold, der opstår mellem to parter i forbindelse med et kontraktsforhold.
Sidstnævnte dækker over forhold, der opstår mellem to parter, der er i gang med at indgå i et kontraktsforhold.
Uanset om samtlige ansvarsbetingelser er opfyldt, så kan en skadevolder blive være ansvarsfri, hvis der foreligger en objektiv ansvarsfrihedsgrund. Hvis der foreligger en objektiv ansvarsfrihedsgrund, så bliver skadevolder fuldstændig ansvarsfri, og skal således hverken udrede erstatning eller udstå eventuel straf. De objektive ansvarsfrihedsgrunde er følgende:
Culpabegrebet er den juridiske betegnelse for skyld, som man kan stilles til ansvar for. Det benyttes især ved vurdering af erstatningssager. Culpa kategoriseres i tre grupper, henholdsvis forsætligt adfærd, uagtsom adfærd, eller hvis der er sket en såkaldt hændelig skade.
Begrebet er en grundsætning om, at der pålægges erstatningspligt for skader forvoldt ved en retsstridig handling, som kan tilregnes skadevolderen som forsætlig eller uagtsom.
Hvorvidt en handling anses som culpøs afhænger af, hvilken adfærd der er udvist på tidspunktet for skadens indtræden. Ofte vil “uagtsom adfærd” være, hvis en person ikke har udvist samme forsigtighed, omhu og agtpågivenhed, som en god familiefar/gennemsnitlig person ville have udvist i den samme situation.
Culpa in contractu
Uagtsom adfærd i forbindelse med opfyldelsen af en kontraktslig betingelse, kaldet culpa in contractu, er en situation, hvor en kontraktspart ikke opfylder sine kontraktlige forpligtelser med den fornødne omhu. Dette kan føre til forskellige former for erstatningskrav fra den anden part i kontrakten. Culpa in contractu adskiller sig fra culpa in contrahendo, som refererer til uagtsom adfærd under forhandling og indgåelse af en kontrakt.
Culpa in contractu og culpa in contrahendo er to forskellige juridiske koncepter, der beskriver uagtsom adfærd i forskellige faser af en kontrakt. Mens førstnævnte fokuserer på uagtsom adfærd under forhandlingsprocessen og indgåelsen af kontrakten, refererer sidstnævnte til uagtsom adfærd i forbindelse med opfyldelsen af en kontrakt. Culpa in contrahendo kan resultere i, at kontrakten ikke kan håndhæves, mens culpa in contractu normalt fører til erstatningskrav fra den anden kontraktspart.
Erstatningen, som det kan berettige den anden kontraktspart til, omfatter kompensation for skader på person eller ejendom, tab af forventet økonomisk gevinst, eller endda ophævelse af kontrakten og godtgørelse for det tab, der er opstået som følge af uagtsomheden.
For at undgå culpa in contractu er det vigtigt at tage en række forholdsregler. For det første bør alle vilkår og betingelser i kontrakten være klart og præcist nedfældet i skriftlig form. Dette reducerer risikoen for misforståelser og sikrer, at begge parter er bekendt med deres respektive forpligtelser. For det andet bør hver part nøje gennemgå kontrakten og sikre, at de forstår alle vilkår og betingelser, før de underskriver den. Dette kan hjælpe med at identificere eventuelle uoverensstemmelser eller tvivlsomme vilkår, der kan føre til uagtsom opfyldelse af kontrakten. For det tredje kan det være nyttigt at søge juridisk rådgivning, før man indgår en kontrakt, især hvis der er komplekse vilkår eller betingelser involveret. En erfaren jurist kan hjælpe med at identificere potentielle problemer og foreslå ændringer, der kan reducere risikoen for ovenstående.
Culpa in contrahendo
Uagtsom adfærd der er blevet udvist enten forud eller i forbindelse med, at kontrakten er blevet indgået. Culpa kan i sådanne situationer indebære, at kontraktens anden part bliver berettiget til erstatning, der dækker de omkostninger, der har måtte være ifm., at kontrakten ikke er blevet forhandlet i stand. Denne form for culpa adskiller sig således fra culpa in contractu.
Culpa in contrahendo er et udtryk for uagtsom adfærd, der finder sted enten før eller i forbindelse med indgåelse af en kontrakt. Hvis en part udviser culpa i contrahendo, kan den anden part have krav på erstatning for de omkostninger, der er forbundet med at kontrakten ikke kom i stand.
Culpa in contrahendo adskiller sig fra culpa in contractu, som er en form for uagtsomhed i forbindelse med opfyldelse af en kontrakt.
Culpa in contrahendo adskiller sig fra culpa in contractu ved, at denne form for culpa kan indebære, at kontraktens anden part bliver berettiget til erstatning, der dækker de omkostninger, der har måtte være i forbindelse med, at kontrakten ikke er blevet forhandlet i stand.
Culpa in contrahendo kan udløse erstatningsansvar, hvis den pågældende part har handlet ansvarspådragende i forhold til den anden part under forhandlingerne om kontraktindgåelse.
Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis den pågældende part har udnyttet sin viden om den anden parts økonomiske situation til at presse denne til at acceptere dårligere vilkår.
Culparegel
En grundregel der bruges i spørgsmål, der er af erstatningsretslig karakter. Culpareglen dækker over, at en part er erstatningsberettiget, hvis modpart forvolder en forsætlig eller uagtsom handling.
Culpareglen siger reelt, at hvis den ene part påfører den anden part et tab, og dette tab kan henføres til en forsætlig eller uagtsom handling fra den ene parts side, så er denne part erstatningsansvarlig, altså forpligtet til at betale erstatning til den anden part.
Culparegelen gælder således både i tilfælde af forsætlige og uagtsomme handlinger, og denne regel finder således anvendelse i både strafferetlige og civile sager.
Det er dog ikke altid lige nemt at afgøre, om en given handling er forsætlig eller uagtsom, og det er derfor ofte nødvendigt at få en juridisk vurdering af sagen, inden man kan afgøre, om man er berettiget til erstatning.
Man kan være erstatningsberettiget efter culparegelen, hvis man har lidt et tab som følge af en andens uagtsomhed eller forsætlige handlinger. Det er dog ikke altid lige nemt at afgøre, om en given handling er forsætlig eller uagtsom, og det er derfor ofte nødvendigt at få en juridisk vurdering af sagen, inden man kan afgøre, om man er berettiget til erstatning.
En typisk situation, hvor man kan få erstatning efter culparegelen, er, hvis man bliver påkørt af en bilist, der kører for stærkt. Bilisten kan i så fald blive holdt ansvarlig for den skade, som den påkørte har lidt, og den påkørte kan derfor have ret til at få erstatning for sine udgifter.
En anden situation, hvor culparegelen ofte anvendes, er, hvis man køber et hus, der viser sig at have alvorlige skader, som sælger ikke har oplyst om. Sælger kan i så fald blive holdt ansvarlig for skaderne, og køber kan have ret til at få erstatning for sine udgifter.
Culpa in contractu refererer til erstatningsansvar for skade, der opstår som følge af en part, der ikke opfylder sine kontraktlige forpligtelser. Culpa in contrahendo refererer til erstatningsansvar for skade, der opstår under forhandlings- og aftaleindgåelsesprocessen, før en endelig kontrakt er indgået. Begge begreber er relateret til culpareglen, da de indebærer, at en part kan blive erstatningsansvarlig for en anden parts tab som følge af forsætlige eller uagtsomme handlinger.
En forsætlig handling er en handling, der udføres med viden om og hensigt om at forårsage skade. Uagtsomhed indebærer derimod, at en person ikke udviser den fornødne omhu eller forsigtighed og dermed forårsager skade på en anden part. Afgørelsen af, om en handling er forsætlig eller uagtsom, kan være kompleks og kræver ofte en juridisk vurdering baseret på de specifikke omstændigheder i en sag.
