Særeje ved død
Ægtefæller har som udgangspunkt formuefællesskab. Dette kan dog ændres med indgåelsen af en ægtepagt om særeje. Med særeje kan man derfor undgå at midler og formue, der er udtaget som særeje, ikke indgår i formuefællesskabet og derfor ikke skal deles ligeligt mellem jer i tilfælde af skilsmisse eller død.
Ægtefæller har som udgangspunkt formuefællesskab. Dette kan dog ændres med indgåelsen af en ægtepagt om særeje. Med særeje kan man derfor undgå at midler og formue, der er udtaget som særeje, ikke indgår i formuefællesskabet og derfor ikke skal deles ligeligt mellem jer i tilfælde af skilsmisse eller død.
Fordeling af særeje ved død
Fordelingen af særeje i tilfælde af død afhænger af særejeformen.
Såfremt man har valgt fuldstændigt særeje, bliver den afdøde ægtefælles formue ikke en del af formuefællesskabet. Når en af ægtefællerne afgår ved døden, er det hermed den afdøde ægtefælles særeje, der skal fordeles mellem arvinger. Den efterladte ægtefælle har heller ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo, med de midler, der er udtaget som særeje. Ægtefælles og livsarvinger udgør tvangsarvinger og vil derfor arve efter den afdøde ægtefælle. Det er kun i tilfælde af skilsmisse, at dit fuldstændige særeje ikke skal deles med din ægtefælle, eller hvis din ægtefælle giver arveafkald på arven efter dig.
Ved kombinationssæreje, skilsmissesæreje og ved brøkdelssæreje vil den afdøde ægtefælles særeje indgå i formuefællesskabet. Dette betyder, at den længstlevende ægtefælle får halvdelen af den afdødes formue og den resterende del skal deles mellem den længstlevende ægtefælle og øvrige arvinger. Den længstlevende ægtefælle skal modtage sin halvdel uanset hvad, men hvordan den resterende arv fordeles kan dog ændres ved et testamente. Man kan dog aldrig testamentere tvangsarven væk.
Eksempel på deling af formue - fuldstændigt særeje
Tobias har aktiver til en værdi af 800.000 kr. og Louise har aktiver til en værdi af 1.200.000 kr. Tobias og Louise skal skilles, hvilket i dette tilfælde ikke indebærer at Louise og Tobias´ aktiver skal deles, da de har indgået en ægtepagt om fuldstændigt særeje. Tobias ender derfor med at udtage sine aktiver til en værdi af 800.000 kr. og Louise ender med at udtage sine aktiver til en værdi af 1.200.000 kr.
Sådan kan Lexly hjælpe
Ønsker du vejledning i forhold til ægtepagt om særeje eller hjælp til udarbejdelse af en ægtepagt om særeje ved død, så har det aldrig været nemmere at komme nemt og sikkert i mål. Lexly kan hjælpe dig med at klarlægge dine rettigheder og pligter i henhold til særeje ved død. Vi får skræddersyet en ægtepagt om særeje ved død efter dine behov gennem vores smarte dokument-generator. I dokumentgeneratoren bliver du stillet en række spørgsmål, som du skal besvare, hvorefter din aftale er klar til at blive underskrevet digitalt og downloadet.
Du kan altid få en af vores juridiske eksperter til at hjælpe dig med at tilpasse dokumentet efter det er lavet, hvis du har helt særlige ønsker eller behov.
Hvis du er i tvivl om noget, er du mere end velkommen til at skrive eller ringe til os. Vi sidder klar til at hjælpe.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem der arver efter dig i tilfælde af død, afhænger af hvilken type særeje der er valgt. Din ægtefælle og børn, der er tvangsarvinger vil altid arve efter dig.
Ved særeje kan man gennem oprettelse af en ægtepagt bestemme, at ens formue ikke skal indgå i formuefællesskabet i tilfælde af skilsmisse, separation eller død. Ved særeje kan man derfor undgå at ens formue og midler deles ligeligt mellem ægtefællerne ved død eller skilsmisse.
Ved fuldstændigt særeje har ægtefællerne separate økonomier, hvilket medfører at man ene er ansvarlig for sine egne gældsforpligtelser. I tilfælde af skilsmisse eller separation skal dit særeje ikke deles med din ægtefælle. I tilfælde af død skal særejet ikke indgå i formuefælleskabet og skal således kun fordeles rent arveretligt.
Pris