Going concern
Engelsk betegnelse for et princip vedrørende vurderingen af en virksomheds aktiver. Ud fra princippet om going concern vurderes disse aktiver som ved salg med henblik på fortsættelse af virksomheden.
Vurdering af going concern
Som udgangspunkt aflægger en virksomheds ledelse årsrapport ud fra en forudsætning om, at virksomheden formodes at fortsætte sine aktiviteter (going concern). Når ledelsen aflægger årsregnskab, skal den vurdere, om driften kan eller skal fortsætte det næste år. Dette kaldes vurdering af "going concern". Vurderingen af om driften i en virksomhed kan og skal fortsætte fremover, er et vigtigt elementer i årsregnskabsloven. Det er i første omgang virksomhedens ledelse, der skal foretages vurderingen.
Hvornår foretages vurderingen?
Der skal ved hver regnskabsaflæggelse foretages en vurdering af, om virksomheden forventes at kunne fortsætte driften i minimum 12 måneder fra balancedagen.
Hvem har ansvaret?
Når det kommer til evaluering og oprettelse af en virksomheds årsrapport under "going concern"-princippet, ligger ansvaret primært hos virksomhedens ledelse. Det er ledelsens pligt at foretage en nøje vurdering af virksomhedens aktuelle finansielle status og de potentielle risici og muligheder, der kan påvirke virksomhedens evne til at fortsætte driften i den nærmeste fremtid, specifikt i minimum 12 måneder fra balancedagen.
Denne vurdering skal være grundig og omfatte alle relevante faktorer, der kunne have en indvirkning på virksomhedens stabilitet og lønsomhed. I denne proces bør ledelsen inddrage og analysere en række forskellige indikatorer, inklusive, men ikke begrænset til, virksomhedens aktuelle økonomiske position, markedsvilkårene, eventuelle lån og kreditforpligtelser, samt den generelle økonomiske situation.
Desuden bør ledelsen være klar til at uddybe og begrunde deres vurdering gennem nøje dokumentation og argumentation, specielt hvis der er identificeret betydelige usikkerheder, der kunne påvirke virksomhedens evne til at opfylde "going concern"-forudsætningen. Hvis der er tvivl om going concern, skal ledelsen notere dette i årsrapporten og i ledelsesberetningen, således at interessenter, herunder aktionærer, investorer og kreditorer, er fuldt informeret om virksomhedens tilstand og de potentielle risici, den står overfor. Det er således ledelsens ansvar at sikre transparens og åbenhed i forbindelse med virksomhedens finansielle status og fremtidsudsigter.
Elementer der kan skabe tvivl om driften
Der findes ikke en direkte udtømmende liste, over hvilke elementer der kan skabe tvivl i en virksomheds driftsevne. Dog kan der opstilles nogle eksempler:
- Hvis virksomheden har en negativ egenkapital
- Virksomheden har lån, som der ikke sker forlængelse af eller omlægning af
- Det er vanskeligt for virksomheden at overholde betingelserne for lånene
- Kreditorer kan forventes at tilbagekalde tilsagn om finansiel søtte
- virksomheden har tabt generel markedandele
Going concern - ved usikkerhed og sikkerhed
Der kan opstå en væsentlig usikkerhed om, hvorvidt virksomheden opfylder going concern-forudsætningen, hvilket skal oplyses i årsrapporten.
Hvis der efter vurderingen af virksomheden ikke er tegn på usikkerhed om den fremtidige drift, kan virksomheden fortsætte som hidtil. I så fald kan regnskabet aflægges uden yderligere bestemte oplysninger.
Hvis virksomheden, efter en vurdering, har fundet frem til en væsentlig usikkerhed om driftens fremtid, skal dette beskrives i regnskabet og som en note i ledelsesberetningen.
Hvis forudsætningen om going concern bringes så meget i tvivl, at det anses som urealistisk, at virksomheden kan fortsætte driften, skal virksomheden aflægge årsregnskabet efter realisationsprincippet. Her skal aktiver og forpligtelser måles til de værdier, som de forventes at kunne realiseres til.