Forsikring kan spille en vigtig rolle i forbindelse med culpareglen og erstatning, da forsikringsselskaber ofte dækker de økonomiske tab, der opstår som følge af forsætlige eller uagtsomme handlinger. Hvis en part har en ansvarsforsikring, kan forsikringsselskabet betale erstatning til den skadelidte part, hvis det fastslås, at der er tale om en forsætlig eller uagtsom handling, der fører til erstatningsansvar.
Cut-off-klausul
En klausul der gør, at skylderen i fremtiden ikke kan gøre indsigelser, der vedrører skyldforholdet over for den, som kreditor har overdraget fordringen til. Sådanne klausuler er dog ugyldige ved eksempelvis forbrugerforhold.
Dagbøder
En dagbøde er en straf inden for strafferetten, der beregnes ud fra den domsfældtes gennemsnitlige dagsindtægt. Efter straffelovens § 51 kan dagbøder udgøre fra 1-60 gennemsnitlige dagsindtægter. Afgørende for dagsbøderne er grovheden og eventuel andre forhold. Bøden skal være så høj, at den er tilstrækkeligt afskrækkende, men ikke forhindrer den domsfældte i at forsørge sig selv og sin familie.
Dagbøderne skal normalt betales inden for en frist på 14 dage. Hvis ikke bøden betales rettidigt, kan kommunen vælge at sende bøden til inkasso. Dette kan medføre, at der pålægges ekstra omkostninger.
Ja, der er nogle få undtagelser. Personer, der ikke har råd til at betale dagbøden, kan få den udsat eller helt undtaget. Også personer, der er under 18 år, kan undtages fra at betale dagbøden.
Dagbøder kan undgås ved at overholde de regler, der er gældende for det område, hvor man befinder sig. Dagsbøder kan også undgås ved at betale den straf, der er pålagt en, inden fristen udløber.
Dagbøder er et af de mest omdiskuterede emner i Danmark. Nogle mennesker mener, at de er for høje, mens andre mener, at de er en nødvendig del af at få folk til at overholde reglerne.
Hvis du mener, at en dagbøde, du har fået, er urimelig, kan du klage til Politiet.
I Danmark er det straffelovens § 51, der danner grundlaget for regulering og fastsættelse af dagbøder som en form for straf. Ifølge denne paragraf kan domstolene fastsætte en straf af dagbøder, som beregnes ud fra den domsfældtes gennemsnitlige dagsindtægt. Antallet af dagbøder varierer fra 1 til 60, og det er hensigten, at bøden skal være en afskrækkende faktor for den domsfældte, uden dog at forhindre personen i at opretholde en normal levefod for sig selv og sin familie.
Det er essentielt, når en dommer skal fastsætte antallet af dagbøder, at tage højde for sagens grovhed samt andre relevante omstændigheder, der har relation til den specifikke sag. Det skal både reflektere den forbrydelse, der er begået, samt sikre, at straffen er retfærdig og proportional med hensyn til forbrydelsens karakter og den domsfældtes økonomiske situation. Lovgivningen omkring dagbøder er dermed et centralt redskab i det danske strafferetssystem til at sikre en nuanceret og individuel bedømmelse i strafudmålingen.
De kan koste op til 1.000 kroner.
Dagbøder beregnes ud fra personens gennemsnitlige dagsindtægt. Dette beregnes ved at dividere personens årsindtægt med 365.
Ja, det kan den. Dagbøder bruges ofte som en mildere straf for mindre alvorlige forbrydelser, hvor det ikke er nødvendigt at idømme fængsel eller andre former for straf.
Der er ikke nogen fast grænse for, hvor mange dagbøder man kan blive pålagt. Det afhænger af den enkelte situation.
Dagbøder betales normalt via bankoverførsel eller girokort. Der kan også være andre muligheder for betaling, afhængigt af den enkelte kommune.
Det er ikke muligt at betale en dagbøde med kreditkort. Du kan betale med et dankort eller en bankoverførsel.
Database
En database er en samling af data, der er opbygget på en sådan måde, at man kan fremkalde enkelte dataelementer. Databasebeskyttelse har hjemmel i ophavsretslovens § 71, hvilket indebærer, at beskyttelsen ikke kun gælder, når et større antal oplysninger er sammenstillet, men også i tilfælde, hvor fremskaffelsen af data er et resultat af en væsentlig investering fra fremstilleren.
Databasebeskyttelse, som er hjemlet i ophavsretslovens § 71, indebærer, at en database er beskyttet, ikke kun når mange data er samlet, men også når indsamlingen af data har krævet en væsentlig investering fra producentens side.
En "væsentlig investering" henviser til den betydelige mængde tid, ressourcer eller økonomiske midler, der er brugt på at indsamle, verificere eller præsentere dataene i databasen. Det er denne investering, der retfærdiggør databasens beskyttelse under ophavsretten.
Data i en database er organiseret på en struktureret måde, der gør det muligt at hente specifikke dataelementer nemt og hurtigt. Dette kan involvere organisering i tabeller, rækker og kolonner, med nøglefelter for at identificere unikke dataelementer.
Databasebeskyttelse
Databeskyttelse er den beskyttelse af databaser, som ophavsretten yder for fremstilleren af en database, jf. ophavsretslovens § 71.
Ophavsretten beskytter fremstilleren af databasen, hvilket betyder den person eller organisation, der har lavet databasen.
Formålet med databeskyttelse er at beskytte fremstillerens rettigheder over databasen, forhindre uautoriseret kopiering eller anden misbrug.
For at påberåbe sig databeskyttelse ifølge ophavsretsloven, skal man kunne bevise, at man er den oprindelige fremstiller af databasen.
Databedrageri
I en verden, hvor næsten alt er digitalt, er sikkerheden af vores data blevet en topprioritet. Databedrageri, som defineret i straffelovens § 279 a, refererer til ulovlige handlinger, hvor oplysninger ændres, tilføjes, slettes eller på anden måde manipuleres for at påvirke resultatet af elektronisk databehandling. Dette kan spænde fra at ændre finansielle optegnelser til at manipulere valgresultater.
Selvom Danmark er kendt for sin høje digitale sikkerhed, er ingen nation immun over for truslen om databedrageri. Med stigende antal af transaktioner, kommunikation og opbevaring af personlige oplysninger online, er risikoen for databedrageri også steget. Dette kan have alvorlige konsekvenser, ikke kun for den enkelte borger, men også for virksomheder, institutioner og endda for staten.
For den almindelige dansker kan databedrageri betyde tab af penge, identitetstyveri eller misbrug af personlige oplysninger. For virksomheder kan det føre til økonomiske tab, skader på omdømme og juridiske konsekvenser.
Selvom truslen er reel, er der skridt, man kan tage for at beskytte sig mod databedrageri. Det begynder med at være opmærksom på, hvilke oplysninger man deler online, og med hvem. Stærke, unikke adgangskoder, to-faktor-autentifikation og regelmæssige opdateringer af software er blot nogle af de grundlæggende foranstaltninger, der kan hjælpe med at sikre dine data.
Desuden er det vigtigt at være opmærksom på de seneste trusler og svindelmetoder. Uddannelse og oplysning er nøglen til at forblive et skridt foran cyberkriminelle.
Data bedrageri involverer manipulation, forfalskning eller misbrug af data i en database til økonomisk vinding eller at skade andre. Det omfatter ændring, tilføjelse eller sletning af vigtige oplysninger og data. Databedrageri er en handling, hvorved nogen forsøger at udnytte en databases information på en ondsindet måde.
Straffen kan, når forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed eller når flere forbrydelser er begået, være fængsel i op til 8 år. Tilsvarende kan straffen for afpresning og åger være fængsel i op til 6 år. De specifikke straffe afhænger af omstændighederne og alvorligheden af forbrydelsen. Det er vigtigt at følge gældende lovgivning og søge juridisk rådgivning i denne situation.
