Vederlagskrav
Hvad er vederlagskrav?
Vederlagskrav bliver efter vedtagelse af ægtefælleloven i 2017 nu kaldt reguleringskrav eller misbrugskrav. Vederlagskrav er således en juridisk betegnelse for en rettighed, som en person eller organisation har til at modtage betaling eller kompensation for brugen af f.eks. deres intellektuelle ejendom eller andre rettigheder. Reguleringskrav og misbrugskrav rejses ofte i forbindelse med fællesboets deling. Det vil sige ved separation, skilsmisse, eller ved skifte i anledning af død
Der findes overordnet tre forskellige reguleringskrav:
Misbrugskrav ved ægtefælle
Du kan først og fremmest rejse et misbrugskrav, hvis din ægtefælle ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender, ved misbrug af sin rådighed over sin formue eller ved anden uforsvarlig adfærd i væsentlig grad har formindsket den del af fællesboet, hvorover din ægtefælle råder. Det kan f.eks. være hvis din ægtefælle har givet usædvanlige store og dyre gaver eller har brugt langt flere penge end normalt.
Vederlagskrav ved sameje
Hvis din ægtefælle har anvendt delingsformue til erhvervelse eller forbedring af sit særeje eller sine særlige rettigheder, som ikke skal deles, som f.eks. goodwill, kan du rejse et reguleringskrav. I den forbindelse behøver der ikke at være tale om direkte misbrug. Et eksempel kan være at den ene ægtefælle har brugt fælles midler til ægtefælles skilsmissesæreje - f.eks. et sommerhus.
Vederlagskrav ved særeje
Afslutningsvis er der mulighed for at rejse et reguleringskrav, hvis du har anvendt midler af dit særeje, til bedste for din bodel. F.eks. kan det nævnes, at du har arvet 200.000 kr. som særeje, og herefter anvender 100.000 af denne arv til at forbedre huset, som tilhører din bodel. I denne situation kan du på skiftet kræve, at dit særeje forlods godskrives 100.000 kr., forinden din nettobodel deles. Din bodel skylder dit særeje 100.000 kr.
Hvis din særejearv derimod er brugt til almindeligt forbrug til familien (f.eks en større rejse), er beløbet tabt og kan ikke kræves tilbage.
Retsgrundlaget for vederlagskrav
Retsgrundlaget for vederlagkrav i forbindelse med f.eks. skilsmisse eller død skal findes i Ægtefælleloven:
- Hvis en ægtefælle overfører sin delingsformue til egne aktiver, der ikke indgår i formuedelingen, kan den anden ægtefælle eller dennes arvinger have et reguleringskrav. (ægtefællelovens § 38).
- Tilsvarende kan der være reguleringskrav ved overførsel af særeje til delingsformue (ægtefællelovens § 39).
- En ægtefælle eller en arving kan have et misbrugskrav, hvis den anden ægtefælle ved misbrug af rådigheden over sin formue fx væsentlig har mindsket delingsformuen (ægtefællelovens § 40).
Relaterede ord
Ofte stillede spørgsmål
Vederlag refererer til, at der er tale om en modydelse for den formindskelse, som f.eks. har fundet sted i førstafdøde ægtefælles livsarvingers arv. Termen bruges ikke længere i ægtefællers indbyrdes forhold, når der rejses et lignende krav mellem to ægtefæller. Med vedtagelse af ægtefælleloven i 2017 blev vederlagskrav mellem ægtefæller opdelt og omdøbt til hhv. reguleringskrav og misbrugskrav.
Vederlagskrav kan stilles af f.eks. arvinger efter en afdød eller en ægtefælle. Kravene stilles ofte hvis der er sket en formindskelse af boet eller uforholdsmæssige gavedispositioner.
Reguleringskrav og/eller misbrugskrav kan rejses i forbindelse med et ægtefælleskifte, skifte som følge af separation, skilsmisse eller dødsfald.
