Regnskabsår

Et regnskabsår er den tidsperiode, hvor en virksomhed eller organisation registrerer og rapporterer sine økonomiske transaktioner og resultater. Regnskabsåret bruges til at opstille årsregnskabet, som indeholder vigtige finansielle oplysninger, herunder indtægter, omkostninger, overskud og tab.

Hvad skal jeg vide om regnskabsåret?

Regnskabsåret kan variere fra virksomhed til virksomhed og afhænger ofte af de regler og standarder, der gælder i det pågældende land eller branche. Mange virksomheder følger kalenderåret, hvor regnskabsåret starter den 1. januar og slutter den 31. december. Andre virksomheder kan have forskellige regnskabsår, der passer bedre til deres forretning eller behov.

Formålet med et regnskabsår er at give virksomheder og interessenter, såsom investorer, kreditorer og skattemyndigheder, mulighed for at følge virksomhedens økonomiske præstationer over tid og træffe informerede beslutninger. Årsregnskabet indeholder normalt en række finansielle rapporter, herunder resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse, der giver et samlet billede af virksomhedens økonomiske sundhed.

Ændring af regnskabsår

Omlægning af et regnskabsår refererer til ændringen af det tidsrum, hvor virksomhedens finansielle resultater bliver rapporteret. Normalt følger virksomheder et fastlagt regnskabsår, der kan være kalenderåret (fra 1. januar til 31. december) eller et forskudt regnskabsår (f.eks. fra 1. juli til 30. juni). At ændre regnskabsåret kan have indvirkning på forskellige aspekter af virksomhedens finansielle rapportering og skatteregnskab.

Ændring af første regnskabsår 

Hvis regnskabsåret ændres, skal virksomheden være opmærksom på, at regnskabsåret ikke må omfatte mere end 12 måneder. Hvis man ændrer regnskabsåret, vil der være en periode hvor regnskabsåret tilpasse - dette er en såkaldt ‘’omlægningsperiode’’. 

Denne periode må ikke overstige 12 måneder. Enkelte virksomheder kan dog have en omlægningsperiode på op til 18 måneder, såfremt der er tale om:

• Etablering af koncernforhold
• Etablering af deltagelse i fælles ledelse over en anden virksomhed
• Fusion

Omlægning af regnskabsår og skat 

Omlægning af regnskabsår kræver under normale omstændigheder ikke tilladelse fra SKAT, men skal blot anmeldes. Dette skal ske inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt.

Forskudt/skævt regnskabsår - hvad betyder det?

Et forskudt regnskabsår refererer til en regnskabsperiode, hvor virksomheden eller organisationen vælger at have sit regnskabsår forskudt i forhold til kalenderåret. Dette betyder, at regnskabsåret ikke følger den almindelige januar til december-kalender, men starter og slutter på forskellige datoer.

Et eksempel kan være sæsonbetonet forretning: Detailvirksomheder, der oplever betydelige variationer i indtjeningen på grund af sæsonmæssige faktorer som jul eller sommerferie, kan have et forskudt regnskabsår for bedre at afspejle deres driftsresultater.

Har du en personligt ejet virksomhed, er det ikke muligt at have skævt regnskabsår.

Forlænget regnskabsår

Forlænget første regnskabsår 

Et forlænget første regnskabsår refererer til den situation, hvor en nyoprettet virksomhed eller organisation beslutter at have et længere første regnskabsår, end det der normalt ville være forventet. Dette kan ske af forskellige grunde, og det kan have skattemæssige eller regnskabsmæssige implikationer. 

Virksomhedens første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.

Afslutning af regnskabsår

Afslutningen af et regnskabsår refererer til den proces, hvor en virksomhed eller organisation afslutter og opgør sine økonomiske aktiviteter for den pågældende regnskabsperiode. Dette indebærer normalt en række regnskabsmæssige opgaver og procedurer for at producere årsregnskabet og rapportere resultatet af virksomhedens drift for det pågældende år.

Det er individuelt for hvert selskab, hvorfor regnskabsåret slutter. 

Typisk vil året slutte den 31. december. Ved afslutningen af regnskabsåret skal de fleste virksomheder indsende et årsregnskab til Erhvervsstyrelsen.