Datasikkerhed
Datasikkerhed omhandler beskyttelse af edb-datas fortrolighed, integritet og autenticitet. Langt de fleste praktiske spørgsmål, der omhandler datasikkerhed har et juridisk element.
Datio in solutum
Datio in solutum (latinsk) og betegner kreditors fyldestgørelse, der sker ved, at han modtager en ydelse, som han ved er anderledes fra den, som debitor skyldte.
Begrebet er en juridisk terminologi, der anvendes i kontraktret. Det betyder direkte oversat 'betalingsudløsning'. Det henviser til den situation, hvor en kreditor uden forudgående aftale fra skyldneren giver skyldneren mulighed for at betale skyldssummen i stedet for en anden ydelse.
Eksempel
For at give et konkret eksempel, så kan datio in solutum bruges, når en kreditor accepterer betaling i kontanter i stedet for varer eller tjenesteydelser, som skyldneren har lovet at yde. Dette sker kun, hvis kreditor giver sit samtykke, og hvis skyldneren ikke kan opfylde sine forpligtelser for det aftalte.
Formålet er er at give kontraktspartnere en måde at løse kontrakterne på. Det kan være fordelagtigt for begge parter. Det giver begge kontraktsparter mulighed for at undgå eventuelle konflikter eller tvister, hvis begge parter vælger at bryde kontrakten.
Rene tilfælde af dato in solutum indebærer:
Ved kreditors accept af den tilbudte ydelse opgives kravet på den oprindelige ydelse.
Udtrykket er en juridisk betegnelse, der beskriver en situation, hvor en person vælger at betale et skyldigt beløb ved at erklære, at det skyldige beløb er blevet betalt eller gengivet. Dette bruges ofte, når der ikke er en fysisk betaling eller en kontrakt mellem to parter. Det betyder, at de to parter har kun en verbal aftale, der er godkendt af begge parter.
Datio in solutum anvendes oftest, når et skyldigt beløb er uopretteligt og uberettiget. Det er oftest tilfældet, hvis et skyldigt beløb er betalt og gengivet på et tidspunkt, hvor det ikke længere kan udsættes eller ændres.
Novation er ophør af et skyldforhold, enten ved at der stiftes et nyt mellem de samme parter, eller ved at en ny kreditor eller debitor indtræder i skyldforholdet. Det vil med andre ord sige, at ved novation erstattes et eksisterende skyldforhold med et nyt skyldforhold. I modsætning til datio in solutum som ophører det eksisterende skyldforhold, uden at der i den forbindelse kommer et nyt skyldforhold til eksistens.
Undertiden opgiver fordringshaveren sit krav mod at få en anden ydelse end den, der ifølge kontrakten er rette ydelse. Begrebet henviser således til en opfyldelse af en aftalt forpligtelse ved at erlægge en anden ydelse end den fastsatte.
Ved novation ophør et ældre skyldforhold i forbindelse med stiftelse af et nyt skyldforhold. Ved novation sker der således ikke blot en tilpasning af aftalen eller en fornyelse af den oprindelige fordring - men der er tale om en ny aftale. Det betyder et nyt skyldnerforhold, der bringer det oprindelige skyldforhold til ophør.
Begrebet er en retlig ordning, der giver låntager mulighed for at frigøre sig fra et lån eller en gæld ved at betale et beløb, der er højere end det skyldte beløb. Det bruges især, når låntager ikke har midler til at betale det skyldte beløb. Man kan f.eks. tale om datio in solutum, når en forbruger ikke har penge til at betale et resterende lån eller en gæld. I sådanne tilfælde kan forbrugeren aftale med långiveren eller kreditgiver at betale et højere beløb end det skyldte beløb.
Datio solvendi causa
Datio solvendi causa, latinsk, betegner en overdragelse, der indebærer, at erhververen må forsøge at opnå dækning for et krav ved at benytte dokumentet. Et eksempel på et dokument kunne være en check. Derefter kan denne falde tilbage på det tilgrundliggende skyldforhold, hvis dette ikke kan gennemføres, for at opnå fyldestgørelse.
De facto
De facto er en latinsk betegnelse, der beskriver noget efter det faktiske forhold i modsætning til det retlige forhold. Udtrykket kan også bruges, hvis der ikke findes en relevant lov eller standard, men en udbredt praksis. Det er som modsætning til de jure ("ved lov/ifølge loven") indenfor jura, forvaltning eller teknik (f.eks. om en teknisk standard).
Udtrykkene de jure og de facto bruges i stedet for henholdsvis "i princippet" og "i praksis", når man beskriver politiske situationer. En praksis kan eksistere i praksis/facto, hvis for eksempel det er almindeligt at følge en uskreven regel.
I flygtningedebatten er ordet ‘’de facto-flygtning’’ hyppigt blevet nævnt.
En facto-flygtning, er en person, der ikke opfylder betingelserne i FN's Flygtningekonvention. Men hvis forhold er sådan, at andre lignende eller tungtvejende grunde tilsiger, at vedkommende ikke bør sendes tilbage til sit hjemland. F.eks. hvis der er borgerkrig, risiko for tortur eller naturkatastrofer.
Netop dette begreb indtager en central placering i den aktuelle flygtningedebat, fordi ca. 4/5 af flygtningene i Danmark har fået opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7 stk. 2 på den baggrund.
I andre tilfælde benyttes begrebet ''de facto standard'', som er en skik eller konvention der har opnået en dominerende stilling ved offentlig accept eller markedskræfter. Begrebet er en latinsk sætning, der her betyder "i praksis, men ikke nødvendigvis fastsat ved lov" eller "i praksis eller virkelighed, men ikke officielt etableret".
Udtrykket de facto kan også bruges til at henvise til en international grænse eller en administrativ grænse, hvis eksistens eller lovlighed ikke anerkendes. Ikke desto mindre vil grænsen i praksis udgøre en adskillelse for f.eks. en befolkning eller en kommunal, statslig eller anden administration.
Begrebet er et latinsk udtryk der betyder "i virkeligheden", faktisk eller "i praksis". Det er som modsætning til de jure, som betyder "ved lov".
De jure (de iure på klassisk latin) er et udtryk som betyder "ifølge loven" eller ''efter loven''.
De jure
De jure betegner noget retlig, i modsætning til de facto.
"De jure" betyder noget, der er retligt, og henviser til situationer, der er baseret på love eller juridiske regler.
Forskellen mellem "de jure" og "de facto" er, at "de jure" refererer til situationer, der er baseret på love eller juridiske regler, mens "de facto" refererer til situationer, der eksisterer i praksis eller i realiteten, uanset om de er juridisk anerkendt eller ej.
"De jure" kan anvendes i juridiske sammenhænge for at beskrive situationer, hvor noget er juridisk anerkendt eller baseret på lovgivning, retspraksis eller juridiske principper. Det kan bruges til at understrege, at noget er i overensstemmelse med loven, snarere end at være baseret på faktiske forhold eller praksis.
Debitor
Debitor betegner i korte træk en skyldner i et gældsforhold.
En debitor er en juridisk enhed, virksomhed eller person, der skylder penge til en kreditor. En kreditor er en enhed, der har penge til gode hos en debitor. At være debitor betyder at have en økonomisk forpligtelse til at tilbagebetale skyldig gæld til en kreditor.
En debitor er den person eller virksomhed, der skylder penge til en kreditor. En kreditor er derimod den enhed, der har penge til gode hos en debitor. Dette forhold mellem kunde og leverandør er essensen af en debitor- og kreditorrelation.
Man bliver en debitor, når man har en gæld til en anden person eller virksomhed, som kaldes en kreditor. Begrænset til at være en skyldner, kan debitor opdeles i to typer: pengedebitor og realdebitor. At være debitor indebærer at have en økonomisk forpligtelse over for en anden part.
