Retspraksis
Retspraksis er domstolenes tidligere domme og afgørelser, der har betydning for afgørelse af andre lignende sager og retsspørgsmål. Når en domstol træffer afgørelse i en sag, fortolker den lovene og bidrager til udvikling af retspraksis. Retspraksis omfatter det forhold, at domstolene i en række tilfælde har afgjort et retsspørgsmål på en bestemt måde. Dette kan vække forventninger om, at også fremtidigt forekommende tilfælde af lignende art vil blive afgjort på samme måde - hermed kan en dom danne præcedens.
Domstolene er sikret en vis uafhængighed, og dommere er ikke underlagt instruktioner fra regeringen og kan ikke fyres (men alene afsættes ved dom), jf. grundlovens § 64. Domstolenes forhold er reguleret i retsplejeloven, der ofte forkortes RPL.
Retskilder
Retskilder er defineret ved, at de danner et grundlag for, hvad der er gældende ret. Når retskilderne er fundet, kan der af retskilderne udledes hvilke rettigheder og pligter der gælder for f.eks. borgerne, virksomheder og myndigheder.
Traditionelt kan retskilder opdeles i 3 hovedkategorier:
- National lovgivningen og EU-lovgivningen
- National retspraksis og EU-praksis
- Øvrige retskilder: (herunder retssædvaner, forholdets natur, kutymer, retsgrundersætninger m.m.)
Hvor findes retspraksis?
Rettens domme offentliggøres på forskellige måder, herunder i lovsamlinger, lovtidende, domstolens hjemmeside og juridiske databaser. F.eks. er der på domstolsstyrelsens hjemmeside, en oversigt over og beskrivelse af domstolene og deres arbejde. Ligeledes er der adgang til retslisterne for de enkelte domstole
Domstolenes opgave
Domstolenes primære opgave er at afgøre konkrete retstvister. Afgørelsen gælder sagens parter og kan (i næsten alle tilfælde) efterfølgende gennemtvinges med magt. Derimod kan domstolene ikke tage stilling til abstrakte retsspørgsmål eller retsstillingen for andre.