Fravalg af revision

Udgangspunktet er, at alle selskaber underlagt revisionspligt. Der er dog nogle undtagelser. Har du f.eks. en lille virksomhed, kan du fravælge revision. Det vil sige, at du kan undvære at få en revisor til at revidere dit årsregnskab. Der er dog nogle betingelser, som skal være opfyldt, for at du kan fravælge revision: 

Små virksomheder kan fravælge revision, hvis de i to regnskabsår i træk ikke overskrider to af følgende tre størrelser på balancedagen:

• en balancesum på 4 mio. kr.
• en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
• et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret

Virksomheder, som i to regnskabsår i træk på balancetidspunktet overskrider en balancesum på 50 mio. kr., kan dog ikke fravælge revision. 

Udvidet gennemgang første regnskabsår 

En udvidet gennemgang af første regnskabsår refererer normalt til en omfattende revision eller undersøgelse af en virksomheds finansielle regnskaber for det første år, hvor regnskabsføringen finder sted. Dette kan være vigtigt, når en virksomhed er nyetableret eller oplever en ændring i sin regnskabspraksis. Formålet med en udvidet gennemgang er at sikre, at regnskaberne er korrekte, pålidelige og i overensstemmelse med gældende regnskabsstandarder og lovgivning.

Det betyder også at udvidet gennemgang ofte vil være relevant for de mindre og mellemstore virksomheder i Danmark. 

Betingelser for at anvende udvidet gennemgang

Er jeres virksomhed i regnskabsklasse B, kan I vælge anvende det nye regelsæt, hvis virksomheden på balancetidspunktet i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to ud af tre størrelser:

• En balancesum på 44 mio. kr. 
• En nettoomsætning på 89 mio. kr. 
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

Holdingselskaber i regnskabsklasse B kan også benytte sig af udvidet gennemgang.

Hvad er regnskabsklasse B?

Har du en lille virksomhed, der ikke er personligt ejet, hører den til under regnskabsklasse B. 

Regnskabsklasse B bliver delt op i to klasser, hhv. mikro B og små B. For at ligge i mikro B gælder disse krav:

• Omsætning er højst 5,4 millioner kroner
• Balancesummen er højst 2,7 millioner kroner
• Der er højst 10 ansatte i virksomheden

For at ligge i små B gælder disse krav:

• Omsætning er højst 89 millioner kroner 
• Balancesummen er højst 44 millioner kroner
• Der er højst 50 ansatte i virksomheden

Selskaber som anpartsselskaber og aktieselskaber, vil typisk tilhøre denne regnskabsklasse.

Momsafregning af regnskabsår - skal jeg betale moms?

"Moms" refererer normalt til en form for skat eller afgift, der pålægges varer og tjenester i mange lande. Momsen er beregnet som en procentdel af salgsprisen og indsamles af virksomheder på vegne af regeringen. Virksomhederne er ansvarlige for at indsamle denne moms fra deres kunder og rapportere den til skattemyndighederne.

Hvor tit der skal momsafregnes afhænger af virksomhedens størrelse:

Virksomhedstype	Årlig omsætning	Afregning
Små virksomheder	0 - 5 mio.	Halvårlig afregning
Mellemstore virksomheder	5 - 50 mio.	Kvartalsvis afregning
Store virksomheder	Over 50 mio.	Månedsvis afregning

Fejl i tidligere regnskabsår 

Rettelser af fejl i et årsregnskab er en vigtig regnskabsmæssig procedure, der sikrer, at virksomhedens regnskaber er nøjagtige og i overensstemmelse med de gældende regnskabsstandarder og lovgivning.

I forbindelse med fejl i regnskabet skelner man i nogle tilfælde mellem væsentlige fejl og ikke væsentlige fejl. I tilfælde, hvor der sker rettelse af væsentlige fejl, kræver årsregnskabsloven, at der i regnskabet gives en forklaring på typen af ændringerne og den beløbsmæssige betydning af disse.

Hvis man oplever fejl i sit tidligere regnskabsår, bør man søge rådgivning, så fejlen rettes bedst muligt. 

Regnskaber for forskellige selskabsformer

Regnskabsår ApS

For et anpartsselskab (ApS) skal der indsendes en årsrapport en gang om året med tilhørende årsregnskab. Direktionen/ledelsen har ansvaret for, at årsrapporten bliver udarbejdet korrekt og sendt ind til Erhvervsstyrelsen inden fristens udløb.

Regnskabsår - Enkeltmandsvirksomhed

Hvis du har en enkeltmandsvirksomhed, er der intet lovmæssigt krav om, at du skal offentliggøre dit regnskab. Dog skal du være opmærksom på, at du stadig har regnskabspligt. Du skal således stadig føre et årsregnskab, da man skal vise regnskabet til Skattestyrelsen, hvis de beder om det. 

Ofte stillede spørgsmål