Deep linking
Deep linking er en betegnelse for en henvisning til en specifik information på et internet-site, som aktiveres ved, at brugeren skyder genvej uden om dets øverste niveau.
Formålet med deep linking er at give brugerne direkte adgang til den specifikke information eller ressource, de søger på et websted, uden at skulle navigere gennem flere niveauer af hjemmesiden.
Deep linking er normalt lovligt, medmindre det krænker ophavsret eller andre immaterielle rettigheder. Hvis deep linking krænker ophavsret eller andre immaterielle rettigheder, kan det betragtes som en ulovlig handling.
Deep linking kan anvendes i markedsføring ved at henvise direkte til specifikke produkter eller tjenester på et websted. Dette kan øge trafikken til webstedet og forbedre brugeroplevelsen, da brugerne hurtigt kan finde det, de leder efter.
Deklaratorisk
Deklaratorisk lov er retsregler, som kun kommer til anvendelse, for så vidt parterne ikke udtrykkeligt eller stiltiende har vedtaget andet. Med andre ord er det fravigeligt.
Deklaratorisk lov kommer til anvendelse, når parterne ikke udtrykkeligt eller stiltiende har aftalt andet. Det betyder, at hvis parterne i en aftale ikke har aftalt bestemte vilkår, vil de deklaratoriske regler træde i kraft som standard.
Deklaratorisk lov adskiller sig fra imperativ lov, idet imperativ lov indeholder regler, der ikke kan fraviges ved aftale mellem parterne. Imperative regler skal overholdes uanset parternes ønsker, mens deklaratoriske regler kan ændres ved aftale.
Et eksempel på deklaratorisk lov er reglerne om forbrugerkøb. Hvis en forbruger og en sælger ikke har aftalt en bestemt garanti for et købt produkt, vil de deklaratoriske regler om garanti træde i kraft. Disse regler kan dog fraviges, hvis parterne f.eks. aftaler en længere eller kortere garantiperiode end den, loven foreskriver.
Dekret
Et dekret adskiller sig fra almindelige domme eller beslutninger ved, at det ikke er baseret på en forudgående behandling i traditionelle processuelle former. I stedet er det en direkte beslutning truffet af en domstol eller en anden øvrighed. Dekreter bruges ofte, når der er behov for hurtig handling, eller hvor den normale proces ville være uhensigtsmæssig eller unødvendig.
Fordi dekreter udstedes uden den sædvanlige juridiske proces, er de ofte genstand for en vis grad af skøn fra den udstedende myndighed. Dette betyder, at de kan være meget kraftfulde værktøjer i hænderne på retssystemet, men det kræver også, at de bruges med forsigtighed.
I det danske retssystem kan dekreter ses som værktøjer, der tillader domstole at træffe afgørelser uden at skulle gennemgå den sædvanlige, ofte langvarige, juridiske proces. De kan bruges i en række forskellige situationer, fra mindre administrative beslutninger til mere betydningsfulde afgørelser, der har vidtrækkende konsekvenser.
Selvom dekreter kan træffes hurtigt, er de underlagt en række regler og begrænsninger. Dette er for at sikre, at de ikke bliver misbrugt, og at de ikke underminerer retsstatens principper. For eksempel kan en part, der føler sig forurettet af et dekret, ofte appellere det eller søge retslig prøvelse.
Mens dekreter giver domstole og andre myndigheder mulighed for at handle hurtigt og effektivt, er det vigtigt at sikre, at de ikke træffes på bekostning af retfærdighed. Derfor er det afgørende, at de bruges ansvarligt og med omtanke.
Det er også værd at bemærke, at mens dekreter kan være yderst effektive i visse situationer, er de ikke altid det bedste værktøj. I mange tilfælde kan den traditionelle juridiske proces give en mere dybtgående og retfærdig behandling af en sag. Dekreter er blot endnu et værktøj i retssystemets arsenal, der, når det bruges korrekt, kan bidrage til at opretholde retsstatens principper.
Delafgørelse
En delafgørelse er en retsafgørelse vedrørende et enkelt af flere krav, en del af et krav eller et enkelt spørgsmål under en retssag.
Delikt
I juridisk forstand refererer delikt til et retsbrud, dvs. en overtrædelse af love eller bestemmelser, der kan medføre straf. Ordet "delikt" er af latin oprindelse og bruges inden for forskellige juridiske discipliner, men i Danmark er det primært associeret med strafferetten. Det er en grundlæggende betegnelse, der danner rammen omkring, hvad der anses for at være en overtrædelse, der fortjener juridisk opmærksomhed.
Inden for strafferetten kan et delikt referere til både en bestemt kategori af forbrydelser og til de specifikke bestemmelser, der straffer sådanne overtrædelser. Delikter kan variere i alvorlighed, lige fra mindre overtrædelser til alvorlige forbrydelser. De lovgivningsmæssige rammer, der omgiver delikter, giver retssystemet et værktøj til at klassificere og idømme straf baseret på den specifikke natur og konsekvens af overtrædelsen.
Mens "delikt" er et udtryk, der beskriver en overtrædelse i strafferetlig sammenhæng, er der mange andre juridiske termer, som den almindelige borger kan forveksle det med. For eksempel, mens delikt beskriver en strafbar handling, refererer "tort" til en civilretlig overtrædelse, hvor en person kan søge erstatning for skade. Selvom begge termer beskriver overtrædelser af loven, falder de ind under forskellige juridiske discipliner med forskellige konsekvenser.
For at navigere sikkert i det danske juridiske landskab er det vigtigt at forstå disse nuancer. Deliktet, med sin dybt forankrede position i strafferetten, er en af de centrale søjler i vores forståelse af, hvad der udgør et retsbrud og de potentielle konsekvenser deraf.
Det Europæiske Monetære Institut
Det Europæiske Monetære Institut (EMI) blev oprettet i 1994 som et skridt på vejen mod den økonomiske og monetære union i EU. Instituttet blev etableret for at styrke samarbejdet mellem de europæiske centralbanker og for at forberede indførelsen af den fælles valuta, euroen. Det spillede en afgørende rolle i at skabe et fundament for en samlet økonomisk politik inden for EU's medlemsstater.
EMI's primære opgave var at skabe grundlaget for Den Europæiske Centralbank (ECB) og det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Instituttet stod for koordineringen mellem medlemsstaternes centralbanker og arbejdede på at etablere en fælles monetær politik. Desuden var det ansvarligt for at udvikle de nødvendige mekanismer til valutakurser og pengepolitiske operationer inden for unionen.
Selvom EMI spillede en kritisk rolle i den tidlige fase af EU's monetære samarbejde, var det fra starten klart, at det var en midlertidig institution. Med underskrivelsen af Amsterdam-traktaten i 1997 blev det bestemt, at EMI skulle ophøre, og dets opgaver skulle overføres til Den Europæiske Centralbank (ECB) ved starten af den tredje fase af den økonomiske og monetære union i 1999. Dette markerede afslutningen på EMI's eksistens, men dets arv og betydning i opbygningen af EU's monetære struktur kan ikke undervurderes.
Selvom Det Europæiske Monetære Institut kun eksisterede i en kort periode, satte det betydelige spor i EU's økonomiske historie. Det lagde grundstenene for ECB, som nu står som en af de mest magtfulde centralbanker i verden. EMI's arbejde med at forene forskellige økonomiske og monetære politikker blandt medlemsstaterne var afgørende for at skabe en stabil og pålidelig økonomisk union, som fortsat påvirker livet for millioner af europæere den dag i dag.
