Ligeretsgrundsætning
I verdenen af selskabsstrukturer og finansielle rettigheder findes der et princip, der er kernen i fordelingen af rettigheder blandt aktie- og anpartsindehavere. Dette princip kaldes ligeretsgrundsætningen.
Kernen i ligeretsgrundsætningen
Ligeretsgrundsætning er en regel inden for selskabsret, der fastslår, at alle aktier eller anparter af samme størrelse har lige ret i selskabet. Med andre ord, hvis du ejer en aktie i et selskab, har du præcis de samme rettigheder i forhold til den aktie, som enhver anden aktieejer med en aktie af samme størrelse har. Det samme gælder for anparter. Dette princip er fundamentalt for at sikre lige behandling af investorer i selskaber.
Ligeretsgrundsætning i praksis
I praksis betyder ligeretsgrundsætningen, at rettighederne i et selskab fordeles proportionalt mellem aktie- og anpartsindehaverne. For eksempel, hvis et selskab udbetaler dividender, modtager hver aktie- eller anpartsindehaver et beløb proportional med deres andel af aktier eller anparter.
Ligeledes, når det kommer til stemmerettigheder på generalforsamlinger, har hver aktie eller anpart én stemme. På denne måde sikrer ligeretsgrundsætningen, at alle indehavere af samme type og størrelse aktier eller anparter har samme stemme og indflydelse i selskabet.
Når ligeretsgrundsætningen udfordres
Selvom ligeretsgrundsætningen er et grundlæggende princip, er der tilfælde, hvor det kan udfordres eller omgås. For eksempel kan nogle selskaber udstede forskellige klasser af aktier, hvor nogle klasser har flere rettigheder end andre. Dette kan være en måde for selskabets stiftere eller ledelse at beholde mere kontrol over selskabet.
Men selv i disse tilfælde gælder ligeretsgrundsætningen inden for hver klasse af aktier. Det vil sige, at alle indehavere af samme klasse af aktier stadig har de samme rettigheder i forhold til deres aktier.