Ægtepagt

Selvom at ægtefæller som udgangspunkt har formuefællesskab, kan dette ændres med en ægtepagt. Det betyder, at ægtepagten lader jer udvælge bestemte genstande, formuer eller et selskab, som ikke skal deles mellem jer i tilfælde af, at I bliver skilt eller en af jer dør.

Byg selv
649 kr.
Opret din sag
0 kr.

649 kr.

Gør-det-selv
Du betaler i sidste trin
Pris med jurist
Fra 2245 kr. inkl. moms
Kom i gang

Hvad er en ægtepagt?

 

En ægtepagt er et juridisk dokument, der lader du og din ægtefælle helt eller delvist indgå i en anden formueordning end formuefællesskabet. Formuefællesskabet er den økonomiske ordning, som alle gifte uden ægtepagt hører under – den indebærer, at man deler hinandens formuer lige over, hvis man bliver skilt, eller den ene går bort.

 

Den kan både omfatte hele jeres formuer, men også enkelte formuer, genstande eller et selskab.

 

Særejet kan opdeles i flere muligheder:

 

  • Fuldstændigt særeje indebærer at formuen/ejendelen/selskabet ikke bliver delt mellem jer i tilfælde af skilsmisse eller hvis en af jer går bort.
  • Kombinationssæreje er en kombination af "skilsmissesæreje" og "fuldstændigt særeje". Det betyder kort fortalt, at hvis jeres ægteskab varer ved til døden jer skiller, vil formuen/ejendelen/selskabet indgå i bodelingen og blive delt med længstlevende. Hvis I derimod bliver skilt eller separeret, vil I hver især gå fra hinanden med fuldstændigt særeje over jeres formuer og ejendele, og der vil altså ikke ske bodeling.
  • Skilsmissesæreje er tilfældet, hvor begge ægtefæller hver især beholder sin egen formue ved seperation/skilsmisse. Hvis en ægtefælle går bort, bliver afdødes skilsmissesæreje til delingsformue og vil indgå i fællesboet.
  • Brøkdelssæreje indebærer at en brøkdel af en ægtefælles formue gøres til særeje, hvor resten vil være delingsformue.

 

Hvorfor bør jeg lave en ægtepagt?

 

Der er flere gode grunde til at overveje en ægtepagt.

 

  1. For det første kan en ægtepagt give jer som ægtefæller større økonomisk sikkerhed og fleksibilitet, idet I kan vælge en formueordning, der passer bedst til jeres individuelle situation og behov.
  2. For det andet kan en ægtepagt beskytte jer mod eventuelle fremtidige konflikter og tvister i tilfælde af skilsmisse, idet I allerede på forhånd har aftalt, hvordan jeres formue og ejendele skal fordeles.
  3. For det tredje kan en ægtepagt være særligt relevant, hvis en eller begge ægtefæller driver egen virksomhed, da en ægtepagt kan sikre, at virksomheden forbliver hos den ene ægtefælle, uanset hvad der sker i ægteskabet.
  4. Endelig kan en ægtepagt også have betydning i forhold til arv, idet den kan sikre, at bestemte værdier forbliver i den enkelte ægtefælles familie, selvom den ene ægtefælle skulle gå bort.

 

Alt i alt er en ægtepagt en vigtig investering i jeres fælles fremtid og kan bidrage til at skabe tryghed og klarhed i jeres økonomiske forhold som ægtefæller.

 

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på?

 

For at blive gyldig skal en ægtepagt tinglyses. Det kan du læse mere om på domstol.dk.

 

Ved at fravælge formuefællesskabet kan du eller din partner ikke sidde i uskiftet bo, når en af jer skulle gå bort.

 

Behøver jeg bruge en advokat?

 

De fleste mennesker, der ikke er jurister eller advokater, har sjældent de nødvendige færdigheder til at skrive deres egen ægtepagt. Dette gør, at mange søger juridisk hjælp, når de skal have udarbejdet en ægtepagt. Det er dog ikke altid nødvendigt at inddrage en advokat i denne proces. I nogle situationer kan du vælge alternativer som for eksempel os til at hjælpe dig med at udforme en ægtepagt.

 

Vi er en service, der tilbyder juridiske løsninger online, og kan være en praktisk og omkostningseffektiv måde at skabe en ægtepagt på, især i mere ligetil eller standardiserede tilfælde. Det er dog vigtigt at huske på, at i komplekse situationer eller ved større formuer, kan det stadig være en god idé at bruge muligheden for at få tilknyttet en jurist.

 

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad skal der stå i en ægtepagt?

Der vil typisk stå hvad der skal ske med jeres økonomi ved en eventuel skilsmisse. Det kan f.eks. være en ægtepagt om særeje der bestemmer, at der skal gælde særeje for hele formuen eller dele af formuen. Læs mere om de forskellige typer af særeje her.

Hvordan tinglyser man en ægtepagt?

Når du og din partner har udformet en ægtepagt, skal den skal registreres i tinglysningssystemet for at blive gyldig. Hos Lexly har vi lavet en guide til hvordan du selv kan tinglyse ægtepagten.

Hvornår skal man lave en ægtepagt?

Det en god ide at vende spørgsmålet med sin partner og der kan være mange gode grunde. I kan eksempelvis ved en ægtepagt beholde jeres respektive formuer ved en eventuel skilsmisse og/eller i kan stille jeres ægtefælle bedre hvis en af jer afgør ved døden.

Ægtepagt

Byg selv
649 kr.
Opret din sag
0 kr.

649 kr.

Gør-det-selv
Du betaler i sidste trin
Pris med jurist
Fra 2245 kr. inkl. moms
Kom i gang