Det Europæiske Monetære System
Det Europæiske Monetære System (EMS) blev indført i 1979 som en metode til at stabilisere valutakursudsving mellem EU-medlemsstaterne. Systemet blev designet som et svar på de økonomiske udfordringer i 1970'erne, hvor skiftende valutakurser skabte usikkerhed i den europæiske økonomi. Målet var at skabe et mere stabilt økonomisk miljø inden for EU ved at begrænse udsvingene i de enkelte valutakurser ift. centralkursen, som senere blev til euroen.
I hjertet af EMS lå Europæisk Valutaenhed (ECU), en kunstig valutakurv, der bestod af en blanding af alle EU-medlemsstaternes valutaer. Hver valuta fik en centralkurs i forhold til ECU. Hvis en medlemsstats valuta bevægede sig for langt væk fra denne centralkurs, var det påkrævet af EMS-reglerne, at landet tog skridt for at bringe sin valuta tilbage inden for de tilladte grænser.
Mens EMS spillede en vigtig rolle i stabiliseringen af europæiske valutakurser, var det også en vigtig brik i forberedelsen af indførelsen af den fælles europæiske valuta, euroen. Med oprettelsen af euroen i 1999 blev EMS's centralkurs erstattet af euroen, og systemet blev i praksis erstattet af Eurosystemet, hvor Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i eurozonen arbejder sammen om monetær politik.
Selvom Det Europæiske Monetære System ikke længere er i drift, kan dets indflydelse stadig mærkes i dag. Systemet lagde grundlaget for det tætte økonomiske samarbejde, der nu findes mellem EU-landene, og det skabte en ramme for den monetære stabilitet, der var nødvendig for at indføre en fælles valuta. EMS's succes i at stabilisere valutakurserne banede vejen for euroens indførelse og den dybere økonomiske integration, som EU har oplevet i de senere år.
Direkte forsæt
Direkte forsæt er en forsætsform, der indebærer, at gerningspersonen har hensigt til at forvolde en begivenhed, der hører til et strafbart forhold, eller viden om, at de til et strafbart forhold hørende omstændigheder foreligger.
Direkte krav
Direkte krav er et udtryk for, at en part i et kontraktforhold kan rette krav i anledning heraf mod en anden end den, kontrakten blev indgået med.
Dispositiv
Dispositiv er når noget indeholder en viljesbestemmelse.
I juridisk kontekst anvendes termen "dispositiv" ofte for at beskrive love eller bestemmelser, der ikke er absolut bindende, men som kan fraviges eller ændres ved parternes aftale.
Dispositiv lovgivning er fleksibel og kan fraviges ved parternes aftale, mens obligatorisk lovgivning er bindende og skal følges uden mulighed for ændringer eller undtagelser.
Nogle love og regler er dispositivt for at give parterne i en aftale eller kontrakt større fleksibilitet og mulighed for at tilpasse vilkårene efter deres individuelle behov og præferencer. Dette kan bidrage til at skabe mere effektive og hensigtsmæssige aftaler i forskellige situationer.
Dobbeltbeskatning
Dobbeltbeskatning opstår, når en virksomhed bliver beskattet af to eller flere myndigheder for den samme indkomst. Dobbeltbeskatning kan også opstå, når en person bliver beskattet af to eller flere myndigheder for den samme indkomst.
Dobbeltbeskatning er et almindeligt problem for virksomheder og personer, der har aktiviteter i flere lande. Dobbeltbeskatning kan have negative konsekvenser for virksomheder og personer, der beskattes flere gange for den samme indkomst. Dobbeltbeskatning kan forhindre virksomheder og personer i at investere i andre lande, og det kan også forhindre virksomheder og personer i at flytte til et andet land.
Der findes forskellige måder, hvorpå dobbeltbeskatning kan undgås. De fleste lande har indgået dobbeltbeskatningsaftaler med andre lande for at undgå dobbeltbeskatning. Dobbeltbeskatningsaftaler fastsætter, hvilket land der har ret til at beskatte indkomsten. Dobbeltbeskatningsaftaler kan også indeholde bestemmelser om, hvordan dobbeltbeskatning skal undgås.
Der er også mulighed for at få dispensation fra dobbeltbeskatning. Dispensation fra dobbeltbeskatning kan f.eks. gives, hvis der er særlige omstændigheder, der gør det urimeligt at blive beskattet flere gange for den samme indkomst.
Dobbeltbeskatning opstår, når der er flere myndigheder, der har ret til at beskatte den samme indkomst. Dobbeltbeskatning kan også opstå, selvom der kun er én myndighed, der har ret til at beskatte indkomsten. Dette kan f.eks. ske, hvis indkomsten beskattes i flere forskellige lande.
Dobbeltbeskatning kan have negative konsekvenser for den, der bliver beskattet. Dobbeltbeskatning kan f.eks. føre til, at den beskattede person bliver diskrimineret i forhold til andre personer, der ikke bliver beskattet for den samme indkomst. Dobbeltbeskatning kan også føre til, at den beskattede person bliver frataget sin ret til at få fradrag for skat.
Derfor er der flere love og internationale aftaler, der skal sikre, at der ikke opstår dobbeltbeskatning. De fleste af disse love og aftaler giver mulighed for, at der kan ske en kompensation mellem de to lande, hvis der opstår dobbeltbeskatning.
Der er flere måder, hvorpå man kan undgå at blive beskattet to gange for den samme indkomst. Dette kan f.eks. ske ved, at der bliver indgået en dobbeltbeskatningsaftale mellem to lande. En dobbeltbeskatningsaftale er en aftale, der regulerer, hvordan der skal ske beskatning af personer, der har indkomst i flere lande.
Derudover findes der også et internationalt regelsæt, der går under navnet OECD-modelkonventionen. OECD-modelkonventionen er en model for, hvordan der skal ske beskatning af personer, der har indkomst i flere lande. OECD-modelkonventionen giver desuden mulighed for, at der kan ske en kompensation mellem de to lande, hvis der opstår dobbeltbeskatning.
Dobbeltbeskatning kan opstå på forskellige måder. Et eksempel på dobbeltbeskatning er, hvis en person bor i et land, hvor der er en høj skatteprocent, og personen har en indkomst i et andet land, hvor skatteprocenten er lavere. Personen vil så blive beskattet to gange for den samme indkomst.
En anden måde, dobbeltbeskatning kan opstå på, er hvis en person bor i et land, hvor der er en høj skatteprocent, og personen har en formue i et andet land, hvor skatteprocenten er lavere. Personen vil så blive beskattet to gange for den samme formue.
Dobbeltbeskatning kan også opstå, hvis en person har en gage i et land, og personen betaler skat af denne gage i dette land, og personen bor i et andet land, hvor der også er en skat på gager. Personen vil så blive beskattet to gange for den samme gage.
Dobbeltbeskatning kan have store konsekvenser for den person, der bliver beskattet to gange. Dobbeltbeskatning kan betyde, at personen ikke har råd til at betale sin skat, og personen kan derfor risikere at blive idømt bøder eller fængsel.
Dobbeltbeskatning er en situation, hvor en person bliver beskattet af to forskellige myndigheder for den samme indkomst. Dette kan ske, hvis en person bor i et land, der har en skattetrekant med et andet land, hvor vedkommende også har indkomst.
Dobbeltbeskatning kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende person, da det kan betyde, at personen bliver beskattet to gange for den samme indkomst. Dette kan føre til en højere skattebyrde for personen, og det kan også føre til, at personen ikke får den fulde skattefordel, der måtte være til rådighed.
Dobbeltbeskatningsaftaler er internationale aftaler mellem lande, der fastsætter, hvilket land der har ret til at beskatte en persons indkomst. De hjælper med at undgå dobbeltbeskatning ved at koordinere skattereglerne mellem de involverede lande og undgå overlappende skattekrav.
OECD-modelkonventionen er et internationalt regelsæt, der fungerer som en model for, hvordan der skal ske beskatning af personer, der har indkomst i flere lande. Det hjælper med at undgå dobbeltbeskatning ved at tilbyde en ramme for lande at indgå dobbeltbeskatningsaftaler og koordinere skatteforhold mellem landene.
Dispensation fra dobbeltbeskatning kan opnås ved at ansøge om skattemyndighederne i de involverede lande og præsentere beviser for de særlige omstændigheder, der gør det urimeligt at blive beskattet flere gange for den samme indkomst. Hvis dispensationen godkendes, vil den ene myndighed normalt give skattelettelse eller kredit for skatter betalt i det andet land.
Dominerende stilling
Dominerende stilling er et konkurrenceretligt begreb, der betegner en virksomheds position på et givet marked, når virksomheden gennem markedsandel eller særlige rettigheder kan kontrollere det pågældende marked.
Dominerende stilling er relevant i konkurrenceretten, fordi virksomheder i en dominerende position kan have mulighed for at udnytte deres magt til at skade konkurrence og forbrugere, for eksempel ved at sætte urimeligt høje priser eller udelukke konkurrenter fra markedet.
En virksomheds dominerende stilling kan fastslås ved at vurdere faktorer som markedsandel, konkurrenternes størrelse og styrke, adgang til nødvendige ressourcer og eventuelle særlige rettigheder eller privilegier, der giver virksomheden kontrol over markedet.
At have en dominerende stilling i sig selv er ikke ulovligt. Problemet opstår, hvis en virksomhed med en dominerende stilling misbruger sin magt på markedet for at skade konkurrence og forbrugere, hvilket er i strid med konkurrencereglerne.
Driftsinventar
Driftsinventar er genstande, der varigt benyttes i driften af en ejendom som grundlag for produktion.
Driftsselskab
Et driftsselskab er tilknyttet et holdingselskab. Holdingselskabet fungerer som en slags pengetank, hvor overskuddet overføres til, mens driftsselskabet står for den daglige drift og for at tjene penge. Formålet med et driftsselskab er typisk at opnå en mere effektiv organisering af forskellige forretningsaktiviteter.
Driftsselskabet står for alle forretningsmæssige aktiviteter, f.eks. produktion, salg, marketing, økonomi og HR. Holdingselskabet spiller udelukkende en økonomisk rolle.
Et driftsselskab er ikke sin egen virksomhedsform. Derimod kan et driftsselskab være enhver selskabstype:
I de fleste tilfælde, bliver driftsselskabet oprettet som et anpartsselskab, da det ikke kræver mere end 40.000 kr. at oprette, og hver ejer hæfter kun for det beløb, de har kastet i virksomheden. Modsat kræver det 400.000 kr. at oprette et aktieselskab.
Interessentskaber har modsat anpartsselskaber og aktieselskaber intet kapitalkrav, men her hæfter ejerne solidarisk, hvilket kan være farligt, hvis den ene af ejerne ikke kan betale.
Et driftsselskab er ikke en selskabsform for sig, men det kan f.eks. være et anpartsselskab, et aktieselskab eller et interessentskab. Man opretter således et driftsselskab på samme måde, som man ville oprette et af hvert andet selskab.
Udover det, så kan man oprette sit holdingselskab samtidig med, at driftsselskabet oprettes. Det er ofte godt at kontakte en rådgiver i forbindelse med oprettelse af et holdingselskab samt driftsselskab, da der kan være nogle faktorer, der spiller en rolle i hvordan og hvorledes det bedst kan gøres. Hos Lexly kan vi hjælpe med alt fra rådgivning til oprettelse af både holdingselskabet og driftsselskabet.
Man kan i de fleste tilfælde efterfølgende oprette et holdingselskab efter reglerne om skattefri anparts/aktieombytning. Der kan dog være ulemper ved at oprette holdingselskabet efterfølgende. Det kan bl.a. være noget dyrere, idet stiftelsesproceduren er mere kompliceret og kræver bl.a. at en revisor udarbejder en vurderingsberetning. Det vil derfor være en god ide at oprette et holding- og driftsselskab samtidig.
Man skal ved holding- og driftsselskaber huske på, at der skal føres separate regnskaber og eventuelt indsendes separate årsrapporter. Sidstnævnte afhænger af virksomhedstypen for de to selskaber. Er driftsselskabet f.eks. en enkeltmandsvirksomhed, så er der ingen krav om et årsregnskab. Er holdingselskabet et anpartsselskab, så er årsregnskabet et lovmæssigt krav ifølge selskabsloven.
Driftstab
Driftstab er det tab, som opstår ved, at en virksomhed helt eller delvis må standses i en periode. Hvis tabet sker som følge af en skadevoldende begivenhed, har ejeren som udgangspunkt ikke blot krav på erstatning for den skete skade, men også et krav mod skadevolderen for tab af fortjeneste. Driftstabet er således utilsigtede udgifter, f.eks. som følge af skade, tyveri og underslæb.
En driftstabsforsikring fungerer i høj grad som et sikkerhedsnet, der beskytter dig mod uventede nedgange i driften og virksomhedens indtægter. Hvis du har en virksomhed, vil en driftstabsforsikring være en god investering. En driftstabsforsikring kan hjælpe din virksomhed igennem hårde tider, og går ind og dækker hvis der sker driftstab.
Driftstab referer til tab i virksomheden som følge af f.eks. brand, tyveri eller hærværk. Hvis uheldet sker for din virksomhed, og du ikke har en forsikring, kan det blive en dyr omgang.
Det er typisk sådan, at forsikringstageren har pligt til at give forsikringsselskabet alle oplysninger, herunder regnskabsmæssige, til brug for fastsættelse og udregning af erstatning.
Eksempel på driftstab: Fødevarestyrelsen udbetaler erstatning for driftstab til minkavlere. Driftstabserstatning dækker det tab ud over skindværdien, som minkavlerne har haft ved aflivning af deres avlsdyr som følge af COVID-19. Prisen for erstatningen for driftstab vil afhænge af, hvorvidt man vælger at lukke din minkvirksomhed permanent eller planlægger at genoptage din minkdrift efter en midlertidig lukning af din minkvirksomhed.
Kilde: fødevarestyrelsen.dk
Dækningsprincippet
Dækningsprincippet spiller en afgørende rolle i det danske retssystem, når det handler om at fastlægge strafansvar. Dette princip betoner vigtigheden af, at en person kun kan holdes strafferetligt ansvarlig, hvis der er en fuldstændig overensstemmelse mellem personens adfærd og alle elementerne i den kriminelle handling, som loven definerer. Med andre ord skal der være en "dækning" mellem gerningspersonens viden om og intention med handlingen og selve gerningsindholdet.
I praksis betyder dækningsprincippet, at det ikke er nok at bevise, at en person har begået en forbrydelse. Retten skal også være overbevist om, at gerningspersonen havde fornøden viden om og intention med at begå den specifikke forbrydelse. For eksempel, hvis en person beskyldes for tyveri, er det ikke nok at bevise, at vedkommende tog en genstand. Der skal også bevises, at vedkommende havde intentionen om ulovligt at berøve ejeren af genstanden og vidste, hvad han eller hun gjorde.
Dette er især relevant i sager, hvor gerningsindholdet kræver et specifikt mentalt element, også kendt som "mens rea". Uden dette mentale element ville mange uskyldige mennesker potentielt kunne dømmes for forbrydelser, de ikke havde intention om at begå.
Dækningsprincippets eksistens er en vigtig pilaster i opretholdelsen af retssikkerheden i Danmark. Ved at sikre, at en person ikke kan dømmes uden en komplet overensstemmelse mellem hensigt og gerning, beskytter princippet borgerne mod uretfærdige domfældelser. Det minder samtidig aktørerne i retssystemet om nødvendigheden af en dybdegående og omhyggelig undersøgelse af alle aspekter af en sag, før en dom afsiges.
Selvom dækningsprincippet utvivlsomt er afgørende for at sikre en retfærdig retsproces, bringer det også udfordringer med sig. I nogle tilfælde kan det være ekstremt vanskeligt at bevise gerningspersonens præcise intention, især i situationer hvor den pågældende benægter enhver ond hensigt eller forsøger at skjule sine spor. Desuden kan nogle kritikere mene, at princippet beskytter gerningspersoner for meget, især når det handler om komplekse forbrydelser, hvor hensigten kan være flertydig. På den anden side argumenterer fortalere for, at dækningsprincippet netop er essentielt for at forhindre justitsmord og sikre, at kun de, som virkelig har forbrudt sig med fuld viden og intention, bliver straffet.
E-handelslov
En betegnelse for den lov, der gør sig gældende i relation til tjenester i informationssamfundet.
E.b. (efter bemyndigelse)
"Efter Bemyndigelse" – ofte forkortet til "E.b." – er et udtryk, man støder på i en række forskellige dokumenter, særligt inden for juridiske og officielle tekster. Det angiver, at den person, der handler eller underskriver et givent dokument, gør dette på vegne af en anden person eller institution med den nødvendige bemyndigelse til at gøre det.
I erhvervslivet ser man ofte "E.b." brugt i kontrakter eller andre formelle aftaler. Når en medarbejder for eksempel underskriver en aftale på vegne af virksomheden, vil de undertiden føje "E.b." til deres underskrift. Dette angiver, at medarbejderen har modtaget den nødvendige tilladelse fra virksomheden til at indgå aftalen på dens vegne.
Men det er ikke kun i erhvervslivet, at "E.b." har sin relevans. I offentlige institutioner kan embedsmænd også handle "Efter Bemyndigelse". Dette kan ses, når en medarbejder i en kommune eller i en statslig institution træffer beslutninger eller foretager handlinger på vegne af den større organisation eller myndighed.
Det centrale ved "E.b." er tilliden og autoriteten bag bemyndigelsen. Når nogen handler "Efter Bemyndigelse", bærer de et stort ansvar. Det forventes, at de handler i overensstemmelse med de ønsker og retningslinjer, som den person eller organisation, der har givet bemyndigelsen, har sat. Misbrug af denne bemyndigelse kan føre til juridiske konsekvenser og er ofte omfattet af strenge retningslinjer for at sikre, at den gives og anvendes korrekt.
Efter Bemyndigelse er derfor ikke blot en juridisk formularitet, men også et symbol på tillid og ansvar. Det er en påmindelse om, at den person, der handler, ikke kun repræsenterer sig selv, men en større enhed, og at de handlinger, de foretager, har vægt og betydning.
E.e. (e.e)
Forkortelse for erroribus exceptis. Dækker på dansk over et forbehold af mulige fejl.
ECU (European Currency Unit
ECU, eller European Currency Unit, spillede en essentiel rolle i den europæiske økonomis historie. Denne regningsenhed blev indført som en del af det europæiske monetære system i 1979. I stedet for at være en fysisk valuta, fungerede ECU som en form for "bogføringsvaluta". Dens værdi blev bestemt ud fra en kurv af EU-landenes valutaer, hvilket afspejlede de forskellige økonomiers styrke og stabilitet.
Da idéen om en fælles europæisk valuta begyndte at tage form i 1990'erne, blev ECU set som den naturlige forgænger. Den allerede eksisterende regningsenhed havde vist, hvordan europæiske valutaer kunne kombineres og vejes i forhold til hinanden, hvilket gav vigtige erfaringer i udviklingen af den fælles valuta. I 1999 blev euroen officielt introduceret som bogføringsvaluta, og den 1. januar 2002 blev euro-sedler og -mønter sat i omløb, hvilket markerede enden for ECU's æra.
Selvom ECU kun eksisterede som en regningsenhed i en relativ kort periode, var dens indvirkning på den europæiske økonomi betydelig. ECU fungerede som et vigtigt skridt mod økonomisk integration blandt EU-landene. Den forberedte vejen for euroen ved at tilbyde en model for, hvordan forskellige valutaer kunne integreres. Dens historie er et vidnesbyrd om EU's ønske om at styrke økonomisk samarbejde og skabe en mere forenet kontinent.
Det var den tidligere regningsenhed i EU, før euroen blev indført som fælles valuta og regningsenhed.
Det blev erstattet af euroen, som nu fungerer som den fælles valuta og regningsenhed i mange af EU's medlemslande.
Ændringen fra ECU til euroen blev gennemført for at skabe større økonomisk integration mellem EU-landene og for at forenkle handel og økonomisk interaktion på tværs af grænserne.
Edb-kriminalitet
En ældre betegnelse for datakriminalitet. Begge dele omhandler således lovovertrædelser. der er forbundet med elektronisk behandling af data.
Lovovertrædelser relateret til EDB-kriminalitet kan omfatte hacking, identitetstyveri, ulovlig adgang til fortrolige oplysninger og spredning af skadelig software som virusser og malware.
EDB-kriminalitet bekæmpes gennem lovgivning, retshåndhævende myndigheder, og teknologiske sikkerhedsforanstaltninger, såsom antivirusprogrammer, firewall og kryptering.
For at beskytte sig mod EDB-kriminalitet bør man have opdateret antivirussoftware, bruge stærke, unikke adgangskoder, være opmærksom på phishing-forsøg og undgå at dele følsomme oplysninger online, medmindre det er nødvendigt og foregår via sikre kanaler.
EDB-spionage
EDB spionage er en trussel, der vokser i takt med vores stigende afhængighed af teknologi. Den omhandler uberettiget adgang til andres oplysninger eller de programmer, der bruges til den elektroniske databehandling. Med voksende afhængighed af digitale platforme til alt fra personlig kommunikation til forretningsdrift, er problemet blevet mere aktuelt end nogensinde før.
EDB spionage indebærer en form for indbrud, hvor angriberen forsøger at få adgang til personlige eller forretningsrelaterede oplysninger uden tilladelse. Dette kan omfatte alt fra adgangskoder og personlige data til forretningshemmeligheder og proprietær software.
Angriberen kan udnytte svagheder i systemets sikkerhed, såsom softwarefejl eller mangler i netværkets sikkerhedsprotokoller, til at få adgang til systemet. Nogle gange kan spionagen være rettet mod specifikke oplysninger, mens den i andre tilfælde kan være mere generel, med det formål at forstyrre eller skade den overordnede funktion af systemet.
Konsekvenserne af EDB spionage kan være meget alvorlige. På det personlige plan kan det føre til identitetstyveri, hvor offerets personlige oplysninger bruges til at begå svig. For virksomheder kan konsekvenserne være endnu mere skadelige, da det kan føre til tab af forretningshemmeligheder, ødelæggelse af data, eller endda indstilling af virksomhedens drift.
Heldigvis er der flere metoder til at forebygge EDB spionage. Dette inkluderer brug af stærke, unikke adgangskoder, opdatering af software for at lukke sikkerhedshuller, og brug af sikkerhedssoftware som antivirus og firewall.
Desuden kan det være gavnligt at følge god praksis for digital sikkerhed, såsom ikke at åbne mistænkelige emails eller klikke på ukendte links, samt at være forsigtig med, hvor og hvordan personlige oplysninger deles online.
Det er en alvorlig trussel i den moderne verden, men med den rette viden og de rigtige værktøjer kan den forebygges og bekæmpes effektivt.
EDI
Elektronisk Data Interchange, bedre kendt som EDI, er blevet en hjørnesten i mange virksomheders daglige drift. Ved at fjerne behovet for manuel indtastning af data, sikrer det en hurtigere, mere nøjagtig og effektiv udveksling af vigtige forretningsdokumenter. Alt fra fakturaer og købsordrer til fragtbekræftelser kan sendes elektronisk mellem partnere, hvilket reducerer fejl og øger hastigheden af transaktioner.
I en digitaliseret verden, hvor hastighed og nøjagtighed er afgørende, tilbyder EDI virksomheder en måde at holde trit med forventningerne. Ved at automatisere processen med at sende og modtage forretningsdokumenter, kan virksomheder spare tid, reducere omkostninger og minimere risikoen for menneskelige fejl. Dette gør det nemmere for virksomheder at opbygge stærkere og mere pålidelige forhold til deres forretningspartnere.
Selvom det uden tvivl bringer mange fordele, kommer det også med sin egen række udfordringer. Integration med eksisterende systemer, omkostningerne ved implementering og behovet for løbende vedligeholdelse er nogle af de overvejelser, virksomheder står overfor. Dog, med den rette planlægning og support, kan disse udfordringer overvindes, og fordelene ved EDI kan fuldt udnyttes.
Samtidig fortsætter teknologien med at udvikle sig. Med væksten af skytjenester og andre teknologiske fremskridt, vil mulighederne for EDI sandsynligvis udvide sig, givende virksomheder endnu flere værktøjer til at forbedre deres forretningsprocesser.
Det repræsenterer en æra af digital transformation, og mens det har været i brug i flere årtier, fortsætter dets relevans og indflydelse på moderne forretning kun med at vokse.
Edinburgh-aftalen
En aftale indgået af EUs medlemsstater om Danmarks placering i relation til Maastricht-traktaten. Som resultat af det danske nej ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992, skulle borgerne igen stemme om traktaten, men nu med fire forbehold, som var fastlagt i Edinburgh-aftalen. Maastrichttraktaten blev ved en folkeafstemning i Danmark afvist, hvorefter Edinburgh-aftalen skulle sikre nationale kompromisser, således at aftalen d. 18 maj 1993 blev indgået med visse forbehold.
I 1992 stemte danskerne nej til Maatricht-traktaten. De politiske partier i Folketinget (minus Fremskridtspartiet) indgik derfor et nationalt kompromis om en ny folkeafstemning med fire danske forbehold:
Forsvarsforbeholdet blev afskaffet ved en folkeafstemning i 2022. Det resterende forbehold betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om euroen og dele af EU's retspolitik.
Det følger af grundlovens §20 skal der afholdes en folkeafstemning for at give suverænitet fra Danmark til EU. Dog er der en undtagelse, hvis 5/6 af folketingsmedlemmerne stemmer for at overdrage suverænitet. Det betyder, at Danmark strengt taget ikke behøver at blive afholdt en folkeafstemning om at afskaffe Danmarks forbehold, hvis der er stor nok opbakning til det i Folketinget. Men da Danmark fik forbeholdene tilbage i 1993 besluttede alle de politiske partier bag aftalen (undtagen Fremskridtspartiet), at man ikke ville afskaffe forbeholdene uden en folkeafstemning.
Editio princeps
En retslig beskyttelse, der relaterer sig til ophavsretsloven. Beskyttelsen gælder i 25 år og sikrer mod eftertryk af udgivelser af ældre, hidtil ukendte værker.
EEC
EEC er forkortelse for The European Economic Community, og er således den engelsk betegnelse for EØF - det Europæiske Økonomiske Fællesskab.
Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, EØF eller EEC, var et fællesskab bestående af de europæiske lande. Herunder Belgien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Storbritannien og Tyskland.
Det blev dannet den 1. januar 1958 af Rom-traktaten. Herefter ophørte den som følge af ikrafttrædelsen af Maastrichttraktaten den 1. november 1993, hvor det blev omdannet til Den Europæiske Union (EU). EU er i dag et internationalt økonomisk og politisk forpligtende samarbejde mellem 28 medlemslande i Europa.
EEC var et af de første internationale fællesskaber, der blev dannet efter 2. verdenskrig. Begrundelsen for oprettelsen var på tanken om at skabe fred og forbedre økonomien i Europa ved at samle de europæiske lande. Ydermere var målet for EEC var at skabe et fælles marked for varer, tjenester, kapital og arbejdskraft, og det opnåede dette ved at fjerne handelshindringer og skabe en fælles valuta.
EEC var også ansvarlig for at fremme social retfærdighed og beskytte forbrugerne.
I løbet af 1980'erne begyndte mange af EEC's medlemmer at føle, at fællesskabet ikke kunne håndtere de økonomiske problemer, der opstod i Europa, og derfor besluttede man sig for at omdanne det til Den Europæiske Union (EU).
EU er i dag et fællesskab, der består af 28 medlemslande, og det har til formål at skabe fred og forbedre økonomien i Europa. EU udstikker den politiske kurs for det europæiske samarbejde, og til dels også kursen for medlemslandene. Det europæiske samarbejde omfatter i dag både lovgivende, kontrollerende, dømmende og rådgivende funktioner. De fleste af opgaverne er placeret hos EU’s institutioner, mens nogle andre er placeret hos bl.a. Det Europæiske Råd og Den Europæiske Centralbank.
Formålet med oprettelsen af EEC var at skabe fred og forbedre økonomien i Europa ved at samle de europæiske lande. Målet var at etablere et fælles marked for varer, tjenester, kapital og arbejdskraft ved at fjerne handelshindringer og skabe en fælles valuta. EEC arbejdede også for at fremme social retfærdighed og beskytte forbrugerne.
EEC var en forløber for EU og fokuserede primært på økonomisk integration mellem medlemslandene. EU, som blev oprettet efter Maastrichttraktaten, udvidede samarbejdet til at omfatte politiske og sociale aspekter og har en bredere række af institutioner og politikker. EU har også flere medlemslande sammenlignet med EEC.
Maastrichttraktaten, undertegnet den 7. februar 1992, omdannede EEC til Den Europæiske Union (EU) og trådte i kraft den 1. november 1993. Traktaten udvidede samarbejdet mellem medlemslandene til at inkludere politiske og sociale aspekter ud over den økonomiske integration, der var kernen i EEC. Maastrichttraktaten førte også til oprettelsen af den fælles valuta, euroen, og skabte rammerne for EU's nuværende struktur og funktioner.
EF
EF er en forkortelse for Det Europæiske Fællesskab, der siden 1. december 2009 blev erstattet af EU - Den Europæiske Union.
EF's historie begynder kort efter 2. verdenskrig, hvor det europæiske kontinent ligger i ruiner. Flere europæiske politikere og tænkere så det som en nødvendighed at etablere fællesskaber på tværs af de europæiske lande. Formålet vat at sikre fred og forhindre en ny krig.
Der blev derfor etableret flere fællesskaber, herunder Det Europæiske Samarbejdsorganisation (EOS) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM).
Det Europæiske Fællesskab for Kul og Stål (ECSC) blev etableret i 1951, og dette fællesskab er senere blevet anset som EF's forløber. ECSC blev etableret med det formål at regulere kul- og stålproduktionen i de europæiske lande. Dette fællesskab varede frem til 2002.
EF blev etableret i 1957 med Det Europæiske Fællesskab for Våbenhandel (EFTF) og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EEF) som forløbere. EFTF og EEF blev etableret med henblik på at regulere henholdsvis våbenhandel og handel med faste ejendomme i de europæiske lande.
EF-traktaten blev underskrevet af Belgien, Danmark, Frankrig, Vesttyskland, Italien, Luxembourg, Nederlandene og det daværende Vest Berlin i 1957. Traktaten trådte i kraft den 1. januar 1958, og EF blev dermed etableret.
I starten bestod Det Europæiske Fællesskab af otte medlemslande, men er siden blevet udvidet til at omfatte i dag 27 medlemslande.
Ved folkeafstemningen den 2. oktober 1972 stemte et flertal af danskerne ja til medlemskab af EF, hvorefter Danmark blev medlem af EF fra den 1. januar 1973.
Det Europæiske Fællesskab kom til at hedde EU (Den Europæiske